Den 15.3. sejlede vi til øen Grenada og gjorde stop for anker ved Grand Mal igen. Næste dag videre til en bøje i Prickly Bay, hvor vi også har været tidligere. Prickly Bay ligger på sydsiden af Grenada og vi mærkede igen den accelererende modvind (udsigt 15 Kn vind, reelt 25 Kn) og modbølgerne, da vi drejede “om hjørnet” fra vestsiden af Grenada. Nu var der kun en enkelt sejlads tilbage, for at nå til bugten St. David Harbour, hvor Grenada Marine ligger og hvor LUNA skulle på land den 20.3. Vi studerede vejrudsigterne nøje, fordi vores erfaringer var en del mere modvind og modbølger, end vejrmodellerne forudsiger for den strækning. Den 17.3. så ud til at være den dag med mindst blæst. Da vi lige havde været på en gyngetur i modvind og modbølger tjekkede vi dieselfilteret på motoren. Og det blev skiftet, for der var nogle gummirester fra de opløste inspektionsluger i dieseltanken. Så afsted tog vi om morgenen og det bedste man vel kan sige om den tur var, at vi var forberedte på dårligt vejr og risiko for at dieselen blev blokeret på sin vej til motoren. På grund af den stærke modvind og modbølger sejlede vi for motor på den korte 7 sømil tur, igen i ca. 25 Kn vind. Efter kort tid gik motoren ud og vi måtte ha’ gang i vores plan B. Op med lidt forsejl og ud mod åbent hav, mens vi tilsluttede en slange direkte til en dunk med diesel. Så kunne motoren køre igen – ind imellem med lidt hosten og hakken, når slangen sugede sig fast mod dieseldunkens sider. Helle ofrede sig derfor, og sad hele vejen nedenunder i bølger og dieseldunst, og passede slangen i dieseldunken, mens Leif styrede. Heldigvis tog turen kun ialt 2 timer. Vi nåede frem og lagde os til en bøje ved Grenada Marine. Vi skal have optimeret plan B, så slangen ikke kan suge sig fast, en lille ekstra opgave…
Vi kan love, at der desværre bliver mere om eftervirkningerne efter dieselpesten, når vi skal have ryddet resten af gummiresterne væk og sat en anden belægning under inspektionslugerne. Det vil ske mens LUNA står på land i Grenada.
Det er en dejlig frodig bugt, man ligger nærmest omgivet af tropisk jungle, og med bjerge i baggrunden, helt sikkert et godt beskyttet sted, når det virkelig blæser. Der er en lille strand ved siden af Grenada Marine i bunden, med en god restaurant.
Overvejelser om hvornår vi ligger for anker og hvornår ved en bøje
I Caribien er det ikke særligt almindeligt at ligge ved kaj i en marine. Der er ikke ret mange havne, og ej heller pladser i de havne, der er.
Hvis det er muligt, vil vi helst ligge for anker. Det kræver dels, at bunden er god – dvs helst sand, men det er også OK med lidt søgræs. Desuden kræver det, at det er tilladt at ligge for anker. Mange steder er det forbudt at ankre, fordi havbunden er lagt ud til natur-marinepark. I nogle af disse marineparker er der lagt forankringsbøjer ud. Dem skal man så benytte istedet, ved at binde to forankringstov fra stævnen til bøjen.
Som regel koster det noget at ligge ved en bøje, fordi der skal bruges penge på at vedligeholde bøjerne. Typisk pris er mellem 60 kr og 180 kr pr døgn.
Det er en gylden regel, at man altid selv skal tjekke den bøje, man ligger ved. Det er ikke sikkert, den er vedligeholdt.
Vi har hørt om en del, der lige pludselig opdager at deres båd sejler væk med bøjen fordi den ikke holdt i sin forankring på bunden.
Typisk ligger der en kæmpe betonklods på bunden. På den sidder en kæde fast. På kæden sidder et meget tykt tov, der går op til en rund kugle i overfladen (bøjen). På enden af det tykke tov er lavet et øje. Øjet består af tov og nogle gange også en metalbeskyttelsesring inde i øjet. Når man skal ligge ved bøjen, skal man fange øjet med en bådshage, trække tovet op til dæk og stikke sine egne fortøjringstov gennem øjet.
