LUNA på land, Apataki Carenage. 4.5.-9.5.2025

Kort efter vi havde kastet anker ud for Apataki Carenage gik vi i gang med at klargøre til at LUNA kunne komme på land. Det første var at tage alle sejl ned og pakke dem sammen. Desuden tog vi ind og snakkede med familien, der står for stedet, så vi kunne få en aftale om, hvad tid LUNA skulle på land d. 5/5. Det viste sig, at de havde et problem med en katamaran, der var kommet på land nogle dage før. Så katamaranen stod stadig og blokerede traileren, der bruges når bådene skal trækkes på land. Så vi kunne ikke få LUNA på land d. 5/5. De håbede på, at det kunne lade sig gøre d. 6/5. Vi snakkede meget for, at det var absolut nødvendigt at komme på land d. 6/5, idet Leif (kaptajnen) skulle rejse om morgenen d. 7/5 (syge-hjemtransport via SOS International). Leif har ansvaret for at LUNA kommer sikkert på land, og der var nogle “nedpakningsopgaver” som skulle udføres af Leif efter LUNA var kommet på land. Heldigvis blev Apataki Carenage klar til at tage LUNA på land om formiddagen d. 6/5.

I Apataki Carenage tages bådene på land på en måde, vi ikke har prøvet før. Der køres en trailer ud i vandet, som båden skal fastgøres til. En traktor anvendes til at trække traileren med båd ud af vandet. Med denne metode kan de kun håndtere både, der har en dybgang, der er mindre end 1,5 meter. Og det har LUNA, idet LUNA har sænkekøl. Når kølen er oppe har LUNA en dybgang på 1 meter. Det var imponerende at se, hvordan 2 mand i vandet, med håndkraft trak LUNA på 15 tons, på plads på traileren samt lagde diverse underlag på traileren, der sikrede at LUNA stod korrekt.

Næste dag tog Leif hjemad, mens Helle, Mariona og Gabriel fortsatte nedpakningen af LUNA før afrejsen 2 dage senere.
Hjemturen starter først med en bådtransport på ca. 1 time fra Apataki Carenage til lufthavnen. Derefter med fly, i et fly med plads til 6-8 personer, til Papeete på Tahiti. Og så den lange tur fra Papeete via Los Angeles til Paris og så til København.

Fakarava, Papeete, Apataki og ændrede planer. 19.4.-4.5.2025

Leif, Mariona og Gabriel ankom planmæssigt til Fakarava d. 22/4 efter 4 døgns sejlads fra Nuku Hiva (som I måske har læst om i Leifs døgnrapporter fra sejladsen).

Vi har samlet døgnrapporterne med status fra sejladsen fra Nuku Hiva til Fakarava 18.4.-23.4.2025 her:

På vej mod Fakarava
9º 00.594s 140º 06.072w
Fri Apr 18 2025 23:48:00 GMT+0200 (Centraleuropæisk sommertid)

Vi startede i morges mod Fakarava, en ca. 550 sømil rejse, der nok tager 4 dage. Vi hev ankeret op kl. ca. 9 og indtil kl. 12 har vi sejlet 18 Nm, dvs. en fart på 6 knob.

Hvorfor sejler vi videre? Helle er blevet forsinket herud pga. familiære omstændigheder, og da hun mister 3 uger af vores tid i Fransk Polynesien besluttede vi at skippe Marquesas for hende. Leif har også kun set en enkelt ø. Marquesas er meget smukke og uberørte, men minder i naturen om nogle af de øer vi besøgte i Caribien, fx Dominica, bare uden særligt mange biler og veje. Så hellere bruge tiden på de enestående atol-øer i Tuamotus-øerne, hvor vi så har valgt at sejle til den berømte ø, Fakarava. Fakarava er på top 10 over verdens dykkersteder, især pga de mange hajer. Man snakker især om sydpasset ind til atollen, hvor der står mere end 200 hajer og hviler sig i dagtiden, “shark Alley”.

