I perioden 14.2. til 13.3.2023 har vi været i Grenada i flere omgange – med afstikkere op til de sydligste øer i Grenadinerne, fordi vi har haft Anders og Maria (søn og svigerdatter til nogle af vores meget gode venner) med på sejlads i 14 dage.
Vores (Helle og Leifs) første tur til Grenada, gik fra Carriacou til Grenada. Her skal man sejle uden om nogle lidt aktive vulkaner – Ile de Ronde og den undersøiske “Kick ’em Jenny”, der giver nogle for sejlere besværlige strømme og bølger. En del vælger at tage den “farlige” vej lige over vulkankrateret, der lige nu er ca. 20 m under overfladen, men forventes at nå helt op i løbet af de næste 10 år. Men det er forbudt, og ikke helt uden risiko, hvis den går i aktivt udbrud, så vi sejlede pænt udenom.
Grenada er en meget grøn og frodig ø. Vi lå først for anker på vest-siden Black Point ved Halifax og derefter lidt længere sydpå ved Grand Mal, der ligger lige nord for hovedstaden St. George.
Busserne i Grenada er en god oplevelse. Det er mini-busser der samler folk op, når man “vinker” ad dem. Når man skal af, skal man bare banke i loftet. Betaling sker, når man stiger af. Det er faste og rimelige billige priser. Vi tog en bus ind til hovedstaden St. George hvor vi bl.a. gik en tur op på Fort George. Her er en flot udsigt og der fortælles lidt historie – især om starten af 1980’erne, hvor USA invaderede og var med til at afsætte den socialistiske regering.
I Grenada lægger de vægt på, at Grenada er krydderiernes ø. Deres største attraktion er chokolade og kakao produktion. Deres chokolade museum i St. George var et sjovt besøg.
Derefter sejlede vi ned på sydspidsen af Grenada. Da vi drejede “rundt om hjørnet” fra vestsiden til sydsiden kom vi ud i en del modvind og modbølger. Vi ville prøve en bugt ved Hog Island. På et tidspunkt slog vi motoren til. Vi skulle sejle ind gennem en smal kanal, med rev på begge sider, for at komme ind i bugten.
Det var så tidspunktet, hvor vi oplevede eftervirkninger fra de nye inspektionsluger i dieseltanken …
Vi fik motor stop, kunne ikke genstarte, og måtte hurtigt sætte forsejlet og vende om, så vi kom ud på “åbent hav” igen.
Vi overvejede hvor vi kunne sejle hen og smide anker, kun for sejl. Vi udvalgte Prickly Bay, der er rimelig bred. Lige så snart, vi kom lidt i læ i bugten – og vi ikke var for tæt på andre både – smed vi anker på 15 meter vand. Og så var det igang med at tjekke og rense motorens diesel filtre. Det viste sig at adgangen til forfilteret var stoppet af orange “plastik” – altså dele fra det materiale, der var anvendt til de nye inspektionsluger i april 2022 – som vi i januar 2023 opdagede var gået i total opløsning og derfor udskiftede. Selvfølgelig var der nogle smådele tilbage… Motoren kom derefter igang igen og vi sejlede dybere ind i bugten og lagde os ved en bøje i 3 dage. Vi fik renset dieseltanken op for småting (med en pumpe på boremaskinen og så et hjemmelavet kaffefilter af stof, hvor vi siede dieselen inden den kom tilbage i tanken). Og vi fik lavet en plan B, til at håndtere problemet, hvis vi igen vil opleve at dieselforsyningen bliver stoppet. Vi har installeret en ekstra slange, som vi kan åbne for, og suge diesel til motoren direkte fra en dieseldunk.
For at kunne mødes med Anders og Maria skulle vi en tur tilbage til Tyrrel Bay på øen Carriacou for at tjekke ud af Grenada. Derefter til Union Island i Grenadinerne, hvor vi havde et stop igen i bugten ved Frigate island. Herfra er der en smuk natursti, der går noget af vejen til Clifton, hvor man skal tjekke ind.
Vi mødtes med Anders og Maria den 27.2. i Clifton på Union Island.
Herefter gik turen hurtigt via Tyrrel Bay på Carriacou, mod Grenada. Vi lå for anker nogle dage ved Grand Mal. Vi snorklede ved en Underwater Sculpture Park tæt på. Skulpturerne er lavet af en englænder, som støtte til Grenadas koralrev, der blev meget ødelagt under orkanen i 2004.
