Vi ankom til Cooks Bay på Moorea d. 17/6-2026, fyldte diesel på og kastede anker. Hurtigt derefter tog vi (Leif og Helle) hen til vores nye gæster og venner, Allan og Lone, der boede på et hotel ved bugten (Allan er tidl. kollega til Leif).
Mens vi var på værft for at få repareret roret, havde vi besluttet at ændre planer, efter forskellige input.
Oprindelig var vores mål at sejle LUNA til Fransk Polynesien (FP), og så tage stilling til, hvad vi så skulle: sejle videre eller sælge. I vores forberedelser til denne sejlads i 2026, var vi kommet frem til, at det nok var bedst at sælge båd på Fiji, fordi vi havde hørt, at der er mange fra Australien og New Zealand, der gerne vil købe båd i “deres egen baghave” for at kunne sejle rundt blandt alle de dejlige øer i Fiji, Tonga mv.
Men forholdene har ændret sig. Gilles (der også er broker, dvs sælger både, og med i en kæde, der sælger både i FP og på Fiji) og Anne kunne fortælle, at der generelt er et større marked for salg af både i FP, som vi ellers havde fravalgt, fordi LUNA højest må opholde sig her til april 2027. Men ved tidligt salg nu i sæsonen, er der tid for en ny ejer til at sejle i FP og evt. forlade FP i tide, mens vejret er godt. Samtidig er der flere andre forhold, der spiller ind. Den super El Nino, der allerede er på vej, bliver stærk denne vinter. Det forventes at den vil medføre flere cycloner i Stillehavet. Den vil efter al sandsynlighed ikke være så slem i FP som den vil være i Fiji. Og med Iran krigen er der i øjeblikket mangel på diesel flere steder i Stillehavet. Det er værre på ø-grupperne vest for FP end i FP.
Vi har jo nået vores mål om at sejle til FP, der var planen, da vi startede rejsen i Sydfrankrig maj 2022. Det samlede billede har gjort, at vi nu er i gang med at aftale, at Gilles og firmaet Yacht Sales Co skal sælge LUNA.
Pga salgsprocessen, må vi ikke sejle længere væk end til Moorea, fordi det skal være muligt hurtigt at komme til Papeete på Tahiti for at fremvise båden for en interesseret køber.
Så nu er planen, at LUNA fra 6. juli skal ligge i Papeete Marina så længe det er nødvendigt. Aftalen og alverdens dokumenter er i øjeblikket til gennemgang af Yacht Sales Co i Australien.
Disse ændrede planer, havde også indflydelse på de sejladser, vi kunne gennemføre, mens Allan og Lone skulle være ombord.
Dagen efter besøget hos Allan og Lone havde vi tid til noget rengøring af den “værfts-beskidte” båd, samt tøjvask.
Allan og Lone kom ombord 19/6, hvor vi havde nogle nætter for anker i Cooks Bay, Moorea. Det var for blæsende til at sejle og det var godt med nogle dage, hvor Allan og Lone kunne vænne sig til at bo på en båd. Desuden havde vi projektet med at få motoren til at starte uden at skulle bruge 2 skruenøgler til at starte motoren.
Vi havde nogle gode vandreture. En dag tog vi Route des Ananas. Næste dag Magic Mountains og kørte Moorea rundt i lejebil. Der var en fantastisk udsigt over Opunohu Bay. Desuden over Tiki ankerstedet (hvor vi skadede roret) og udsigt til ankerstedet Taahiamanu, hvor vi planlagde at sejle til, når vejret ville være til det.
Mht motoren, så fandt Leif hurtigt ud af, at der var hevet mindst 3 ledninger ud fra startpanelet til motoren, 1 ledning var knækket. Det var altså sket, da lærlingen skulle med ud i teknikrummet, lige før vores afgang fra Technimarine, hvor han opførte sig ekstremt klodset med at hive i alt han kunne finde for at vende sig rundt. Men det var ikke bare lige at sætte ledningerne på igen, det virkede ikke, og multimeterets målinger var meget aparte. Det viste sig at være relæet, der havde fået overgang og påvirkede alle ledninger til startlåsen. Det var nok sket i forbindelse med afmontering og rensning i processen, men relæet havde været lidt haltende i et stykke tid forinden. Så det blev nødvendigt at skifte relæet til motoren. Heldigvis havde vi et ekstra relæ liggende, som Fred havde medbragt i forbindelse med de tidligere problemer.
Reparationen fandt sted lidt efter lidt over nogle dage, og vi besluttede os at flytte ankersted inden den var færdig.
Vi sejlede den korte tur til Taahiamanu ankersted med genua i medvind, mens vi havde motoren kørende i tomgang hele tiden. Her fik Allan og Lone deres første sejlads.
Fra ankerstedet var der fine muligheder for snorkling. Vi blev et par dage. Og den sidste indsats for at få motoren til at starte normalt, med en nøgle i startpanelet, lykkedes.
Efter et par dage, var vejret OK til at sejle mod Tahiti igen. Vi kastede anker ved Pointe Venus, på nordspidsen af Tahiti. Det er her Cook skulle analysere Venus bane foran solen, men det viste sig at være overskyet, da Cook skulle foretage observationen.
Her er fin snorkling og en sort sandstrand, som de lokale benytter meget.
Efter vores første nat, kom der en båd, der lagde sig tæt på os i bugten. Vi fik besøg af ejerne. Det viste sig, at de havde spottet, at vores båd er en Alliage 44 – og det er deres også. Det er ret pudsigt, idet der kun findes 11 stk Alliage 44 i alt i hele verden.
30. juni sagde vi farvel til Allan og Lone, efter nogle dejlige dage sammen.
Vi, Helle og Leif, håber at kunne blive liggende ved Pointe Venus indtil vi har plads i Papeete Marina fra d. 6. juli. Men vi er blevet advaret af et par repræsentanter fra politiet om, at vi kun må være her i 48 timer – det er vist et led i det nye ESCALE system, der bl.a. vil begrænse antallet af både i FP. Vi blev stoppet af politiet, da vi var inde ved dinghy dokken for at snorkle på revet ved siden af. Vi får se, hvor strikt reglerne overholdes.
Status på bådsalget er, at vi håber at Yacht Sales Co i Australien bliver færdige med båddokumenterne, så der kan være en aftale og salgsannonce klar ca. 6/7-2026, når vi ankommer til Papeete Marina. Prisen skulle fremme et hurtigt salg, men det tager, uanset mulig interesse, mere end en måned at gennemføre. Vi håber så på at der bliver nogle pauser i salgsprocessen, hvor vi, med nogle dages ophold, kan besøge nogle af de øer vi ikke nåede at sejle til i FP. Vi vil rejse med fly eller færge dertil. Vi vil især gerne nå at besøge Maupiti, vi får se om det lykkes.