Vi (Leif og Helle) startede turen over til LUNA på Apataki med et par overnatninger i Paris. Derefter fly via San Francisco til Papeete på Tahiti. US Immigrationen i San Francisco gik over alt forventning. Der har ellers været meldt om ekstraordinære lange køer, fordi der har været mangel på personale. I over en ´måned har de skulle arbejde uden løn, fordi kongressen ikke har godkendt budgettet. Men US har indført en ny mulighed. Man kan downloade en app MPC (CBP MPC), hvor os med ESTA eller VISA på forhånd selv kan registrere diverse oplysninger. Og desuden ved ankomst til US, selv skal tage et billede. Der er oprettet specielle MPC køer i immigrationen. Der er tilsyneladende ikke så mange, der har opdaget den nye MPC mulighed, så der var INGEN i kø i MPC, mens de øvrige havde lange ventetider.
I hovedstaden Papeete havde vi booket et lækkert hotel i 6 nætter, så vi kunne vænne os til varmen, tidsforskellen på 12 timer samt fejre Leifs 70 års fødselsdag.
En af dagene lejede vi en bil og kørte Tahiti rundt. Vi fik bl.a. set Marina Taina, hvor vi forventer at skulle ligge senere på turen, når vi skal hente/aflevere gæster. Derudover fx diverse grotter, vandfald, stedet hvor Kaptajn Cook kom i land i sin tid, tidligere pyramide samt stedet hvor OL 2024 i surf blev afholdt.
Flyveturen (3. april) til Apataki foregik i et fly med plads til ca 6 passagerer.
Toni fra Apataki Carenage (stedet hvor LUNA har været på land i ca. 11 mdr) hentede os ved flyet. Vi gik lige en tur forbi butikken i byen ved siden af lufthavnen, hvor vi kunne købe lidt mad og drikke. (Vi kan kun købe æg og kokosnødder på Apataki Carenage).
Herefter videre i Tonis båd, ca 45 min, over lagunen til Apataki Carenage.
Vi boede på LUNA på land indtil hun var klar til at komme i vandet, hvor resten af klargøringen til sejlads så kan foregå. Forventningen var, at det ville være et “helvede” at bo på LUNA på land – MEGET varmt, myg og insekter især omkring solopgang og solnedgang, minimal vind. Det viste sig at virkeligheden levede op til forventningerne.
Vi havde derfor lavet et stramt prioriteret liste over ting, der skulle virke, før LUNA kunne komme i vandet.
Her kommer de vigtigste:
– Batterierne skulle være blevet opladet fra solpanelerne: OK.
– Der skulle være strøm: IKKE OK. Hovedafbryderen var stået af, så INGEN strøm til nogete på Luna overhovedet. Heldigvis havde vi en reserve hovedafbryder/switch, som Leif kunne installere i løbet af nogle timer.
– Der skulle tages mål til en spacer på rorkvadranten, hvor de 2 ror, autopilot, rat osv. samles. Den blev opmålt, og sendt til Fred (svigersøn) så han kan lave den og tage den med, når han ankommer til Apataki 22. april: OK done.
– Ankerspillet og kæden skulle virke: IKKE OK. Så Leif skulle fejlsøge og udskifte diverse “dårlige” ledninger til ankerrelæet. Der gik et par dage med reparation og videre fejlsøgning, så virkede det. Samtidig kunne vi få hele kæden ud, Helle malede nye meter markeringer på kæden (så vi ved, hvor meget kæde, der er ude, når vi ligger for anker). Vi kunne samtiden skifte tovet, der sikrer at kæden sidder fast til LUNA, og skifte strap, der holder ankeret på plads under sejlads mv.
– Motoren skulle kunne starte: DELVIST OK. Det krævede nogle forsøg. Desuden skulle Leif anvende “motor-mekaniker”-tricket med at banke med en skruenøgle på startmotoren, der havde sat sig fast, så startede motoren. Samme teknik som i gamle dage, når TV’et skulle have et dask for at billedrøret ikke flimrede.
– Vi skulle sætte et sejl på, så vi ville kunne sejle, hvis motoren skulle finde på at gå ud, efter søsætningen: OK. Vi satte det lille forsejl op (fokken).
– Anoder på skrue og bovpropel skulle skiftes: OK. Hurtigt gjort.
– Klatbundmaling: OK. Ridser i bunden fra optagning, ror og områder der hurtigt slides fik flere lag.
– Kølens dæmpere og tovværk skulle tjekkes: OK.
– Gummibåden (dinghy) skulle virke: OK. Den skulle blot pumpes og vaskes og blev samtidig brugt som vaskebalje til fendere og tovværk, der trængte til et bad i ferskvand.
LUNA var mindre beskidt end forventet. Heller ingen mug eller skimmelsvamp.
Vandet i vores vandtanke har det godt. Så vi har hverken tørstet eller sultet.
Udsigten fra LUNA på land var fin.
Vi har heldigvis hver dag kunnet gå den lille korte tur gennem Carenagen til lagunen, hvor vi kunne køle os af. Vi blev mindet om den gamle børnefilm: Nanna, hvor Nannas far (Jesper Christensen) skal lære Nanna at gå over vejen: Først kik til venstre, så til højre og så til venstre igen.
Inden vi gik ud i vandet skulle vi lige kigge hhv til venstre og højre for at tjekke om der kom “noget” svømmende forbi, vi lige ville studere inden vi kastede os ud i vandet. Vi så både Nurse hajer, sorttippet revhaj, rokker, moræner, mange farvede fisk.
Dagen før LUNA kunne komme i vandet blev der tid til en gåtur på Stillehavssiden af Apataki. Vi blev kørt det lille stykke ud til Stillehavet – på Apataki-taxi-maner.
Endelig d. 13. april blev det tid at få LUNA i vandet. Betonklodser flyttes, LUNA sættes på kæmpe trailer. Køres til rampen, der går ud i vandet.
Nu ligger LUNA for anker ud for Apataki Carenage, hvor vi fortsætter forberedelserne til sejlads i meget mere behagelige omgivelser: Temperaturen er mindst faldet 5 grader, der er INGEN myg og insekter, der er en frisk brise på havet.
