Category: Port Napoleon to Gibraltar

Posts related to the sailing from Port Napoleon to Gibraltar in spring 2022.

Posted on

Benalmadena til Alcaidesa 9. til 17. juni 2022

Vi sejlede afsted fra Benalmadena (ved Torremolinos) den 9/6. Inden da havde vi en ærgerlig oplevelse, hvor Helle fik stjålet sin pung op af en lille taske på en 15 min gåtur gennem turistområdet. Så opholdet blev beriget med et besøg hos POLICIA NATIONAL for at anmelde tyveriet.

Sejladsen herfra, og resten af vejen forbi Gibraltar til marina Alcaidesa ved La Linea i Spanien, foregik i medvinds- eller skråt medvinds-sejlads (på læns).

Lige efter Benalmadena kom vi til det næste store turistområde Marbella.
Marbella vil vi især huske pga sejladsen ind i marinaen. Indsejlingen er meget smal, lavvandet og selvfølgelig er der klipper man ikke skal påsejle. Samtidig var havneindløbet fyldt med jetski, turistmotorbåde og sight-seeing både på vej ind og ud, og ikke alle med stort kendskab til færdselsreglerne til søs. Og så blæste det 7-8 m/s. Så der var meget at holde øje med på vej ind. Det gik nogenlunde roligt, med enkelte undvigemanøvrer for anden trafik, men så, midt i indsejlingen, klang – så gik motoren ud. Leif forsøgte at genstarte, men så snart den kom i gear, så gik den ud igen med et stort ryk. Vi måtte lynhurtigt smide ankeret for at forhindre at vi drev ind mod klippemolen. Det viste sig, at en rød bøje, der lå i indsejlingen, havde et armtykt langt tov bundet fast – og tovet lå og flød langt i vandet. Det var vi sejlet ind over, og vi mistænkte derfor at tovet havde sat sig fast i skruen. Leif måtte en tur i vandet og konstaterede, at det ganske rigtigt var tilfældet. Leif tog endnu en tur i vandet og fik tovet viklet ud af skruen og roret. Derefter satte Helle LUNA i bakgear for at holde os væk fra molen. Så kunne vi tage ankeret op og fortsætte stille og roligt ind i marinaen for motor. Pyh…
Vi undrede os en del over, hvad det kæmpe flydetov lavede lige der i indsejlingen … de snakkede kun få ord engelsk i havnen og vi kan endnu færre spanske ord, så det fik vi ikke opklaret før næste morgen. Da kom der et kæmpe uddybningskib ind i marinaen (ca 100-150 m langt) med en kran på, der gravede sand op fra bunden. Det lå lige i indsejlingen foran os. Det var fortøjret til endnu et par bøjer med samme kæmpe tykke tovværk, som vi var blevet viklet ind i dagen før, og brugte dem til at trække sig forsigtigt ind. Der var altså gjort klar dagen før til morgenens ankomst af uddybningsskibet, til uheld for os.

Næste stop var Estepona. Den gamle indre by er meget flot, velholdt og hyggelig med blomster og træer allevegne.

Turen gik derefter det sidste stykke forbi Gibraltarklippen og ind i Gibraltarbugten. Vi havde lige et enkelt stop i selve Gibraltar. Her er det nemlig billigt at tanke diesel (ingen afgifter) og det er tilladt at tanke diesel her, uden at melde sig til toldvæsenet og skulle igennem indtjeknings proceduren. Derefter fortsatte vi videre op i bugten, til La Linea, der ligger lige på den spanske side, hvor vi lå for anker en nat.

Derefter næste dag videre til LUNAs “sommer-sted” i marina Alcaidesa.
Vi var en tur oppe på Gibraltar klippen. Det var godt vejr med god udsigt.

Nu er første ben af den planlagte rute for sejladsen i 2022 gennemført. Vi er tilbage i København i knap 2 måneder.
LUNA skal ligge i marina Alcaidesa indtil midten af august 2022.