Og hvem er vi? Helle og jeg havde diskussioner om solosejlads dertil, hvilket Helle aldrig var en stor fan af, hun syntes jeg skulle lade være. Så vi aftalte at jeg forsøgte at få nogle til at sejle med, og det lykkedes. To unge (i mine øjne, 32 og 34 år), Mariona og Gabriel, et par fra Spanien hhv. Italien trængte til at komme videre fra Nuku Hiva, hvor de har været i 8 måneder og hjulpet til i dykkerbutikken. De startede deres jordomrejse i 2019 og har ikke travlt, og på plussiden tæller at de er rejst med båd mellem verdensdelene. Så først har det krydset Atlanten, siden Stillehavet – dejligt at have 2 erfarne sejlere med ombord, der kender rullen med vagter, mad osv. Nu tager de med til Fakarava, ser om dykkerbutikken der kan bruge dem, og så skal de vist være på Tahiti i sensommeren, hvor Mariona planlægger at tage tilbage og besøge familien i Spanien et stykke tid.

Vi stak afsted i dag fordi vejrudsigten så favorabel ud for de næste 4 dage, overskyet, men god vind og kun lille risiko for regn og torden hele vejen. Om et par dage ser det anderledes ud, der er der tordenvejr omkring Nuku Hiva. Vejret er blandet her, vi er stadig sent i Cyclon-sæsonen med ustadig vejr, men fra maj skulle det hele blive bedre med vejret. Så vi ankommer nok tidligt, 21.-22. april, hvor Helle først kommer d. 26.

Her i formiddags har vi fanget vores første tun, så den står på tun til aftensmad. Luna er lykkelig for at være af sted, hun går 7-8 knobs fart det meste af tiden, på rebet storsejl i 1. reb, og fuld genoa.
Alt vel ombord!

  1. døgn. Godt sejlvejr, god besætning
    10º 24.498s 141º 23.838w
    Sat Apr 19 2025 23:31:00 GMT+0200 (Centraleuropæisk sommertid)

Sidste døgn, fra kl. 12 til 12, har vi tilbagelagt 151 Nm sv.t. en fart på 6,3 knob. Ialt er det blevet til 169 sømil, med fart på 6,3 knob.

Første døgn er altid lidt speciel, især med ny besætning ombord. Vi skal dels finde os til rette på en urolig båd, blive enige om måltider, vagtplan osv. Vagtplanen blev 4 timers vagter, hvor Leif starter kl. 18 til 22, Mariona tager 22-02 og Gabriel 02-06, hvorefter vi starter forfra med Leif. Om dagen er vi ikke så strikte, den, der har tid og lyst, tager posten som rorsmand, som mest er at holde udkig, da vores fremragende autopilot tager os derhen hvor vi vil.

Alle har været lidt trætte, men holdt vagterne de skulle, så alt er gået godt. I går havde vi også den store sikkerhedsgennemgang med brand, redningsflåde, mand over bord osv., og det er dejligt dels at have en erfaren besætning, dels at de faktisk gør hvad vi aftaler. Så nattevagterne blev holdt med brug af redningsvest og livline for alle fx. I det hele taget er der god stemning om bord, hvor de nye spørger en del (godt!) og prøver at lære båden hurtigt at kende.

Farten har været ok, ligesom vejret. Det er blå himmel med skyer, og stabil passatvind. Der var lidt lyn i det fjerne i går eftermiddags, nordpå, men det er netop det bælte vi skulle væk fra, det vil ramme Nuku Hiva om et par dage. Eftersom vinden kommer meget fra øst, og vi sejler lidt sydvest, betyder det at vi har vinden ind næsten direkte fra siden, når vores egen fartvind også har effekt. Det er godt til at sejle hurtigt, men får også Luna til at lægge sig lidt på siden, når det går stærkt. Så om natten rebede vi både storsejl og genoa, så vi var langsommere men mere opret i nattens løb, mindre stress og bedre mulighed for at sove godt, uden for meget uro i båden.

