Category: Gibraltar to Tenerife

Posts related to the sailing from Gibraltar to Tenerife in sommer 2022.

Posted on

14 dage gået af Atlanterhavskryds forberedelser – Santa Cruz, Tenerife

14 dage går hurtigt, når man har nok at lave.
Vi er nået igennem meget af vores plan for at klargøre LUNA til sejladsen over Atlanten til Caribien.

Vi har sat 4 uger af til de sidste forberedelser – og mange spørger hvordan vi dog kan bruge så lang tid på det.
Der er meget, der skal tjekkes, testes og tænkes igennem når en sejlbåd skal transportere 5 personer over Atlanterhavet, hvor der ikke lige er mulighed for at skaffe en reservedel eller købe noget man lige har glemt på de 3-4 uger den tur kan tage.

Noget af det meget vigtige er, at motoren har fået ny varmeveksler og har gennemgået et stort service af nogle professionelle båd-dieselmotor folk. Efter at have set resten af den gamle varmeveksler, der var totalt kalket til, så er der gode forklaringer på, hvorfor motoren før blev for varm ved høje omdrejninger. Den kører meget bedre nu.
Døren ind til motoren har fået ny lyd- og brandisolering på.

Leif har været en tur i masten for at gennemgå hvordan rig, tovværk, bolte, nitter mv har det.
Han fandt et problem på det nederste sallinghorn på styrbord side, som bliver fixet.

Alle lænsepumper er testet, generator tjekket, strøm fra solpanel og vindmølle kører fint. Ferskvandsanlægget kører godt og får nogle friske forfiltre, så det kan klare at producere ferskvand til hele turen.

Vi har pletmalet LUNA udvendig (over vandlinien) efter diverse “parkerings”-skader mv, der har trængt til lidt maling. Så nu er den maling, vi købte i foråret i Barcelona kommet i anvendelse. Rense, slibe, primer, slibe, maling blandet til hhv grå og hvid.

Leif har været i vandet og tjekke skruen, renset den for begroninger. Anoder på skrue og bovpropel er tjekket. De havde det fint.
Derudover har der været ca. 100 andre småopgaver.

En meget stor opgave er at proviantere til 5 personer i 3-4 uger. Vi har foreløbig brugt 2 dage på indkøb af alle de varer, der kan holde sig i lang tid. Ud over at varerne skal købes, så har vi fjernet alt overflødigt pap og plastik for at det skal fylde mindre samt for at mindske risikoen for at få kakerlak-æg med ombord. Derudover har vi vasket og tørret alt der kunne tåle det. Mange madvarer har vi vakuumpakket – fx de ca 20 kg mel, vi har indkøbt.
Det har været en stor “tetris” opgave at få plads til det hele i skabe og under gulve. Samtidig har vi dokumenteret, hvor alting er placeret, så besætningen har en chance for at finde de ønskede madvarer mv, når de har behov for dem.
Nu udestår alene indkøb af frugt og grønt samt andet, der ikke kan holde sig så længe. Det vil blive indkøbt et par dage før afgang.

Vi har haft besøg af lidt familie (Helles søster og svoger samt Leifs bror og svigerinde). Det var mægtig hyggeligt med en frokost på LUNA og en dagstur i bil bl.a. til vulkanen Teide. Vi tog kabelbanen op og gik det sidste stykke. Derefter gik turen til Pyramiderne i Gûimar inkl en botanisk have, der også har en udstilling om Tor Heiredals sejladser med Kon Tiki og RA.

Børnene på nabobåden fangede et par fisk i havnen forleden dag. De var store nok til at kunne spises, vi ved så ikke lige om de gjorde det.
Vi har istedet fanget denne mindre fisk, der kom ind i toilettet, da havvand blev trukket ind for at skylle. Med lidt mere pump og skyl forsvandt den ud igen.

Planen er nu at Leif forsætter klargøringen i uge 47 (mens Helle er taget til Lanzarote, Club La Santa). Helle er tilbage ugen efter til den sidste klargøring. Besætningen ankommer hhv den 27/11, 29/11 og 1/12.
Herefter er der afgang hurtigst muligt.

Posted on

Fra Gran Canaria til Tenerife 28.9.-5.10.2022

Lavtrykket/cyclonen Hermine gav en del regn og blæst på Gran Canaria og Tenerife. Det betød at vi blev et par dage længere i Puerto Mogan på Gran Canaria end først forventet .
Onsdag d. 28/9-2022 ca. 8:30 sejlede vi afsted fra Puerto Mogan mod Santa Cruz på Tenerife.
Vi havde forberedt os på den typiske vejrsituation, der er ved De Kanariske Øer. Der er stærk vind og bølger i accellerationszoner mellem øerne. Det vil sige, at der ofte er svag vind inde ved kysten, som hurtigt skifter til meget stærk vind og bølger mellem øerne. Den stærke vind kommer som oftest fra N eller NØ.

