Vi har fortsat vores sejlads rundt i Grenadinerne hvor vi har besøgt nogle af øerne i flere omgange.
Vi (Leif og Helle) besøgte Mayreau, Tobgo Cays og Union Island. Derefter sejlede vi retur til Bequia for at samle vores veninde Nina op ved færgen den 2/2, hun skulle med en uges tid som helt ny sejler. Herefter er turen gået til Canouan, Mayreau, Tobago Cays og Union Island, hvor vi har besøgt flere nye steder.
Vi bruger forskellige bøger, app’s og hjemmesider for at finde ud af, hvor vi vil tage hen. Især bogen “A Cruising Guide to The Windward Islands”, men også apps som “Navily”, hjemmesiderne NoForeignland og Noonsite, samt forskellige facebookgrupper.
Øerne er både meget ens, med Caribisk stemning, og forskellige, med hver deres særpræg
Canouan er en meget blandet ø. Der er “normal” caribisk atmosfære på en del af øen og desuden er der mange vældig rige turister, som især holder til nordpå og i en nyere luksus marina, der er bygget på øen ved siden af en lufthavn, hvor der lander og letter mange privatfly. Vi besøgte marinaen for at handle lidt, og der var et overdådigt udvalg af alting, selvfølgelig med champagne og kaviar lige inden for døren, men også til overdådige priser. Vi købte lidt ind af ting, der er svære at finde andre steder, og tog en taxi tilbage til dér, hvor vi havde efterladt vores dinghy (6 km væk – lang gåtur derud).
På den nordlige del af øen lå vi for anker et par dage, med smukke fisk, rokker og koralrev. Der var et luksusresort på den anden side af en pynt, hvor Leif lige svømmede ind til stranden og gik over for at tjekke om man kunne spise på restauranten. Leif passerede nogle gæster, hvor især hun havde brugt rigtig mange penge på bryster, trutmund osv. og kom da også ind i restauranten. Men her blev Leif mødt med den mandlige tjeners elevatorblik og kommentaren “You’re a sailor, we only serve for our hotel guests”. Så penge er ikke lige meget værd alle steder 🙂
Mayreau har beholdt sit lokale præg. Vældig hyggelig og afslappet lille ø, med bar lige ned til stranden og live steelband. Der ligger en kirke på toppen af øen, hvorfra der er en rigtig god udsigt til Tobago Cays.
Tobago Cays er en marine national park, hvor vi tilbragte nogle dage ved en ankerbøje. Der blev snorklet, og en aften fik vi hummermiddag på stranden, lækkert!
Union Island er hovedøen i Grenadinerne. Her er den caribiske afslappede stemning også i top, og flere restauranter. Her vinkede vi farvel til Nina, der efter 8 dage til søs, tog færgen tilbage til Saint Vincent og et hotel dér, inden flyturen hjem. Det var en helt igennem fornøjelse med besøget, hvor hun fik prøvet lidt forskellig sejlads og øvet sig på nogle sejladsudtryk, og selvfølgelig forhåbentligt nydt de caribiske øer vi kom forbi 🙂
Vi så dertil flotte solopgange og -nedgange, pelikaner, havskildpadder, rokker (stingrays), masser af fregatfugle mv.
Den 11/2 tjekkede vi (Leif og Helle) ud af Saint Vincent & Grenadinerne og sejlede til øen Carriacou, der tilhører Grenada. Vi nåede at tjekke ind i Grenada samme dag – både customs og immigration – sejladsen var kun 12 sømil.
Her ligger vi nu for anker i Tyrrel Bay. Carriacou er om muligt en endnu mere afslappet caribisk ø. Vi glæder os til at se mere til øerne og erfare Grenadas omtumlede historie med løsrivelse fra Storbritanien, kommunisme, USAs invasion i firserne og siden en form for provestligt demokrati.
Foreløbig har vi haft en god tur i vores kajak ind i mangroven, der ligger i forbindelse med Tyrrel Bay, et såkaldt “Hurricane hole”, hvor man kan gemme sig med båden i tilfælde af storm eller hurricanes – og så har vi selvfølgelig afprøvet deres marinebutik, supermarkeder og vaskeri.
Alt er næsten lige så dyrt, som på de andre øer, vi har besøgt i Caribien. Man mærker at det ikke ligger langt fra USA, og de mange turister får priserne til at eksplodere. Vi glæder os til at opleve hvad Grenada har at byde på.
