Forberedelserne til sejlads fortsatte mens vi lå for anker ved Apataki Carenage.
Tuamotus ø-gruppen er kendt for sine mange koral-bevoksninger/sten allevegne – kaldes bommies. Det er en udfordring, når man ligger for anker, idet ankerkæden kan blive viklet ind i disse bommies. Mange sejlere anvender derfor fendere eller andre “kugler” i forsøget på at holde kæden væk fra bommies, selvom det nedsætter effektiviteten af kæden til at holde båden hvor den skal ligge. Det gjorde vi også et forsøg med.
Vi fortsatte med den beskæftigelse, der typisk kendetegner det at være langturssejler: vedligeholdelse af båd i eksotiske omgivelser.
Eksempler på vedligeholdelse:
Vandpumpen stod af. Den kunne heldigvis reddes ved en grundig rensning. Ellers skulle vi have klaret os med vand fra vores 2 manuelle fodpumper til hhv ferskvand og saltvand indtil vi ville kunne købe en ny vandpumpe.
Tjek af redningsveste – nye capsules, der bruges ifbm af oppustning i vand, samt tjek af, at vestene kan holde luft mindst 24 timer.
Klargøring af gummibåd/dinghy inkl. elektrisk motor.
Klargøring af water-maker.
Tjek af rig, samt rigspænding.
Sætte alle sejl på osv.
Fred (svigersøn) landede på Apataki d. 22/4. Modtagelsen i lufthavnen blev kombineret med nogle indkøb i øens eneste butik.
Herefter fortsatte opgaverne:
Den spacer til rorkvadranten, som Fred havde fået lavet hjemmefra, efter Leifs mål, blev sat på – og den passede perfekt.
Nu var det Freds tur til at komme i masten for at tjekke radaren. Fejlkilden blev fundet og vi har bestilt en ny radar-styreenhed, som næste gæst på båden kan få med.
Vi har haft problemer med at genstarte en varm motor umiddelbart, så vi undersøgte, rensede ledninger og startmotor mv. Vi håber det så er blevet bedre, men kender ellers en metode til at få liv i kræet, hvis den ikke lige vil.
Styringsdelen til rattet blev renset og smurt. Samtidig blev nødroret renset, smurt og afprøvet.
I den forbindelse blev en ledning til bovpropellen styrepanel ødelagt af en gennemgående skrue. Det betød lige lidt ekstra fejlfinding, udskiftning af ledninger samt identifikation og genstart af den sikring, der var røget ved kortslutningen. Derefter virkede bovpropellen igen.
Og her er nogle billeder fra de eksotiske omgivelser fra Apataki:
Sejladsen her i Tuomotus ø-gruppen startede d. 24.4. og gik mod Fakarava, hvor vi skulle hente Tine (datter) i lufthavnen d. 27.4.
Sejladsen ud fra og ind til atollerne i Tuomotus ø-gruppen skal altid times. Hver atol består af en lagune omkredset af koralrev. Der er som regel kun et enkelt eller to pas på hver atol, hvor man kan sejle hhv ind og ud af lagunen. Tidevand kan give stor strøm igennem passene, med ubehageligt store stejle strømbølger. Det gælder altså om at ramme et tidspunkt lige omkring slack water/stille vand, der opstår ca. hver 6. time, hvor strømmen ud eller strømmen ind til lagunen indenfor revet ikke er for stærk og bølgerne ikke for store.
Der er lavet en “guestimator”, som vi kan anvende til at ramme nogenlunde, hvornår det er en god ide, at sejle igennem de forskellige pas.
Link til guestimator findes her: https://www.thefloatinglab.world/en/guestimator.html
Vi ramte tidspunktet for sejlads ind af nordpasset på Fakarava på et glimrende tidspunkt. Vi havde kun ca 2 kn modstrøm og ikke bølger af betydning.
Hurtigt herefter gik turen ned i nærheden af Fakaravas sydpas, hvor vi kastede anker.
Målet var her at dykke eller snorkle i sydpasset for at se “Wall of Sharks”. Det lykkedes. Vi var på to ture, hvor vi blev sejlet ud gennem sydpasset og hoppede i vandet, Fred og Leif for at dykke, Tine og Helle for at snorkle. Og så drev vi stort set med strømmen ind gennem sydpasset tilbage til lagunen. På turen så vi masser af smukke koraller, fisk og så den berømte “wall of sharks” med flere hundrede hajer, der dovent holder sig i bevægelse i passet før de skal jage igen til aftenstide.
Herefter gik turen tilbage til nordpasset på Fakarava. Turen ud gennem passet fik vi ikke timet helt så godt, vi havde 3-4 knobs medstrøm, men relativ stærk modvind (20 knob), så bølgerne var enorme, 3 meter, tætte og lodrette. Så vi fik os en ordentlig ryste-tur indtil vi var forbi passet.
Vi sejlede til atollen Toau. Her lagde vi os i det såkaldte “blind pass”. Det er ikke et rigtigt pas, idet man ikke kan komme ind i atollens lagune. Men der er et lille område, hvor der er plads til ca 10 både. Her bor en meget venlig familie. De sørger for bøjerne i det blinde pas og har lavet en lille restaurant, hvor sejlere kan komme og spise lækre fiskeretter.
Vi er på vej til Rangiroa, hvor vi snart skal sætte Fred af ved lufthavnen, så han kan komme hjem på arbejde igen.
Vi besluttede at besøge Apataki igen på vejen. Så vi sejlede ind gennem sydpasset – denne gang timet perfekt. Vi sejlede videre 15 sømil til toppen af lagunen, så langt man kan komme mod nord vest. Her ligger vi lige nu for anker helt alene lige ved siden af et godt snorkel område, med koraller, masser af fisk i alle farver og størrelser samt sorttippede hajer. Her har Fred og Tine haft masser af plads til at wind foile.
Imorgen starter vi på den sidste del af sejladsen mod Rangiroa. Der er langt, så vi starter om eftermiddagen og regner med at være fremme næste formiddag, forhåbentlig med en sejlads under en stjerneklar himmel.