På en båd holder man øje med 2 vindhastigheder. TWS er True Wind Speed (TWS, den sande vindhastighed) mens Apparent Wind Speed er den vind, der rammer båden (AWS, kombinationen af modvind fra bådens fart og den sande vind). Ved halvvind er AWS typisk er et par knob mere end TWS, så det oplevede vi også under overfarten.

Vi havde storsejlet i andet reb (dvs vi sejlede med så lidt sejlareal, som båden kan) før vi kom ind i accellerations zonen med vind på tværs. I løbet af kort tid – ca 20 min. – gik vindstyrken fra 5,5kn (kl 11:39 UTC) til 25,3kn (kl 12:01 UTC), med vindstød til 30Kn, som det fremgår af grafen her:

Så da den stærke vind og bølgerne meget pludseligt ramte os, skulle vi blot rulle forsejlet ind til ca 1/3 størrelse. Den stærke vind aftog undervejs, men holdt sig hele vejen på 15-20kn til Santa Cruz og desværre også inde i selve marinaen, der ligger ubeskyttet for vind fra nord. Så det var en svær “landing” mellem 2 andre både i stærk sidevind. Men med god hjælp fra andre sejlere kom vi på plads i Marina Santa Cruz efter ca. 8 timers sejlads.

Santa Cruz er en meget hyggelig by, hvor marinaen ligger lige ved centrum. Det betyder at vi har fået set en del af byen, fordi vi selvfølgelig skulle på shopping i Marine butikker. Og de lå spredt over en stor del af byen.

Vi havde nogle vedligeholdelsesopgaver på programmet. Der skulle bl.a. skiftes et par stolper (septorer) på søgelænderet. Et problem med køleskabet viste sig at skyldes en defekt ventilator og et problem med bovpropel batteriet kræver udskiftning af en sikring. Den nye varmeveksler til motoren blev malet, osv. Så der gik lynhurtig 6 dage i Santa Cruz, ingen tid til at se øen denne gang.

Vi har nu gennemført de 2 første strækninger af de planlagte 3 stk for 2022. Det har været en stejl indlæringskurve. Vi er glade for at konstatere at LUNA er solid og sejler godt. Vi har haft stor glæde af vores solceller og vindmølle. Det har ikke været nødvendigt at få strøm fra land eller ved brug af motor eller generator. Vores ferskvandsanlæg har også fungeret upåklageligt. Det laver godt vand, der er lige til at drikke fra hanen.

Den 5/10 rejste vi hjem til DK. Til november vender vi tilbage til LUNA for at forberede det sidste inden LUNA skal være helt klar til at krydse Atlanten med 5 personer ombord. Forventet afgang fra Santa Cruz ca. 2/12 og forventet ankomst til Barbados inden jul.

Posted on

Gran Canaria – Hvad går tiden med? 12.9.-23.9.2022

Vi blev ialt 10 dage i Las Palmas. Vi lejede bil nogle dage og fik set en del af den nordlige og midterste del af Gran Canaria. Den 20.9. sejlede vi ned langs østsiden af Gran Canaria, rundede sydspidsen. Undervejs har vi ledt efter nogle gode ankersteder, hvor man kan ligge beskyttet for bølger. Nu er vi i Puerto Mogan på vestsiden.

GRAN CANARIA
På vores bilture til det nordlige og midterste af øen har vi oplevet mange hyggelige byer, flotte bjerge og utrolig gode veje – asfalteringen her slår asfalteringen i DK med mange længder.
Her kommer lidt indtryk fra turen til “midten” af Gran Canaria:

HVAD GÅR TIDEN MED PÅ EN BÅD?
En meget væsentlig daglig aktivitet er at tjekke vejrudsigter (især via PredictWind), lede efter ankerpladser, der passer til vejrudsigterne (især via en app = Navily). Alternativt at finde havne, der kan bruges, når ankerpladserne “svigter” (via Navily, noonsite + de officielle pilot guides over havne). Hjemmefra har vi fundet nogle muligheder på de forskellige øer, og printet det ud. Dem tager vi udgangspunkt i og supplerer med online søgninger. Men det er godt at have noget på papir, for vi har jo ikke altid internet adgang.
Og så må vi bare konstatere at det er rigtigt, at al ting tager sin tid – dvs længere tid – når man er på en båd. Ved ankomst til en ny havn, skal vi sætte ca. 1 time af til at besøge havnekontor og få orden på papirer. Efter en sejlads trænger båden kraftigt til at blive vasket/skyllet i ferskvand – væk med alt det fedtede salt og skidt fra diverse mooring lines, der normalt ligger på bunden af en havn og så bliver hevet op og brugt til at fastgøre båden ved kaj. I en havn bruger vi selvfølgelig havnens toilet og badefaciliteter. Det er lige som på en campingplads – der går lidt tid med at gå frem og tilbage. Når vi kommer til et nyt sted, skal vi ofte orientere os om hvor det er muligt at købe ind. Der er ofte et stykke vej enten på gåben eller cykel. Hvis vi ligger for anker, skal gummibåden gøres klar og sejles ind til kysten – derefter gåben. Så er der selvfølgelig almindelig rengøring og madlavning – lige som derhjemme. Der er bare lidt længere til stedet, hvor man kommer af med sit affald. Vi har ikke vaskemaskine. Så når det er tid til tøjvask gælder det om at finde et vaskeri. Desuden er der almindelig vedligehold af båden. Der er hele tiden noget der enten går i stykker eller trænger til at blive forbedret. Der er nok noget mere vedligehold på en båd end ved et gammelt hus. Det er meget almindeligt at snakke med andre sejlere over en kop kaffe eller en øl.
Vi har lagt mærke til, at vi nu opfatter vores tid på båden som det “normale” og at vi “skal hjem på ferie”, når vi tager tilbage til DK.
Samtidig omtaler vi nogle af bådens “faciliteter” med ord “derhjemmefra” – fx “Amagerhylden” i salonen, cockpitet omtaler vi som “altanen” og lign.

