De sidste ca. 4 uger har vi befundet os på Martinique, Dominica og Guadeloupe. De første 3 uger – på alle 3 øer – med Tine og Fred (datter og svigersøn) og den sidste uge på Guadeloupe med vores venner Torben og Lene.
Tine og Fred kom til Martinique 8/12, hvor vi mødtes i Marina Le Marin. Stedet var velvalgt, fordi der i Le Marin er masser af bådudstyrsbutikker og diverse ekspertise til stede til vedligehold af både.
Den første uge gik med hårdt arbejde – kun afbrudt af 2 dages sejlads – idet Fred og Leif skulle installere en hydrogenerator og finde ud af hvad vi skulle gøre for at få en autopilot der virker.
Det lykkedes at installere watt&sea hydrogeneratoren. Og det endte med at vi købte et nyt autopilot drev (LeCombe LS40), som Fred og Leif også installerede.
Hydrogeneratoren blev testet på et par dages sejlads, mens vi ventede på at få nogle dele (tilpassede alluminiumsplader mv.) til det nye autopilot drev.
“Ventetids-turen” gik forbi Marigot du Diamant, og videre til bugten Grand Anse d’Arlet, hvor vi ankrede første nat. Næste nat tilbage til Marigot du Diamant. Her så det meget stille ud, men det viste sig, at der var mange irriterende bølger, der kom ind fra en anden side end vinden. Det betød at vi forsøgte os med at lægge et ekstra anker ud – fra bagenden og tværs ud fra styrbord side. På det anker kunne vi trække båden sidelæns, så bølgerne kom mere bagfra end fra siden. Det virkede, det meste af vipperiet forsvandt og vi fik en rolig nats søvn.
Tilbage i Marina Le Marin igen, gik Fred, med Leifs hjælp, igang med installation af det nye autopilot drev. Det foregik både fra teknikrummet bag bagkahytten, i bagenden af båden under pladsen til redningsflåden og arbejde på molen.
Så kom vi endelig afsted fra marinaen og kunne glæde os over at både hydrogeneratoren og autopiloten virkede.
Videre til Saint Pierre på Martinique. Her besøgte vi bl.a. museet om vulkanen Pelee og det katastrofale vulkan udbrud i 1902, der udslettede det meste af byen. Dagen efter tog vi bussen til Mount Pelee, gik op til det første udsigtspunkt – det regnede, så kun Tine og Fred gik hele vejen til toppen.
Vi fik et meget bedre indtryk af Mount Pelee, da vi sejlede videre fra St.Pierre mod øen Dominica.
Det gælder om at kende reglerne for clearence i de forskellige lande/øer i Caribien. Det er ofte temmelig omstændeligt. Det kan ske, man skal besøge 2-3 instanser – told, immigration og evt havnechef. Men på de franske øer i Caribien er det meget nemt at tjekke ind og ud. Frankrig har nemlig opstillet computere på forskellige lokationer som restauranter eller lign., hvor man selv kan foretage registrering af båden og besætningen, udskrive det nødvendige dokument, som så underskrives og stemples af den ansvarlige på stedet.
Vores næste destination var Dominica. Det er et selvstændigt land (tidligere britisk). Her var det heller ikke så besværligt at foretage clearance, idet det er muligt både at tjekke ind og ud på een gang, når man højst bliver der en uge. Så det gjorde vi i Roseau, hvor vi lå ved en bøje. Vi lavede en aftale med Marcus, der stod for bøjerne i Roseau, om at han næste morgen ville hente Leif og sejle ham hen til Told og Immigration og samtidig lave en aftale om en udflugt på Dominica.
Dominica var en meget spændende oplevelse. Det er en meget frodig ø med masser af regnskov. Det virker som om, de satser på en bæredygtig produktion og levevis. Desuden har Dominica endnu ikke en international lufthavn, så der er ikke så mange turister. Der er selvfølgelig sejlere og en del cruiseship turister.
På vores udflugt blev vi kørt rundt. Først gik turen gik vi til nogle virkelig flotte vandfald ved Middleham Falls. Der var 1 times hike hver vej, fra p-plads til vandfald. Bagefter gik turen til Ti Tou Gorge, hvor vi svømmede i nogle grotter hen til et vandfald. Vi troede det var en turistfælde, fordi det bliver “solgt” på at nogle optagelser til filmen “Pirates of Caribbean 2” er optaget her. Desuden var det et krav at bruge “kork”bælter … det er ikke noget, der ligefrem er morsomt for tidligere konkurrencesvømmere… Men det var mægtig sjovt. Efterfølgende kørte vi til Trafalgar falls – også et flot vandfald.