Så første døgn har været godt, og idag ser lige så god ud, som også vejrudsigten lovede. Alt vel ombord!

  1. døgn, stadig rimeligt gode forhold
    12º 44.016s 143º 26.820w
    Sun Apr 20 2025 23:18:00 GMT+0200 (Centraleuropæisk sommertid)

Sidste døgn har vi tilbagelagt 156 Nm sv. t. en fart på 6,5 knob. Ialt har vi sejlet 325 Nm, med fart på 6,4 knob.

I nat havde vi 3 mindre squalls, med regn og blæst, men derefter klart vejr igen. Vi er efterhånden ude af risikozonen for tordenvejr, men kan se lynene i det fjerne over Nuku Hiva. Ellers alt stabilt og godt. Gabriel laver god mad til os, i går vildged, og i dag, hvor Mariona fylder 35 år, har hun bestilt klassisk italiensk pasta med Pecorino-ost, som vi stadig har fra Panama. Luna opfører sig eksemplarisk her på halvvinden, men de vinden lige nu skifter til at komme fra mere sydlig retning, bliver det nok nogle timers sejlads på kryds her i eftermiddag.

I anledning af fødselsdagen laver vi chokoladekage og te i eftermiddag 

Alt vel om bord!

  1. døgn, Så er vi i Tuamotus og afprøvning af nye fok
    15º 09.102s 144º 56.820w
    Tue Apr 22 2025 00:47:00 GMT+0200 (Centraleuropæisk sommertid)

Sidste døgn har vi sejlet 158 Nm, sv.t. fart på 6,6 knob. Ialt har vi tilbagelagt 483 Nm med en fart på 6,4 knob.

Sidste døgn havde vi også fint vejr, dog med et par passerende squalls. Én så specielt malign ud, så vi rullede genoaen ind og satte vores spritnye fok istedet, for at afprøve det nye sejl. Og det gik fint! Heldigvis var den heller ikke så malign, lidt regn i 10 min og vindstød til 28 knob.

Men ellers fin sejlads stadig væk, så det var et godt vejrvindue vi valgte. Her til morgen kom vi ind i øgruppen Tuamotus, hvor også vores destination, Fakavare, ligger. Underligt at passere øer på 15 sømils afstand og overhovedet ikke kunne se dem, i modsætning til Marquesas, hvor man kunne se dem 30-40 sømil væk. Grunden er at øerne her er atoller, dvs. et par meters sand og kokospalmer, så man skal virkelig tæt på for at opdage dem.

Vi regner med at ankomme i nattens løb til Fakarava, og næste mulighed for at gå gennem passet med ingen/meget lidt strøm er ca. kl. 5, så det er nok der vi går ind. Så er der lige 7 sømil mere for at komme til ankerstedet, så vi kaster anker i lyset fra den opgående sol, den står op ca. kl. 6. Og derefter skifter vi tidszone igen til 12 timers tidsforskel med Danmark, dejligt nemt at regne med!

Alt vel ombord, vi bliver forkælet med Gabriels italienske mad, og hygger os ellers ganske godt. Alt vel ombord!

  1. døgn. Ankommet til Fakarava
    16º 03.498s 145º 40.008w
    Wed Apr 23 2025 01:09:00 GMT+0200 (Centraleuropæisk sommertid)

Denne post blev noget forsinket pga andre omstændigheder, hvor jeg skulle skynde mig at nå et fly til Tahiti samme eftermiddag vi ankom. Mere om det senere i vores blog.

Sidste døgn sejlede vi 80,4 Nm på 20 timer, sv.t. 4,0 knobs fart. Årsagen til den lave fart var dels at vinden døde i aftenens og nattens løb, og dels at vi skulle time vores ankomst til kl. 5.15, hvor passet ind til Fakarava skulle være uden strøm. Samlet sejlede vi 563,4 Nm med en fart på 5,9 knob.