VI BRUGTE 1 HEL DAG PÅ AT HENTE EN PAKKE
Nogle gange har vi fornemmelsen af, at vi passer ind i omtalen af de pensionister, der kun kan have 1 aftale om dagen… Vi brugte fx en hel dag på at hente en pakke…
Det kræver nok lidt forklaring. Det udspringer selvfølgelig fra motoren… På Madeira besluttede vi, at vi ville købe en ny varmeveksler. Vi bestilte den hos et italiensk firma, der lovede 10-12 dages leveringstid. Da det er meget normalt i disse tider, at leveringstiderne er en del længere end det lovede, så arrangerede vi at få pakken leveret på Tenerife i Marina Santa Cruz, hvor LUNA skal ligge i ca 2 mdr fra 1.okt-1.dec. Det var OK med Marina Santa Cruz, de ville godt tage imod pakken, hvis blot alle udgifter var betalt. Helt fint. Inden afgang fra Madeira fik vi betalt det italienske firma for varmeveksleren + EU-moms. Så vi troede at alt var OK inden vi sejlede afsted (hvor vi forventede at være 5-6 dage uden internet). Pakken skulle leveres med DHL. Mens vi var i Las Palmas kom der en besked fra DHL, at pakken blev toldbehandlet i Las Palmas. Vi forsøgte at få lov til at hente pakken i Las Palmas, når nu både pakken og vi var der. Intet svar fra DHL. Et par dage senere fik vi en opringning fra et DHL bud på en meget dårlig telefon forbindelse. Vi forstod på ham, at han ikke kunne aflevere pakken, fordi der ikke var betalt tax. Efter en del forsøg på at kommunikere lagde DHL buddet røret på. Over 2 dage ringede vi 3 gange til DHL for at forsøge at finde ud af, hvordan vi kunne få vores pakke. De to første DHL personer sagde begge at pakken var på Tenerife og der skulle betales en skat mere. De kunne ikke lige sige, HVOR på Tenerife pakken var, men lovede at finde ud af det og ringe eller maile tilbage til os. Det gjorde de så ikke. Når vi googlede DHL på Tenerife kunne vi finde mindst 3 steder… Ved tredie opringning fik vi fat i en person, der lød rimelig overbevist om at pakken var på DHLs Express kontor i Santa Cruz på Tenerife. Hvor længe pakken ville være der, var hun ikke sikker på, men vi nåede frem til, at hun ville skrive på “sagen” at pakken skulle blive liggende i en uge.
Da vind og vejr kan drille, og vi ikke var 100% sikre på hvilken adresse på Tenerife pakken befandt sig, besluttede vi at det ville være mest sikkert at tage en færge fra Las Palmas til Santa Cruz. Det ville gå hurtigst og vi ville evt kunne tage en taxi eller leje en bil, hvis vi skulle rundt til andre steder på Tenerife for at finde vores pakke.
Så det var baggrunden for at vi brugte 1 dag på at hente en pakke:
Op kl. 6, gåtur til bus der kørte kl. 7:30. Færge 8:30-10:20. Taxi til DHL Express i Santa Cruz – ca 7km. Der var vores pakke heldigvis og vi kunne få lov at betale “De Kanariske Øer”s ekstra moms samt administrations gebyr. Så skulle vi transportere pakken, der på papirerne vejede 4 kg – men viste sig i virkeligheden at veje 15,5 kg – tilbage til båden. Det betød at vi var hjemme på LUNA igen ca. kl. 20.

