Efter ankomsten på Nuku Hiva sent om natten d. 2/4 (kaptajnens fødselsdag, 69 år) fik vi et par øl og gik til køjs. Allerede tidligt næste morgen var vi oppe på Gendarmeriet og få stemplet alle passene, og fik godkendt online anmeldelsen af Lunas ankomst. Samme dag afmønstrede Jesper og Beth, de havde lagt planer om at opholde sig på land. Fred og Leif blev på båden, og fik ordnet den mistænkte årsag til motorproblemerne: masser af begroninger hen over vandindtaget til motoren. Det krævede 1½ times arbejde med dykkerudstyr, at få alle vandindtag skrabet fri for dyr, men så kørte motoren også problemfrit igen.
Om aftenen d. 2/4 gav Leif en fødselsdagsmiddag på en af de få restauranter, der er på øen. Det var hyggeligt og sjovt nok var der mere bud efter pizza end efter tun!
Dagen efter tog vi på trekking, dvs. Fred, Beth og Leif, til Hak Aui, en meget spektakulær ca. 10 km vandretur til et vandfald blandt lodrette klipper. Vi sejlede med Luna til bugten hvor turen startede, og benyttede dermed lejligheden til at teste at alt var i orden. Det var det.
Nuku Hiva er en charmerende, utrolig grøn, ø. Ø-livet er meget tilbagelænet, alle er flinke, men den er så stor at der er veje og mange biler. Spredt omkring ser man de mange stenfigurer, Tiki, der er en del af den gamle historie og religiøse forståelse. Tikierne er vigtige som mellemled mellem den levende og den døde verden.
Jesper og Beth rejste hurtigt videre til andre øer, for at få lidt ferie ud af anstrengelserne med sejladsen. Efter et par dage tog Fred hjem, for at starte arbejde. Leif var dermed alene på båden, og kunne gå i gang med to-do listen, der uvægerligt opstår efter en måneds sejlads. Watermakeren gav ringere vandmængder end den burde, og efter grundige test, kunne det konstateres at hovedfilteret er ved at være træt, selv en grundig rensning kunne ikke få vandproduktionen helt op. Vi klarer os med den nedsatte mængde indtil næste gang Luna skal på land, så får vi det filter skiftet. Ellers er radaren begyndt at give problemer, den ser ud til at være kalibreret forkert nu, det skal der kigges på. Ellers har der kun været mindre problemer.
Helle er blevet forsinket i sin afrejse fra Danmark pga familiære forhold, så vi har aftalt at mødes på Fakarava i stedet for i slutningen af april. Marquesas er meget smukke og grønne, mens Fakarava ligger i Tuamotus, der er en gruppe af atol-øer, helt anderledes. Og når der skal skæres noget af programmet, blev det så Marquesas der blev skåret fra. På Fakarava vil vi ligge i en beskyttet lagune, med ufatteligt meget liv under overfladen, hajer, mantarays og masser af revfisk. Men vi havde diskussion om hvordan Leif skulle få Luna til Fakarava, 4 døgn, som solosejlads (Leifs forslag) eller flere ombord (Helles forslag). Selvfølgelig er det mere sikkert at være flere ombord, så Leif gik i gang med at lede, fx efter en sejler der ventede nogle uger på reservedele – men uden held. Selv en “crew finder” på facebook blev anvendt, men gav ingen seriøse forslag de første dage, fx ville én komme fra Europa mod at få alle flybilletter betalt, begge veje. Leif besluttede sig derfor til at sejle til Hiva Oa, 90 Nm, for at se om heldet var bedre der. Det er den ø, der er nærmest Panama, og derfor også der de fleste går til efter sejladsen over Stillehavet, især hvis de har problemer med skibet. Leif sejlede en aften, men fik undervejs et opkald fra et par på Nuku Hiva, der var meget interesserede. Så Leif vendte om, og mødtes næste dag med Mariona og Gabriel, og de fik en aftale. De har stor sejlererfaring, både fra at have krydset Atlanten og Stillehavet, helt ideelt. Så den 18/4 satte Luna igen sejl, denne gang med en besætning på 3, for at sejle til Fakarava, ca. 4 døgns sejlads.
Leif vil hvert døgn skrive lidt om, hvordan sejladsen til Fakarava i Tuamotus går. Klik her