Der er altså flere ting at tjekke ved bøjen. Dels har vi for nyligt set billeder af et skib, der endte på revet, da metalringen i øjet var så rustent, med skarpe kanter, at det gnavede skibets eget fortøjringstov over. Dels skal bøjens tov se helt og friskt ud. Der hvor bøjens tov sidder på bøjens kæde skal der heller ikke være noget der er ved at gå i stykker. Kæden skal sidde godt på betonklodsen. Det tjekker vi (Leif) hver gang vi er ved en bøje, ved at dykke ned langs tovet, og se tov og kæde efter hele vejen.
For et par dage siden oplevede vi selv at en båd lige pludselig forlod sin plads og drev afsted. Vi sad på restauranten ved stranden og spiste frokost. Der var også nogle amerikanere fra 2 både. Vi var alle optaget at følge med i, at en båd skulle løftes med kranen for at komme op på land at stå. Lige pludselig bemærkede een af amerikanerne at deres båd var på vej hen mod revet i vestsiden af bugten. De styrtede afsted og sejlede derud i deres to gummibåde. Ejeren kom ombord på båden og de øvrige hjalp med at få båden skubbet og trukket væk fra revet. Det endte heldigvis lykkeligt uden skader, de berørte kun revet lidt, da der heldigvis ikke var kraftig vind. Men hvis det var sket om natten eller hvis der ikke var nogen, der lige bemærkede problemet, kunne det være gået rigtig galt.
På land
Den 20.3. om morgenen kom LUNA på land. Det gik fint. Der var 4-6 mand til at hjælpe med den proces. Dels at få LUNA ind under kranen, dels at få sat seler under båden, så den kunne hejses op.
Lige så snart LUNA var på land, blev bunden højtryksspulet. Det er helt utroligt så mange gevækster og ruer, der samler sig under båden, trods frisk bundmaling for mindre end et år siden. Derefter blev LUNA kørt – hængende i kranen – til sin plads på land.
Herefter blev LUNA understøttet. 2 cementblokke under båden, med træ ovenpå mod skibet, og 1 planke mellem jorden og kølen, så den kunne sænkes delvist ned uden at hænge i sit tov. 6 bådstativer er sat op på siderne, for at sikre at Luna ikke vælter i blæsevejr. De hænger sammen to og to med kæder, for at sikre at bådstativerne ikke vælter og flytter sig. Derudover er der 4 store straps (surringer) – 1 i hvert “hjørne” af LUNA. De går fra LUNAs forreste og bagerste klamper til jernkæder, der sidder fast i nogle store betonklodser under jorden. Vi tror LUNA står godt.
Vi har snakket med nogen, som har haft deres både liggende her i flere år i orkansæsonen. De er helt trygge ved fremgangsmåden.
Nu er vi igang med at få arrangeret alt det reparations- og vedligeholdelses-arbejde, der skal laves inden LUNA skal i vandet igen til november 2023. Desuden er vi ved at pakke sammen, så LUNA kan stå godt i det ½ års tid, hun er på land.
Mere om det i et senere skriv.
Vi har lejet en lille lejlighed i 14 dage, i et hus med have 2½ km væk, mens vi pakker LUNA og os selv sammen. Det betyder også at vi har fået gang i vores cykler. Stort set alle kommenterer på dem. Dels er der ikke særlig mange, der cykler på Grenada og dels vækker cyklerne opsigt på grund af deres farver og udseende. Der er mange, der gerne vil have en tur og de fleste har friske bemærkninger til os, når vi knokler op og ned af bakkerne i varmen. “Love your bikes, man” er et hyppigt råb.
Der er mange løse hunde – og deres opmærksomhed er vi ikke så glade for. På de første cykelture var vi ved at blive bidt flere gange. Men efterhånden har vi lært at takle dem – og dem vi møder hver dag, har nok også vænnet sig til os.
Troperne er frodige, og ligesom i Danmark på landet, lader man bare gamle biler etc. stå. Men dem overtager det grønne hurtigt, nogle gange med overvældende resultat.
Vi har nu en uge tilbage til at få pakket sammen og få alle aftaler på plads inden vi tager hjem.
Mere om det senere.