SEJLADS RUNDT OM GRAN CANARIA
Vejrudsigterne omkring d. 20.9. viste at det ville være fint at sejle fra Las Palmas, ned langs østsiden, rundt om sydspidsen og et lille stykke op af vestsiden. Herfra tydede vinden på, at den ville være gunstig for at krydse over til Tenerife.
Når man sejler ved De Kanariske Øer skal man være særlig opmærksom på, at der er stærk vind i accellerations zoner mellem øerne. Det vil sige, at der ofte er svag vind inde ved kysten, som hurtigt skifter til meget stærk vind mellem øerne. Den stærke vind kommer som oftest fra N eller NØ. Vi vil gerne ligge for anker. Her er udfordringen at finde en bugt, hvor man kan ligge i ro for bølger. Vi har læst flere sejlere, der skriver at der ikke er så mange muligheder her i området. Og vi må give dem ret – det er svært at finde en beskyttet bugt, ihvertfald med de vinde og især bølger, vi har oplevet på nuværende tidspunkt.
Første stop ved en ankerplads på østsiden var d. 20.9. ved Bahia De Formas – midt i en kæmpe vindmøllepark. Der var masser af vind og vindsurfere havde en fest inde fra en lille strand. Der var ingen bølger, fordi vi lå beskyttet af en stor mole. Så vi havde en dejlig rolig nat. Vi er ikke enige med dem der siger, at det larmer at bo ved siden af vindmøller. Vi overnattede tæt på flere hundrede vindmøller og det gav ikke støj. Næste dag sejlede vi videre til ankerpladsen La Cementera. På vejen kom vi forbi andre muligheder, men bølgerne gjorde at de ikke var gode. Undervejs blev vi underholdt af 2-3 delfiner, der legede ved forenden af båden. Vi satsede på La Cementera der ligger lige rundt om sydspidsen på vestsiden af øen. Der var en del bølger da vi ankom. Men vi valgte at stole på vejrudsigten, der sagde at bølgerne ville blive mindre om natten. Så vi tog gummibåden ind til land om eftermiddagen og gik en tur i byen. Vi besluttede også at spise aftensmad på en restaurant på stranden – dejlig blæksprutte. Så slap vi for bølgerne imens. Vejrudsigten holdt – det blev mere roligt om natten – men bølgerne startede som lovet igen om morgenen. Så efter en nat sejlede vi videre op ad vestkysten til Puerto de Mogan, hvor vi er nu.

Som vejrudsigten ser ud nu, tyder det på, at det vil være godt at sejle over til Tenerife mandag d. 26.9. Så det er plan A på nuværende tidspunkt.

Posted on

Fra Madeira via Selvagem Grande til Gran Canaria 5.9.-10.9.2022

Vi (Leif og Helle) sejlede ud af Marina Funchal på Madeira mandag d. 5/9, kastede anker for en nat i bugten SIO TIAGO lige ved siden af. Om morgenen tirsdag d. 6/9 sejlede vi afsted i retning mod De Kanariske Øer. Vi tog afsted, da det var blevet lidt lyst kl ca 7:30. Undervejs, efter ca 1½ døgns sejlads (160 Nm), stoppede vi i 2 nætter ved The Savage Islands / ILHAS SELVAGENS. Vi havde fået tilladelse til at ligge ved en bøje og havde også fået lovning på en naturguidet tur på land på den ene af øerne SELVAGEM GRANDE. Det er nogle portugisiske naturbeskyttede øde øer, der også fungerer som Portugals sydligste grænse. Derefter sejlede vi godt 1 døgn videre til Las Palmas på Gran Canaria, hvor vi er nu.

VEJRUDSIGTER
Det er selvfølgelig vejrudsigten, der afgør hvornår vi tager afsted. Denne sejlads er hvad vi kalder en transport-sejlads, og den foregår på et ocean (Atlanterhavet). Vi abonnererer på Predict-Wind, hvor vi via vores satellit telefon (IridiumGo) kan downloade nogle filer (grib-filer) med vejrudsigten op til 10 dage frem efter ca 5 forskellige vejrmodeller. Det er især vindretning, vindstyrke, bølgestørrelse og bølgeinterval der afgør om vi synes, vejret ser OK ud til sejladsen.
Vores ønsker til vejret:
Vindstyrke: at den hverken er for svag eller for stærk. Hvis vinden er for svag betyder det, at vi bliver nødt til at sætte motor på for at komme frem – det vil vi helst ikke. Hvis vinden er for stærk er det udfordrende og hårdt at sejle.
Vindretning: Vi vil ikke sejle i modvind. Vinden skal helst komme bagfra fra siden (agten for tværs). Det er også OK med vinden lige bagfra, eller direkte fra siden – men ikke lige så godt som agten for tværs.
Bølger: Bølgerne kan give større udfordringer end vindstyrken. Da især Helle ikke har lyst til at bruge sit liv på at vugge rundt i uforudsigelige retninger i meget uroligt vand er det meget væsentligt hvordan bølgerne ter sig.
I vejrmodellerne findes oplysninger med bud på både bølgestørrelse og bølgeinterval. Desuden giver modellerne et bud på fra hvilken retning bølgerne kommer. Der er selvfølgelig andre, der har samme interesse i kun at sejle når bølgerne giver en “tålelig” sejlads. Og heldigvis er der en “nørd”, der har udarbejdet en formel til hvornår en “tålelig” bølge-sejlads opnås. Han har afprøvet den på utallige sejladser.

Formlen er:
(bølgehøjde i meter divideret med bølgeinterval i sekunder) x 2.
Resultatet heraf giver en vurdering.
Hvis resultatet er:
< 0,5: bølgerne er tålelige
mellem 0,5 og 1: bølgegangen er ubehagelig og udfordrende når man bevæger sig på dækket
> 1: bølgegangen er meget ubehagelig og farlig

Eksempel:
Bølgehøjde er 2m. Bølgeinterval er 10sek.
Dvs: 2m / 10sek = 0,2.     0,2 * 2 = 0,4.
Her er resultatet 0,4. Da det er < 0,5, så er bølgegangen tålelig, men selvfølgelig også afhængig af retningen. Værst er direkte fra siden, så ruller man meget – og det havde vi en del af på turen.