Atollerne er omkranset af koralrev på alle sider, med kun nogle få åbninger, hvor tidevandet kan komme ind og ud. Det gør at der kan være meget stærk strøm i passene, hvor den aftager til 0 når vandstanden i lagunen passer med den udenfor. Det er ikke nødvendigvis ved højvande og lavvande, det kan også være midt imellem, lidt afhængig af hvor brede passene er, hvor godt lagunen er i stand til at følge tidevandshøjden udenfor. Heldigvis er der nogle, der har lavet “Tuamotus guestimator”, hvor man kan få et ædrueligt bud på hvornår der er mindst strøm i passet man påtænker at sejle igennem.

Da vi nærmede os Fakaravas nordpas tog vi sejlene ned og startede motoren. Som tidligere, havde den delvist ødelagte impeller svært ved at trække kølevand til motoren, men efter par forsøg så det fornuftigt ud. Men det var det ikke, efter 5 minutter lugtede der voldsomt af brændt gummi, og der kom tyk sort røg ud af udstødningen – impelleren var brændt af. Vi drejede hurtigt udad igen, tog forsejlet ud, og vandt lidt højde til vinden, så vi nu for sejl, kunne forcere passet i en mere skrå retning, der gav manøvrerum. Vi var nu en time efter planlagte tidspunkt, og skulle have medstrøm ind på et par knob, men istedet mødte vi 2 knobs modstrøm og stående strømbølger i selve passet. Vinden var 12 knob, og vi skød 5-6 knob, så det var ikke rigtigt noget problem at komme igennem, trods modstrømmen.

Derefter sejlede vi hen til landsbyen for sejl, fandt et sted hvor der lå et par andre skibe på 15 m dybde, og smed ankeret imellem dem, for at glide baglæns og ligge bag dem. Vi kom for tæt på et andet amerikansk skib, så ankeret kom op igen, og de skyndte sig over i deres Dinghy med kraftig motor og tilbød hjælp. Så vi fortøjrede dem til vores bagbords side, og så dirigerede vi hvor meget de skulle skrue op for kraften, og kunne så selv lægge os et bedre sted, og få ankeret ud. Vi var landet, efter en god sejlads med god vind, og kun få squalls, ankomst lidt før 8.30 om morgenen. Dejligt at have 2 erfarne sejlere med ombord, ikke mindst til at håndtere sidste del, hvor vi måtte krydse en del for at komme på plads.


Leif tog samme eftermiddag en flyver til Papeete på Tahiti, der har et stort hospital. Han skulle have et sår på anklen undersøgt. De var grundige og dygtige. Brugte en dag på at få lavet alle mulige relevante undersøgelser og stillede en diagnose. Næste dag fik Leif instruktion i sårbehandling, der forventes at skulle foregå 2-4 uger, hvorefter der skal foretages en hudtransplantation. Det kan ikke ske i Papeete. Så Leif skal hjem til hospitalsbehandling i Danmark, og SOS mente også at hjemtransporten kun kunne gå for langsomt, efter at have set billeder af sårets udvikling.
Det passede med at Helle kom fra København og landede i Papeete inden Leifs sidste dags hospitalsbesøg. Så vi kunne efterfølgende følges tilbage med fly til Fakarava, hvor Mariona og Gabriel havde “passet” LUNA.

Helle havde en stor kuffert med reservedele til LUNA med. Det betød at Leif kunne gå igang med at reparere motoren. Først anvendelse af nyt værktøj til at få den beskadigede og brændte impeller ud og sat en ny i. Dernæst at fjerne den vandlås (water lock), som det havde været nødvendigt at reparere på Stillehavsturen og få sat en ny i.
Disse to reparationer skulle være gennemført inden vi ville kunne sejle nogen steder.