Herefter er det planen som det næste at sejle ben 2: fra Gibraltar midt i august, over Madeira, til Tenerife med ankomst senest 1. oktober 2022. Turen gennem Gibraltarstrædet skal nok blive spændende, dels kan vejrforholdene være voldsomme med stærk modvind ud af Gibraltarstrædet (Levanten), op til 3 knobs med- eller modstrøm, og så de seneste to år, også med risiko for at en flok spækhuggere kommer og morer sig med at bide sejlbådenes ror i stykker. De sidste år er flere både blevet trukket i land til flere måneders reparationer. Angrebene er allerede begyndt i år også. Ingen ved hvorfor de gør de, måske som træning til at jage tunfisk, der skal fanges i den lodrette hale. De fleste sejlbåde kommer dog igennem uden episoder, men hver dag er der 1-3 både, der må bugseres ind. Vi håber det ikke bliver os.
Når vi er helskindet gennem strædet, står den på 4 dages oceansejlads til Madeira. Vi bliver kun 3 på båden, så hvis nogen skulle have lyst til at komme med, så sig til, vi kunne godt bruge en enkelt eller to mere til at fordele udkigsvagterne på.
Men nu står den på sommer i skønne Danmark – og så i sensommeren er vi tilbage med skrøner fra sejladsen videre.

Posted on

Alicante til Malaga 22. maj til 8. juni 2022

I perioden fra 22. maj til 8. juni er vi nået fra øen Tabarca ud for Alicante og til Benalmadena lidt vest for Malaga.
Fra Cartagena til Vélez havde vi besøg af Bjarke og JaQy (søn og svigerdatter).
På trods af, at det ikke skulle være den fremherskende vind, så har vores tur været præget af meget modvind fra syd og sydvest og dermed også sejlads på kryds i en del skrå modbølger.
Om aftenen og natten har vi vekslet lidt mellem at ligge for anker og gå i havn.

Udfordringen med ankersteder er selvfølgelig at finde et sted, der både giver læ for vind og bølger. Det er ikke så let på den spanske middelhavskyst – især ikke når det for det meste blæser fra vest og sydvest.
Vi prøvede fx at ligge for anker for anden gang ved Tabarca. Denne gang prøvede vi begge sider af øen – uden succes … men vi kunne jo have sagt os selv at en ø med et navn, der minder så meget om tobak, den skal man holde sig fra.

Der hører noget praktik med, når ankeret skal smides. Her har vi efterhånden en fast arbejdsdeling.
Dels sejler vi lidt rundt om det sted, vi tror dur, for at tjekke dybde og bund. Det er bedst at ankre i sand. Søgræs kan også gå, men på stenbund er det skidt.
Før ankeret kan smides, skal der gøres klar (Helle): ankerbrønd åbnes, en “anker sele”, vi har siddende for at holde ankeret under sejlads, skal løsnes og det tjekkes at remote control’en til ankerspillet virker.
Efter at have læst om diverse erfaringer med hvor meget ankerkæde, der skal smides ud – er vi nået frem til: 2 X dybden + 15 meter.
Når anker-spottet er udvalgt, styrer Leif op i vinden. Helle smider først 10-15 m (afhængig af dybden). Samtidig skal Leif huske at aktivere ankeralarmen. Vi tjekker om kæden strammes op. Leif hjælper evt til ved at bakke lidt. Derefter 5 m ad gangen indtil den ønskede længde er ude, bortset fra ca 3 m. De sidste 3 meter lægges ud samtidig med at Helle sætter en “snup” på ankerkæden. Det er et stykke tov, der aflaster trækket på kæden og ankerspillet, mens vi ligger for anker.
Derefter har vi reglen, at Leif går en tur i vandet og tjekker at ankeret ligger godt.