Vi går efter at tallet for bølgerne er < 0,5. Men formlen forudsætter jo, at vi kan stole på vejrudsigternes gæt.
Der er derfor mange forbehold at tage, når man skal vurdere hvornår det er godt at sejle. Hvis de 5 vejrmodeller er enige, så kan vi være rimeligt sikre. Hvis vejrmodellerne er meget uenige, så skal vi tage stilling til, hvilken/hvilke vi stoler mest på. Og så er der det med bølgeretningen. I de vejrmodeller vi får, så står der blot at bølgerne fx kommer fra Nord – altså  at bølgerne kommer fra een retning. Oplysningerne dækker typisk over både vind-bølger (fra nuværende vind) samt dønninger (fra gammel vind et sted fra). I virkelighedens verden, vil det typisk være sådan at vind-bølger kommer fra een retning og dønninger kommer fra en lidt anden retning. Og det kan gøre det ret ubehageligt at sejle når der er store bølger fra flere retninger! Desuden tager formlen for hvornår bølgegangen er tålelig ikke højde for fra hvilken/hvilke retning(er) bølgerne kommer.
Så usikkerheden med vejrudsigter er stor for bølger, og mindre usikker for  vindstyrken.

SEJLADS TIL SELVAGEM GRANDE
Ved vores 1½ døgns sejlads fra Madeira til Selvagem Grande var vinden det første døgn en del svagere end vejrudsigten havde gættet på. Bølgerne var så store som lovet 1½-2m, men bølgerne kom desværre fra 2 forskellige retninger: fra nord (bagfra) og fra øst (fra siden). Det krævede noget mere vind end den vindstyrke vi havde, hvis vi skulle undgå blot at vugge rundt med meget lidt fremdrift – så vi satte lidt hjælpemotor på det første døgn – og levede med motorstøjen. Den sidste dag steg vinden heldigvis, så der kunne vi slukke for motoren.
Undervejs var vi meget alene på Atlanterhavet – vi så kun 1 andet skib fysisk og kun 2 cargo-skibe på navigationsanlægget, men så langt væk at vi aldrig fysisk kunne se dem.
Efter ca 2 timers sejlads spottede vi 3 finner – sorte og meget høje. Vi ved ikke, hvad det var for nogle dyr… måske spækhuggere… men den næste halve time holdt vi godt øje med om de havde interesse for os, og kiggede mere bagud end fremad. Det havde de heldigvis ikke.
Efter ca. 12 timers sejlads spottede vi blås fra en flok hvaler. Der var mere end 6 stk. Vi så hovedet af den ene hval, da den gik lodret ud af vandet. Vi ved ikke, hvad det var for nogen, men sjovt at se.

På lange sejladser skal vi jo have meget mad med (fx til 5 personer i 3-4 uger ved sejladsen over Atlanten til Caribien). Det fylder meget. Desuden er det ikke sikkert det er muligt med den store kogekunst i bølgegang og blæst. Et forslag fra nogle FTLF (Foreningen Til Langturssejladsens Fremme) sejlere er at forberede nogle færdigretter og/eller grøntsager hjemmefra – tørre dem i varmluftsovn samt vakuumpakke dem. Fordelene er, at det fylder meget mindre, at maden kan holde sig i årevis og at det er nemt at tilberede under sejlads. Maden skal blot tilsættes lidt vand og så varmes. Leif har forberedt nogle retter og grøntsager hjemmefra, så vi kan afprøve det.
På sejladsen prøvede vi risotto med svampe til 2 personer. Vi tilsatte den 2½ gang vand. Risottoen opsugede alt vandet og der var nok til to personer. Det smagte fint og det var nemt.

SELVAGEM GRANDE, CAGARNAS BAY
Det så meget dramatisk ud, da vi nærmede os øen og den bugt, vi havde fået lov til at ligge i. Det blæste en del, da vi kom “rundt om hjørnet” ved øen og der var masser af bølger, der brækkede på klipperne langs øen. Det var svært at se, at vi skulle kunne komme ind i en bugt mellem alt det bølgebrus. Men da vi kom tættere på kunne vi se en rød bøje ud for det sted vores bugt skulle være. Og ved at sejle direkte ind til øen fra bøjen kom vi sikkert ind i bugten og kunne hægte os fast til den anden bøje, der lå længere inde. På vej ind til bøje 2, kontaktede vi The Nature Warden Team på VHF radioen. De svarede at vi blot kunne lægge os ved bøje 2. De spurgte hvornår vi ville på tur på øen – vi aftalte næste formiddag (dvs 8/9) kl. 11. Vi skulle blot selv transportere os ind til land.