Mariona og Gabriel kunne passe deres nye job i en dykkerbutik på Fakarava, hvor de også havde mulighed for at komme med på en række dyk. De kunne fortælle meget om de flotte undervands oplevelser de havde.
Helle havde nogle meget flotte snorkelture i området lige ved siden af LUNA.
Leif og Helle nåede også at få en lille cykeltur på Fakarava. Og så fik vi også fyldt diesel på LUNA. Vi hældte først diesel fra vores 4 ekstra dunke på tanken. Derefter i dinghy ind og fylde dunkene op, hvorefter vi kunne fylde op, så tanken var helt fyldt.

Rejseforsikringen har arrangeret vores hjemrejse. Vores afrejse bliver forskudt – Leif tager afsted d. 7/5 og er i KBH 10/5. Helle tager afsted 9/5 og er i KBH 11/5. Men vi skal jo selv finde ud at få LUNA på land. Efter en del søgen fandt vi heldigvis et sted, hvor LUNA kan være ca. 1 år på atollen APATAKI. Og den ligger kun ca 60 sømil eller godt 100 km fra Fakarava. Leif er noget “handicappet”, så vi har heldigvis fået Mariona og Gabriel til at sejle med os til Apataki og desuden til at hjælpe os med at klargøre LUNA, så hun kan være på land i lang tid.

Vi er nu nået til atollen APATAKI. Sejladsen hertil skulle times med, hvornår man kan komme hhv ud og ind af de pas, der er på atollerne i Tuamotus ø-gruppen, tidevandet skaber megen strøm ind og ud, der holder lidt pause hver 6. time. Vi skulle ud af nord-passet på FAKARAVA ca. kl. 8 om morgenen, hvor der skulle være nogenlunde strømfrit. Desuden skulle vi nå syd-passet på APATAKI ca kl. 17:15, hvor der ville være lavvande og kun lidt indadgående strøm. Det lykkedes stort set. Vi havde fin sejlads om formiddagen. Derefter kom der nogle store squalls og meget skiftende vind. I en periode med vindstille blev vi nødt til at sejle for motor. Og så ville vi også lige sejle lidt for motor ved næste vindstille. Men der ville motoren ikke starte, kablerne til startmotoren var stadig for varme, og med deraf følgende høj modstand. Men det løste sig senere, da motoren var kølet lidt af. Undervejs fik vi en stor Marlin (sejlfisk) på krogen – ca 20-30 kg. Men desværre knækkede fiskelinen lige før vi fik den ombord.
Vi ankom ca kl 17:30 til syd-passet på APATAKI. Det var heldigvis lavvande og kun lidt indgående strøm. Men solen var gået ned, så det blev en passage i mørke – noget sværere end ønskeligt. Men det lykkedes ved hjælp af flash-lights at identificere en del røde og grønne markeringer af passet. Og vi fik kastet anker kort efter passet, lige ved siden af den landsby her er, hvor lufthavnen også er placeret.
Næste morgen passede Leif båden, mens vi andre gik en tur rundt ved landsbyen og lufthavnen. Der var desuden et sportsarrangement, hvor forskellige hold fra de omkringliggende øer, dystede i fodbold, volleyball m.m. Der var stor fest.
Desuden ligger vi lige ved siden af nogle fantastiske snorkelsteder, hvor der er masser af farverige koraller, alle mulige store og små fisk, hajer og skildpadder.

I dag d. 4/5 er vi sejlet det sidste stykke, ca 10 sømil, hen til APATAKI Carenage, hvor LUNA skal på land d. 5/5 og formentlig stå på land ca. 1 år.
Vi ligger nu for anker lige udenfor. Nu er opgaven klargøring af båd til at stå på land.

