Kort efter vi havde kastet anker ud for Apataki Carenage gik vi i gang med at klargøre til at LUNA kunne komme på land. Det første var at tage alle sejl ned og pakke dem sammen. Desuden tog vi ind og snakkede med familien, der står for stedet, så vi kunne få en aftale om, hvad tid LUNA skulle på land d. 5/5. Det viste sig, at de havde et problem med en katamaran, der var kommet på land nogle dage før. Så katamaranen stod stadig og blokerede traileren, der bruges når bådene skal trækkes på land. Så vi kunne ikke få LUNA på land d. 5/5. De håbede på, at det kunne lade sig gøre d. 6/5. Vi snakkede meget for, at det var absolut nødvendigt at komme på land d. 6/5, idet Leif (kaptajnen) skulle rejse om morgenen d. 7/5 (syge-hjemtransport via SOS International). Leif har ansvaret for at LUNA kommer sikkert på land, og der var nogle “nedpakningsopgaver” som skulle udføres af Leif efter LUNA var kommet på land. Heldigvis blev Apataki Carenage klar til at tage LUNA på land om formiddagen d. 6/5.
I Apataki Carenage tages bådene på land på en måde, vi ikke har prøvet før. Der køres en trailer ud i vandet, som båden skal fastgøres til. En traktor anvendes til at trække traileren med båd ud af vandet. Med denne metode kan de kun håndtere både, der har en dybgang, der er mindre end 1,5 meter. Og det har LUNA, idet LUNA har sænkekøl. Når kølen er oppe har LUNA en dybgang på 1 meter. Det var imponerende at se, hvordan 2 mand i vandet, med håndkraft trak LUNA på 15 tons, på plads på traileren samt lagde diverse underlag på traileren, der sikrede at LUNA stod korrekt.
Næste dag tog Leif hjemad, mens Helle, Mariona og Gabriel fortsatte nedpakningen af LUNA før afrejsen 2 dage senere.
Hjemturen starter først med en bådtransport på ca. 1 time fra Apataki Carenage til lufthavnen. Derefter med fly, i et fly med plads til 6-8 personer, til Papeete på Tahiti. Og så den lange tur fra Papeete via Los Angeles til Paris og så til København.