Næste dag tog vi gummibåden ind til The Nature Warden Team kl. 11 og mødte Manuel, der er biolog og naturbeskytter. Vi skulle også vise pas og bådpapirer til politiet.
Normalt er der 5 personer på øen: 2 biologer, 2 fra politiet og 1 mekaniker. De er der 3 uger af gangen. Der er to hold der skiftes til at være på øen. I øjeblikket er der også 3 bygningsarbejdere, fordi bygningerne til naturbeskyttere og især politiet udvides.
Der er 2 øer. Den anden ø hedder Selvagem Pequena. Den må der slet ikke komme besøgende til. Vi fik en 1½ timers guided tur med Manuel.
I tidernes morgen kom englænderne til de portugisiske øer og importerede tobaksplanter, majs, geder og kaniner. Og der kom selvfølgelig også rotter. I 1970’erne gik et arbejde igang med at udrydde tobaksplanterne, majsen, kaninerne, gederne og rotterne, så øerne kunne komme tilbage til deres oprindelige udseende.
Af dyreliv er der især Cagarra fugle. Vi oplevede dem også, da vi lå for anker ved Madeira og det vrimler med dem her. De har en meget speciel fuglelyd, når de “snakker” sammen. Vi forsøgte at optage lyden af dem, fra vores plads ved bøjen, men lyden drukner i larmen fra bølgebrus.
Vi så adskillige fuglereder med Cagarra unger, en speciel gekko art der findes på øen, landskabet, hvordan man tidligere opsamlede vand og hvordan det gøres idag (udover et ferskvandsanlæg) mv. Det var et meget interessant besøg.

SEJLADS FRA SELVAGEM GRANDE TIL GRAN CANARIA
Efter 2 nætter ved bøjen skulle vi videre mod De Kanariske Øer. Vi tog selvfølgelig en ny vejrudsigt og valgte at ville sejle til den ø på De Kanariske Øer, som så ud til at ville give den bedste sejlads mht vind og bølger. Målet blev derfor at sejle til Las Palmas på Gran Canaria.
Om morgenen d. 9/9 skulle vi lige fri af bøjen og derefter afsted mod syd. Det startede med god vind mest bagfra, der betød at vi kunne sejle for forsejl med spilerbom oppe. Bølgerne var ca 1,8 m høje og kom især fra nordøst. Næste morgen omkring kl 5 gik vinden meget ned, hvilket betød at vi vuggede rundt i bølgerne uden nogen særlig fremdrift. Så vi satte motoren på det sidste stykke. Inden man kommer til marinaen i Las Palmas, skal man lige forbi en kæmpe industrihavn og en del tankbåde og færger. Der var det også meget godt at navigere for motor. Der blev ikke svaret på VHF radioen, da vi nærmede os marinaen. Så vi sejlede ind til molen foran receptionen og lagde til. Efter det sædvanlige papir arbejde (med pas og bådpapirer) fik vi en plads og kunne slukke for motoren ca. kl. 12 – dvs efter ca. 27 timers sejlads.

Vi bliver i Las Palmas nogle dage for at se noget af Gran Canaria.  Afhængig af hvordan vinden blæser finder vi ud af, hvor vi vil sejle hen inden vi skal være på Tenerife, marina Santa Cruz d. 1/10.

Posted on

Turister på Madeira og forberedelse af næste sejlads 24.8.-4.9.2022

For lige at starte med motoren – så har vi nu testet den 2 x ½ time for fulde omdrejninger, og yderligere 2 gange, hvor vi har skullet skifte plads i marinaen i Funchal – og den kører fint UDEN at dryppe saltvand. Så vi tror problemet er løst, men vi er ved at købe en ny varmeveksler, fordi den vi har er noget slidt og gammel!

Efter vores sidste flytning ligger vi nu helt inde i inderhavnen. Man kan godt tro, at vi efter vores enorme succes med at fiske på vejen hertil, har slået os op som udbydere af fisketure for at tjene lidt på det – men vi kan afkræfte den teori – det er vores nabobåd, der står for det. Men vi har da fået forespørgsler på private fisketure, som vi pænt har takket nej til.

Vi har nu været turister på Madeira et stykke tid. Vi synes det er en rigtig dejlig ø – meget frodig, grøn og med masser af blomster overalt. Desuden en meget venlig befolkning. Hovedbyen Funchal er også fyldt med grønne parker, flotte torve og masser af gågader. Fortove og gågader har flotte, mønstrede flisebelægninger.
En meget sjov gade i Funchal er Rua de Santa Maria. Der er malet på næsten alle døre i gaden. Her kommer nogle eksemper:

Madeira er kendt for deres Levadaer, der oprindelig er navnet på deres vandingskanaler, der har sikret vand fra bjergene til alle markerne. Idag er en Levada en samlebetegnelse for en sti ved en vandingskanal og en almindelig vandresti.
En dag tog vi kabelbanen i Funchal, der går op til området Monte, hvor der er grønt og med flot udsigt. Derfra gik vi af en Levada/gåsti tilbage til byen, meget stejl og med mange trapper.