Nuku Hiva i Marquesas, 2.4.-18.4.2025

Efter ankomsten på Nuku Hiva sent om natten d. 2/4 (kaptajnens fødselsdag, 69 år) fik vi et par øl og gik til køjs. Allerede tidligt næste morgen var vi oppe på Gendarmeriet og få stemplet alle passene, og fik godkendt online anmeldelsen af Lunas ankomst. Samme dag afmønstrede Jesper og Beth, de havde lagt planer om at opholde sig på land. Fred og Leif blev på båden, og fik ordnet den mistænkte årsag til motorproblemerne: masser af begroninger hen over vandindtaget til motoren. Det krævede 1½ times arbejde med dykkerudstyr, at få alle vandindtag skrabet fri for dyr, men så kørte motoren også problemfrit igen.
Om aftenen d. 2/4 gav Leif en fødselsdagsmiddag på en af de få restauranter, der er på øen. Det var hyggeligt og sjovt nok var der mere bud efter pizza end efter tun!

Dagen efter tog vi på trekking, dvs. Fred, Beth og Leif, til Hak Aui, en meget spektakulær ca. 10 km vandretur til et vandfald blandt lodrette klipper. Vi sejlede med Luna til bugten hvor turen startede, og benyttede dermed lejligheden til at teste at alt var i orden. Det var det.

Nuku Hiva er en charmerende, utrolig grøn, ø. Ø-livet er meget tilbagelænet, alle er flinke, men den er så stor at der er veje og mange biler. Spredt omkring ser man de mange stenfigurer, Tiki, der er en del af den gamle historie og religiøse forståelse. Tikierne er vigtige som mellemled mellem den levende og den døde verden.

Jesper og Beth rejste hurtigt videre til andre øer, for at få lidt ferie ud af anstrengelserne med sejladsen. Efter et par dage tog Fred hjem, for at starte arbejde. Leif var dermed alene på båden, og kunne gå i gang med to-do listen, der uvægerligt opstår efter en måneds sejlads. Watermakeren gav ringere vandmængder end den burde, og efter grundige test, kunne det konstateres at hovedfilteret er ved at være træt, selv en grundig rensning kunne ikke få vandproduktionen helt op. Vi klarer os med den nedsatte mængde indtil næste gang Luna skal på land, så får vi det filter skiftet. Ellers er radaren begyndt at give problemer, den ser ud til at være kalibreret forkert nu, det skal der kigges på. Ellers har der kun været mindre problemer.

Helle er blevet forsinket i sin afrejse fra Danmark pga familiære forhold, så vi har aftalt at mødes på Fakarava i stedet for i slutningen af april. Marquesas er meget smukke og grønne, mens Fakarava ligger i Tuamotus, der er en gruppe af atol-øer, helt anderledes. Og når der skal skæres noget af programmet, blev det så Marquesas der blev skåret fra. På Fakarava vil vi ligge i en beskyttet lagune, med ufatteligt meget liv under overfladen, hajer, mantarays og masser af revfisk. Men vi havde diskussion om hvordan Leif skulle få Luna til Fakarava, 4 døgn, som solosejlads (Leifs forslag) eller flere ombord (Helles forslag). Selvfølgelig er det mere sikkert at være flere ombord, så Leif gik i gang med at lede, fx efter en sejler der ventede nogle uger på reservedele – men uden held. Selv en “crew finder” på facebook blev anvendt, men gav ingen seriøse forslag de første dage, fx ville én komme fra Europa mod at få alle flybilletter betalt, begge veje. Leif besluttede sig derfor til at sejle til Hiva Oa, 90 Nm, for at se om heldet var bedre der. Det er den ø, der er nærmest Panama, og derfor også der de fleste går til efter sejladsen over Stillehavet, især hvis de har problemer med skibet. Leif sejlede en aften, men fik undervejs et opkald fra et par på Nuku Hiva, der var meget interesserede. Så Leif vendte om, og mødtes næste dag med Mariona og Gabriel, og de fik en aftale. De har stor sejlererfaring, både fra at have krydset Atlanten og Stillehavet, helt ideelt. Så den 18/4 satte Luna igen sejl, denne gang med en besætning på 3, for at sejle til Fakarava, ca. 4 døgns sejlads.

Leif vil hvert døgn skrive lidt om, hvordan sejladsen til Fakarava i Tuamotus går. Klik her