Når vi i stedet er gået i havn er det mest almindelige her i Spanien, at man i havnene ligger “stern to dock” – dvs. med bagenden til molen, og så har man 1 eller 2 “mooring lines” fra havnen – dvs et, som regel møgbeskidt, tov, enten på den ene side eller begge sider af båden, som man skal “fange” inde fra molen, føre frem til forenden og fastgøre forrest på båden, og som trækker båden udad. Torvet sidder typisk fast til en betonklods i havnen og sikrer dermed at båden ligger stabilt også i kraftigt blæsevejr.
Det virker rigtig godt mange steder, hvor højden på molen passer med bådens højde. Det er typisk, når det er flyde-moler, der hæver og sænker sig i takt med tidevand mv. Ved disse moler passer det for LUNA, at vi placerer en fender nede bagerst til at forhindre, at LUNA ryger ind i molen. Og så er der normalt ikke længere til molen end det er muligt at komme i land (uden landgangsbro). Men vi har også oplevet flere gange at skulle ligge ved en meget høj cementmole. Her er det kunsten at komme så tæt på, at det er muligt at komme i land (uden landgangsbro) og at sikre båden med fendere, så hverken bagende eller solpanel-stænger ramler ind i molen. Se fx billedet fra Marina Salinas i Torrevieja.

Det kan også ske, at båden skal ligge med siden til molen. Det er ofte nemt at fortøjre på den måde. Men det er ikke helt så fedt hver gang, som her i Garrucha, hvor både vind og bølger har fri “adgang” til molen, hvor vi besøgende bliver lagt.

Der hører også en del praktik med, når vi skal i havn. Vi ved aldrig på forhånd, hvor og hvordan båden skal ligge i havnen. Derfor skal vi gøre klar til at kunne håndtere alle muligheder (Helle). Lige før vi ankommer til havnen tager vi sejlene ned og sejler i roligt tempo for motor. Leif styrer. Helle gør fendere klar, binder dem fast i begge sider og placerer dem i første omgang på dækket. Desuden gemmes en enkelt til “løbefender”. Helle finder fortøjrings tove frem og gør klar. Dvs 4 stk – et i hvert “hjørne” af båden. Helle finder bådshage frem. Vores gummibåd hænger bagpå båden under sejlads. Vi hjælpes ad med at sænke den ned i vandet. Helle flytter gummibåden op foran, så den kan svinge frit foran. Helle binder en fender fast nede i bagenden. Lige ved indgangen til havnen kalder Leif havnen på VHF radioen. De fleste gange svarer de, og så får vi oplysninger om, hvor vi skal sejle hen. I de fleste tilfælde gælder det om at sejle et sted hen i havnen, hvor der så er 1 eller 2 personer, der udpeger hvor båden skal ligge. Samtidig svinger Helle fenderne ud over siderne. Når det er “stern to dock” laver Leif en baglæns parkering mens Helle fortsætter med at lave alt resten, dog med hjælp, når vi har gæster om bord. Helle er klar til at skubbe fra og bruge “løbe-fenderen” så vi ikke ramler ind i bådene ved siden af. Helle kaster et reb fra bagenden ud til hjælperen på land. De kaster typisk tovet tilbage og det fastgøres. Leif gør det samme med det andet tov i bagenden. Hjælperen på land rækker tovet til mooring line frem, så Helle kan fange det med bådshagen. Derefter hiver Helle i tovet og går samtidig frem til forenden af båden, hvor mooring line hives op og gøres fast. Leif sætter båden i gear fremad, så vi står stramt i bagfortøjringerne og ikke driver ind i molen. Når der er 2 mooring lines, tager Leif sig af den anden. Derefter tilpasser vi rebene, så LUNA ligger så tæt på molen at vi kan komme i land. Det er rimeligt rutinepræget i roligt vejr, det er noget helt andet i stærk blæst, især fra siden…

Bjarke og JaQy (søn og svigerdatter) kom, da vi var nået til Yacht Port Cartagena d. 27/5. Det startede med maner, da vi var på restaurant den første aften i havnen. Der var også et spansk selskab, der fejrede forlovelse, så der blev vi underholdt med spansk flamingo guitar-musik og sang. Efter et stykke tid, startede byens fejring af militærets dag. Så der var militær-parade, taler, musik og kanon-affyringer. Efter den velkomst fik vi dagen efter set lidt af byen sammen.