Vi prøvede også levadaen PR5 Vereda Das Funduras, hvor vi tog en offentlig bus frem til start og hjem fra slut. Den var på 8,7 km, men vi lagde lige 2½ km til ved at køre for langt med bussen…

En biltur rundt på øen er meget anbefalelsesværdig, så det gjorde vi sammen med Kim. Vi så bl.a. fiskebyen Camara de Lobos, hvor Churchill kom og malede. Efter flere små flotte byer drejede vi vi ind mod midten af øen igen, hvor bjergene er vilde og meget flotte.

En dag besøgte vi markedet i Funchal, sjov oplevelse. På fiskemarkedet så vi hvordan en Espada ser ud. Det er Madeiras nationalfisk, der er på menuen i flere udformninger, fx med banan og Mango til.

Vi har selvfølgelig også gjort lidt ved båden.

Først fik vi afprøvet at sætte vores stormfok, som vi ikke har haft oppe før. Samtidig fik vi den opmålt til 8 kvadratmeter. Vi håber ikke nogensinde at få brug for den, men god at have, hvis man en dag skal ligge underdrejet i hårdt vejr.

Af småreparationer, der hele tiden løber på, fik vi ordnet en knækket line i forliget af storsejlet (lidt mere besværligt end troet, sådan er det ofte). Men med sejlet halvvejs afmonteret og lidt snilde fik vi en ny line op igennem løbegangen, der går fra top til bund. Da vi så nåede til toppen af sejlet, viste det sig, at linen i virkeligheden fortsatte hele vejen ned af agterliget også, i een lang løbegang. Det var umuligt for os, at gøre noget ved lige nu, men det har ikke store konsekvenser for sejlets funktion, højst lidt blafren af bagliget.

En anden lille vedligeholdelsesopgave var at opdatere B&G navigationsanlægget med nye softwareopdateringer, og selvfølgelig var det nødvendigt at skille hele kortplotteren ad for at kunne gøre det.

Vores plan er nu at forlade Marina Funchal mandag d. 5/9, og lægge os for anker en nat i bugten lige ved siden af. Tirsdag d. 6/9 vil vi (Leif og Helle) så tage tidligt af sted for at sejle mod De Kanariske Øer (Kim har vi vinket farvel til). Undervejs dertil har vi fået tilladelse til at ankre, og oven i købet komme på en naturguidet tur på land, på The Savage Islands/ ILHAS SELVAGENS. Det er nogle portugisiske naturbeskyttede øde øer, der ligger ca 1½ døgns sejlads fra Madeira (160 Nm). Vejrudsigten tegner til at det bliver muligt.

Posted on

Fra Gibraltar til Madeira 18.8.-22.8.2022

Vejrudsigten så god ud, så vi sejlede ud fra Marina Alcaidesa d. 18/8-2022 ca kl. 11 og nåede frem til en ankerplads på Madeira, nær ved Quinta Do Lorde, efter næsten 4½ døgns sejlads dvs d. 22/8 ca kl 18:30.
Ombord var Leif, Helle, Fred (svigersøn) og Kim (ex lægekollega fra Region Sjælland).

Vi kom ud af Gibraltar strædet på et godt tidspunkt med medvind og medstrøm (som planlagt 🙂 ).  På turen var der for det meste en passsende vind agten for tværs (skråt bagfra) – indimellem lidt kraftigere vind (op til 25-30 knob). Bølgerne kom lidt rigeligt fra siden især de to sidste nætter, så det betød at det var en lidt urolig sejlads. Det bedste sted at opholde sig i den situation er i cockpittet eller på sovepladsen i salonen. Det værste sted er forkahytten, hvor Helle og Leif var.
Vi havde organiseret 3 timers vagter mellem kl. 21 og kl. 9 om morgenen. Om dagen skiftedes vi mere løst.

På forhånd var vi meget spændte på om vi ville møde nogle spækhuggere på vejen. Heldigvis slap vi for at møde dem, det virker til at de er trukket op nordpå mod Biscayen, og ikke, som sidste år, i Gibraltarstrædet! Til gengæld blev vi fulgt kortvarigt af nogle delfiner i starten af Gibraltarstrædet. Undervejs fik vi besøg af et par små blæksprutter, der blev skyllet op af bølgerne. Lige pludselig lå der én i cockpittet og én på dæk. En nat, hvor Helle sov i cockpittet, blev Helle ramt af en flyvefisk, der så røg videre ned i cockpittet og sprællede sig ned i afløbshullet og næsten ud gennem afløbet fra cockpittet, men der sad den fast, trods forsøg på at skylle den ud. Sådan en fisk sviner en del med skæl, og den stinker. Det lykkedes os først at få den hevet ud, da vi nåede frem til ankerpladsen ved Madeira. Endelig så vi flere hvalblås, på afstand, da vi sejlede forbi lufthavnen på Madeira. Måske var det en pukkelhval.
Næsten hele vejen forsøgte vi at fiske. Fred satte noget madding på og håbet var selvfølgelig at fange en tun eller lignende. Det lykkedes dog ikke at få noget på krogen. Det viste sig, at det især var havfuglene, der viste stor interesse for maddingen. Så vi måtte mange gange hive linen ind, så vi ikke fik fanget fugle.