Dagen efter sejlede vi længere nordpå på Dominica. Der er fornyligt anlagt 5 mooring bøjer – kaldet Tan Tan, i en Marine naturpark i Douglas Bay.
Vi var de eneste, der lå ved bøjerne. Så vi tog dinghyen ind til en restaurant (Bell Hall Beach Spot) ved stranden og fortalte, at vi var kommet. Chefen fra restauranten lovede at ringe til Bongo, der stod for bøjerne. Vi aftalte at spise aftensmad på restauranten. Bongo kom om aftenen og han kunne arrangere en tur rundt på den nordlige del af Dominica næste dag.
Det blev en interessant tur. Det startede med en rotur på Indian River, hvor vi skulle opleve noget dyreliv i regnskoven, og så var der også lige et hus, som var brugt ved filmoptagelserne af “Pirates of Carribean 2”. Næste stop var hos en 92 årig mand, der stadig havde et stort område, hvor han (og 15 ansatte) dyrkede diverse frugt og grøntsager. Vi blev vist rundt, hvor den 92 årige fortalte, klatrede op i træer og plukkede frugt. Vi fik smagsprøver undervejs og fik en masse frugter med. Der var en del citrusfrugter, der “opførte” sig anderledes end vi er vandt til med den frugt, vi kan købe hjemme. Fx var der en del orange, der lignede og duftede som appelsiner, der viste sig at smage som citron. Og omvendt en del gule, der lignede citron, der smager som appelsin.
Efterfølgende gik vi en rundtur af en sti i regnskoven ved Monroe National Park, hvor der var gode muligheder for at se forskellige papegøjer og kolibrier. Sidste stop på turen var ved endnu et vandfald, hvor der også fik mulighed for at smage diverse forskellige rom-punch. Vores favorit var en brygget på Sorrel, der er en frugt der modnes ved juletid og derfor er en meget populær til jul både som saftevand og rom-punch.
Næste stop blev på een af de små øer, Les Saintes, der tilhører Guadeloupe (også et fransk departement). Her fejrede vi juleaften med Fred og Tine, med julelys i cockpit’et samt grillet kylling, med syltet rødkål og brasede kartofter. Efterfulgt af ris-a-la-mande med kirsebærsovs.
På vestsiden af hovedøen Guadeloupe besøgte vi Pigeon Island. Når man ligger for anker eller bøje i bugten ved Malendure, kan man tage sin dinghy og sejle ud til Cousteau National Park og snorkle. Området er opkaldt efter Jacques Cousteau, der pressede på, for at få oprettet national parken. Det er et godt snorkel og dykkersted, med mange flotte revfisk og koraller at kigge på.
På vestsiden af Guadeloupe lå vi også for anker ved Terre-de-Haut. Der var masser af pelikaner og skildpadder. Herfra er der god mulighed for at hike til vulkanen Soufriere. Tine og Fred tog turen til toppen, mens Leif lavede service på motoren og Helle vaskede tøj. Vi skulle gøre klar til at sige farvel til Tine+Fred og velkommen til Torben+Lene.
Tine og Fred tog hjem 28/12 og dagen efter påmønstrede vores venner Torben og Lene i Marina Bas-du-Fort på Guadeloupe.
Flere af stederne på Guadeloupe, besøgte vi igen sammen med Torben og Lene:
Vi tilbragte nytåret på Les Saintes, hvor vi også gik tur op på Fort Napoleon – flot udsigt, og sluttede aftenen af med en god middag på restaurant. Vi sad senere og snakkede med en enkelt rom eller to, men holdt kun til klokken 23 alligevel. Søluften tærer på aftenkræfterne! Vi gjorde stop ved Terre-de-Haut. Det blev ikke til en tur op på Soufriere, fordi det var overskyet og regnede. Der var stadig masser af pelikaner og skildpadder og vi fik desuden besøg af en delfin.
Vi har snorklet et par gange til ved Pigeon Island i Cousteau National Park, især om morgenen var flot, med høj sol og kun få andre end os.
Nu er vi sejlet videre nordpå til Deshaies på Guadeloupe. Her har vi bl.a. besøgt den meget flotte Botaniske Have.
Det er planen at tjekke ud af Guadeloupe her i Deshaies og så sejle de ca. 45 sømil mod nord til Montserrat fredag.
Vi håber alle har haft en god jul og et godt nytår, vi har ikke noget at klage på, her i 29 grader (både luft og vand)!