Den typiske sejlads da Bjarke og JaQy var ombord, var med modvind og bølger skråt forfra (noget Bjarke mener altid sker i hans nærvær):

Men en enkelt dag var det dejligt roligt sejlads vejr:

Vi ankom til Vélez d. 4/6. Dagen efter tog vi på udflugt med bus, dels til drypstenshulerne i Nerja – Cueva de Nerja. Det er nogle meget store og flotte drypstenshuler.
Bagefter fortsatte vi med bus til Malaga, hvor vi var på Picasso museet samt gik op på bjerget med den flotte udsigt over Malaga – op til kastellet, Castillo de Gibralfaro.

Om morgenen d. 6/6 sagde vi farvel til Bjarke og JaQy. De fortsætter deres ferie i bil her i Sydspanien.
Vi (Helle og Leif) er igen alene på LUNA og nåede frem til havnen i Benalmadena ud på eftermiddagen d. 6/6. Havnen ligger i det kendte charter turistområde Torremolinos. Her er omgivelserne lidt anderledes. Vi bliver et par dage, fordi det ser ud til at der bliver kraftig modvind d. 8/6. Så vi kan jo altid prøve at få gjort et indhug i vores TO DO liste.
Der er ikke så længe til vi forventer at være fremme i Alcaidesa Marina (på den spanske side, lige efter Gibraltar), hvor LUNA skal gøres klar til at ligge i ca 2 måneder, mens vi tager hjem til DK.

Posted on

Le Petit Rhone->Alicante->Torrevieja->Alicante

Tiden løber hurtigt. I perioden fra 2. maj til 22. maj har LUNA sejlet en del – fra Le Petit Rhone til Alicante, videre til Torrevieja og tilbage til Alicante igen. Og dieseltank problemet er et overstået kapitel. Dieseltanken har været fyldt helt op og der er ingen utætheder.

Efter første nat for anker i Le Petit Rhone skulle vi videre. Det havde været en total rolig nat i floden. Så vi skulle bare hive ankeret op, og så afsted. Men ankeret rokkede sig ikke ud af stedet. Efter nogle forskellige forsøg måtte Leif en tur i vandet for at komme ned og se, hvad der foregik. Det viste sig at der var en kæmpe “gaffel-gren”, der havde fanget ankerkæden. Aftenen før havde vi hørt et bump, som om der var noget træ eller lignende, der var stødt ind i båden. Det var der så også – og det var blevet liggende og holdt godt fast i os. Vi kom fri ved at Leif dykkede ned til “gaffel-grenen”, Helle lagde en masse kæde ud, og så kunne Leif løfte kæden fri af grenen. Så har vi også prøvet det.

Næste stop var havnen i Sete. Her fik vi gået en god tur opad af deres “Panoramique route”, hvor der er fin udsigt over byen og havnen.

Vi ville gerne prøve at indhente lidt af den “tabte tid”, vi havde brugt på dieseltanken, selvom det var koldt at sejle, hvad beklædningen afslører på billedet af Helle. Den oprindelige plan var meget centreret om Alicante i Spanien i begyndelsen af maj – dvs NU. Vi skulle møde vores venner Torben & Lene i nærheden af Alicante i starten af maj, Helle havde en flybillet fra Alicante til København 7. maj for at komme til et tjek på Rigshospitalet (efter en operation for modermærke-kræft for 3½ år siden, der iøvrigt gik godt) og så skulle Helle følges med vores venner Jørgen og Mari-Ann fra København til Alicante 11. maj.
Vi besluttede at ændre Helles flybillet til at flyve hjem fra Barcelona istedet. Leif ville så sejle videre derfra alene, hvis vejret tillod det.
Det betød at vi sejlede til Leucate, hvor vi lå for anker lige uden for havnen. Videre til en ankerplads ved Estartit i Spanien. Derfra videre til havnen i El Masnou, der ligger et lille stykke nord for Barcelona. Vi var i El Masnou den 5. maj. Fra havnen er der togforbindelse direkte til Barcelona centrum.
Vi var en tur i Barcelona 6. maj. 7. maj fik vi gået en tur i den gamle bydel af El Masnou og Helle fløj til København.