En anden dag tog vi et par busser til Grand Etang National Park og nogle vandfald – Seven Sisters.
En anden god oplevelse var en bustur med 3 lokale busser for at besøge kakaofarmen “Belmont Estate”. Det var spændende at høre om deres kakao- og chokolade produktion. Vi blev introduceret til mange af Grenadas frugter og krydderier, så chokolade fremstillingsprocessen, prøvede selv at gå rundt i kakao frugterne, der lå til tørre. Formålet var at vende frugterne.
Derudover brugte vi en del tid på at følge med i de lokale fiskeres fiskeri i Grand Mal. Fiskerbådene kom ind med store fisk, fx blue marlin. Og fra stranden fiskede de lokale med store net, som de trak ind med håndkraft fra stranden.
Een dag lykkedes det fiskerne at få LUNAs ankerkugle med ind i nettet. Leif var en tur i vandet for at dykke og befri ankerkuglen INDEN den blev hevet med ind mod stranden. Det lykkedes, uden selv at ende som fangst i nettet.
Vi fulgte også en del med i hvad der skete på nattehimlen, hvor planeterne Venus og Jupiter skiftede plads.
Den 7.3. gik turen nord på igen for at komme til en ø i Grenadinerne, hvorfra Anders og Maria kan komme tilbage til St. Vincent. Første tur gik mod Tyrrel Bay på øen Carriacou, hvor vi skulle tjekke ud af Grenada.
Fiskelykken havde ikke været så fantastisk, da vi tidligere sejlede den modsatte vej – en ca 3 kg stor tun var hoppet af krogen… Så vi håbede, det ville gå bedre her på tilbagevejen på den 8 timers lange sejltur. Men desværre var det en reprise – en meget stor tun hoppede igen af krogen lige før vi havde fået rullet den helt ind…
Derefter videre til Union island i Grenadinerne (tjek ind). Vi lå for anker ved bugten ved Ashton. Da vi kom tilbage fra vores gåtur til Told og Immigration kunne vi heldigvis købe en stor tun af en fisker ved Ashton. Så vi fik dejlig tunmiddag, lavet af Anders og Maria.
Næste dag besøgte vi Tobago Cays, hvor vi både så en rokke, mange skildpadder og kolibrier. Vi deltog i en fin hummer-middag på stranden.
Afgang fra Tobago Cays foregik i regnvejr. Vi sejlede en kort tur over til øen Mayreau, hvor vi fik nydt den afslappede stemning og derefter retur til Clifton på Union island, for at tjekke Maria og Anders ud fra LUNAs besætningsliste, efter 14 dages godt selskab. Samtidig tjekkede Leif og Helle sig ud af St.Vincent og Grenadinerne.
Der nåede at blive lidt drama i Clifton, idet en katamaran, en lejebåd med festende franskmænd ombord (dem er der for mange af – for meget fest og for lidt respekt for andre både), sejlede ind i LUNA. Det skete mens Anders + Maria var ombord for at pakke og Helle + Leif var i land for at tjekke ud. Det gav et ordentligt brag. Anders og Maria styrtede op – det samme gjorde mange andre fra de nærliggende både. Men katamaranen havde travlt med at sige, at der ikke var sket noget og skyndte sig væk for fuld motorkraft … Anders og Maria fik taget nogle billeder af katamaranen og besætningen. Senere kom nogle tyskere over og fortalte, hvad de havde set. Heldigvis ser det ud til, at vi er sluppet med at få en plamage hvid maling fra katamaranen på LUNAs styrbord side, ingen buler. Vi kunne vaske deres maling af med en svamp. Så det er nok katamaranen selv, det er gået ud over. De ringede dagen efter og sagde undskyld, efter at Leif havde skrevet til dem og beskyldt dem for at være feje.
Vi sagde farvel til Anders og Maria d. 13.3. der tog færgen kl. 6:30 mod St. Vincent.
Vi (Leif og Helle) ankom d 13.3. om formiddagen til øen Carriacou, hvor vi netop har tjekket ind i Grenada igen. Det er nu vores plan at sejle til selve øen Grenada igen. Målet er at nå frem til Grenada Marine, der ligger på Grenadas sydkyst lidt før d. 20/3, hvor LUNA skal på land. Denne etape nærmer sig sin afslutning, og vi forventer at være tilbage i Danmark allerførst i april.