Leif sejlede videre alene den 8. maj. Første dag gik turen gik til La Rapita, hvor Leif smed ankeret efter ca. 16 timers sejlads og ca. 102 NM. Næste dag videre til en ankerplads ved Burriana. Efter ca. 10 timers sejlads den 10. maj nåede Leif til Cala Sardinera, hvor der også var en glimrende ankerplads. 11. maj nåede Leif frem til Marina Villajoyosa, der ligger lidt nord for Alicante.

Det betød at vi alle kunne mødes i Alicante. Torben & Lene hentede Leif i Villajoyosa og kørte til deres dejlige hus i Alicante. Helle, Jørgen og Mari-Ann tog taxi fra lufthavnen i Alicante til T & Ls hus. Vi fik lækker aftensmad på terrassen med den fantastiske udsigt og overnattede allesammen i huset. Næste dag kørte vi alle til LUNA i Villajoyosa. Vi sejlede fra Marina Villajoyosa til Marina Alicante. Det var en tur med noget bølgegang, men det var sjovt at se T & Ls hus fra vandet. Den stod på virkelig god tapas på El Canto i Alicante. Vi overnattede alle 6 på LUNA. Næste morgen var det Torbens fødselsdag – efter morgenmaden sagde vi farvel.

Nu fortsatte sejladsen med 4 ombord (Leif, Helle, Jørgen og Mari-Ann). På det tidspunkt var det blevet rigtigt varmt, og vores råd til Jørgen og Mari-Ann om at medbringe lidt varmt tøj og regntøj virkede en anelse malplaceret.
På det første sejlben blev det til slut en meget urolig nat for anker ved øen Tabarca lidt syd for Alicante. Hverken vind eller bølger opførte sig som vejrudsigten havde spået. Så næste morgen gik det hurtigt videre til Torrevieja. Det var en sjov by på at gå rundt i. Noget specielt at mange af træernes stammer er “beskyttet” af hæklede firkanter.

Vi besluttede at sejle tilbage til Alicante. Helle skulle en ekstra tur på Rigshospitalet til en PET-CT scanning og kunne følges med Jørgen og Mari-Ann i flyene d. 19. maj. Så turen gik nu til Santa Pola. Der var ikke så meget vind, men det gik alligevel fint for sejl. Vi havde en fin gåtur i Santa Pola bl.a. med besøg på citadellet.
Derefter videre til Marina Alicante. Det foregik for sejl med MEGET lidt vind og helt fladt vand. I Alicante fik vi besøgt den gode tapas restaurant igen og var en tur oppe på borgen. Der er en fantastisk flot udsigt.

19. maj fløj Helle, Jørgen og Mari-Ann til København. Det var en dejlig uge med Jørgen og Mari-Ann, hvor vi fik sejlet meget for sejl selvom vinden var svag. Leif havde derfor et par dage for sig selv i Marina Alicante. … såh der var tid til at Leif kunne komme lidt videre med TO DO listen… Een af de “større” opgaver var at skifte luftventilen til dieseltanken. Det gik fint. Det viste sig så bare, da Helle kom retur til Alicante d. 21/5 med en ny termostat til motoren, som skulle sættes i og testes, at motoren var helt død, den ville overhovedet ikke starte. Så det var igang med det helt store motor-lednings-puslespil, en del ledninger var gået fra op til startnøglen, og de skulle på plads igen … og efter ca 8 timers indsats, var ledningerne samlet korrekt og motoren kunne starte. Næste formiddag gik testen af den nye termostat fint. Så den 22/5 om formiddagen gik turen videre sydpå igen.
Vi har netop lagt os for anker ved øen Tabarca IGEN. Øen ligger syd for Alicante. Sidste gang var vi ikke så heldige med spådommene om vind og bølger – vi tror det går bedre denne gang! Og nu er vi på vej videre til den foreløbige slutdestination i juni, ved Gibraltar.

Husk du kan følge med i hvor LUNA er ved at klikke på det link, der findes under menu-punktet “Her er LUNA”

Posted on

Endelig afgang fra Port Napoleon

Nu er vi sejlet ud af Port Napoleon – dejligt!

Men her kommer først lige den fortsatte historie med dieseltanken:
D. 19/4-22 borede Patrice fra Global Nautic ud til 4 nye inspektionsluger. Der var massive organiske aflejringer i alle 4 separate kompartments, op til 1 cm tykt, og flere steder forstadier til hul. Patrice fyldte savsmuld i, så det tørrede ud ved at opsuge al dieselfugten. Et par dage efter blev de 4 rum i dieseltanken støvsuget og renset i bund med spartel. Samtidig klargjorde Patrice 4 nye alluminiums-låg til de fire huller. Der blev smurt syre i tanken, som skulle virke et døgns tid, og fjerne det resterende fastsiddende pest. D. 22/4 blev tankene igen støvsuget, spulet, renset med spartel. Der blev smurt endnu et skrapt middel på – og det blev fjernet igen et par timer efter. Derefter blev der smurt primer på bund og sider af tanken. Senere samme dag blev der fyldt epoxy-filler i hullet og de andre steder hvor der var huller på vej. Vi fik et par varmeapparater ind i bagkahytten, hvor tanken er, så temperaturen kunne holdes på mindst 21 grader. D. 25/4 fik tanken så et tykt lag epoxy i bunden og op ad siderne. Det stod og hærdede indtil 29/4. De nye inspektionsluger blev sat på, mens vi fyldte 80 liter diesel på. Det var den store test. Patrice tjekkede mens vi fyldte på. Og tanken er tæt!
Vi fortsatte successen med endnu 75 liter.
Herefter gik vi igang med at “genopbygge” bagkahytten, som vi havde været nødt til at splitte fuldstændig ad, for at kunne arbejde på dieseltanken.
Et døgns tid tjekkede vi løbende om der løb diesel ud …..
Samtidig gennemførte Leif et service af motoren, med olieskift, skift af kølervæske, samtlige filtre, etc.
Nu håber vi at det er slut på den dieselpest og dieseltankshistorie, det ser i hvert fald lovende ud ….

1. maj om morgenen gjorde vi klar til at sejle. Det viste sig, at Leif lige blev nødt til at færdiggøre motor servicen. Der var lige lidt mere, der skulle udluftes, så kølecirkulationen kunne fungere frit, og motoren ikke blev for varm.
Om formiddagen (kl. 9) sejlede vi ud af Port Napoleon. Vi havde kurs mod Sete, men vi valgte på halvvejen at svinge ind i Le Petit Rhone, en flod vi kender fra tidligere. Indsejlingen, under fuldt lavvande, var lidt nervepirrende, da vi ved passage af sandbanken ved flodmundingens udløb, var nede på 1 meters dybde – mon ikke vores dybdemåler skal kalibreres, vi stødte i hvert fald ikke på, dog med kølen halvt oppe! Her ligger vi nu for anker. Dejligt sted i naturområde med flamingoer og de hvide Carmague heste.

Iøvrigt har vi nu fået gang i vores Sailserver, der automatisk logger hvor vi sejler, og uploader til en hjemmeside løbende. Vi har lavet et link under et nyt menupunkt: “Her er LUNA”. Prøv det – så er det muligt at følge hvor LUNA er, se hvor vi sejler tidstro (hvis vi er tilstrækkelig nær mobilmaster) og hvor LUNA har sejlet tidligere.