Undervejs fik vi afprøvet spilerbommen på forsejlet. Det forventer vi skal bruges meget på atlanterhavs-sejladsen, når vinden kommer mere bagfra. Desuden fik vi sat genakkeren op på et tidspunkt, hvor der ikke var så meget vind, flot at se hvordan den kæmpe dug pludselig øger farten i svag vind.

Vi oplevede nogle motor problemer undervejs (igen, suk). Efter et par timers sejlads for motor ud af Gibraltarstrædet kom der en alarm fordi motoren var for varm. Det kunne i første omgang afhjælpes ved at hælde lidt kølervand på motoren.
Herefter foregik det meste af sejladsen for sejl.
Lige før ankomst til Madeira blev motoren igen for varm, men nu kunne problemet ikke løses med at hælde vand på. Så mistanken faldt på varmeveksleren, hvor motorens ferskvandskøling udveksler varme med strømmende havvand, der suges ind og spyttes ud igen med udstødningen. Så planen blev at rense varmeveksleren, når vi nåede frem.

Efter en nat for anker ved Enseada da Abra nær Quinta Do Lorde tog vi om morgenen d. 23/8 videre mod Funchal, hvor vi håbede på at kunne få plads i marinaen. Dels skulle Fred flyve hjem til UK d. 24/8 og dels skulle Fred og Leif undersøge motoren – så det ville være bedst at ligge i marina.
Der var dog ikke plads, så vi smed istedet anker d. 23/8 ca kl 12 lige uden for marinaen i Funchal (ankerplads Sao Tiago).

Fred mente vi ret nemt kunne rense varmeveksleren, så det gik vi igang med allerede da vi lå for anker udenfor marinaen i Funchal.
Fred gik igang med at skille varmeveksleren ad. Diagnosen var rigtig, varmevekslerens mange rør, hvor saltvandet udveksler varme med ferskvandet, var i høj grad sandet til med urenheder, kalk osv.
Det krævede at vi fik indkøbt diverse “ting-og-sager” for at Fred og Leif kunne gå igang med arbejdet. Derfor tog Fred og Helle gummibåden ind til land og besøgte en fantastisk marinebutik i havnen. En meget lille butik, der havde alt muligt og hvor ejeren gav Fred lov til at gå rundt og lede efter reservedele allevegne i alle mulige kasser på hylderne. Efter indkøbene snakkede vi med den vagthavende i marinaen. Vi fik snakket os frem til, at vi godt kunne komme i havn alligevel, vi skulle blot ligge udenpå en anden båd. Så aftalen blev at vi samme aften kunne kontakte ham på VHF radioen, så ville han hjælpe os med at komme på plads. Men vi skulle jo lige have motoren til at virke først.
Vi fik købt det nødvendige og glade var vi, da Fred havde renset varmevekslerens rør grundigt.
Men vi blev klogere… det var ikke så nemt endda. Da endepladerne, hvor saltvandet kommer ind og ud igen blev lukket, var de pivende utætte, så saltvand endte nede i motorbrønden fremfor at ryge udenfor gennem slangerne.
Vi blev altså ikke blev klar til at sejle i marina om aftenen. Så vi lavede en ny aftale om at komme næste morgen d. 24/8 i stedet for.
På det tidspunkt kunne motoren godt køre, den lækkede kun en smule saltvand fra endepladerne.
Vi kom i havn i Funchal marina ca kl. 9. Fred og Leif arbejdede videre med at tætne endepladerne.
Imens besøgte Helle først Politiet i marinaen, der skulle se bådpapirer samt pas. Derefter Receptionen i marinaen, hvor vi fik lov til at blive frem til d. 5/9.

Vi prøvede at tætne pladerne 3 gange mens Fred var her, uden held, og lagde en plan for 4. gang.
Fred tog afsted til lufthavnen midt på dagen d. 24/8.
Leif har så prøvet en 4. gang. Og her er det endelig lykkedes :-). De er tætte nu, og der resterer kun lidt kosmetisk dryppen fra en enkelt skrue, der bare skal forsegles – det arbejde er igang nu.
Senere idag fredag d. 26/8 skal Leif så teste endnu engang.

Vi har tidligere aftalt at få et stort service på motoren af en reparatør, når vi kommer til Tenerife. (I den forbindelse skulle varmevekslerens rør også renses). Nu er det planen, at forsøge at få en aftale om at få en ny varmeveksler monteret samtidig med den store motor service på Tenerife, den gamle ser lidt for slidt ud.

Marinaen her i Funchal er ikke så stor, men meget travl. Der bliver løbende flyttet rundt på bådene, fordi nogen skal ind og andre ud. Vi ligger nu i anden række, men har haft et par forskellige både liggende udenpå os – altså i tredie række.

Den 25/8 kom en engelsk båd, der nu ligger udenpå os. De har sejlet fra UK og mod Madeira. De ville forsøge at undgå spækhuggerne ved at lade være med at sejle langs Portugals Atlanterhavskyst. Men de mødte en gruppe spækhuggere ved Porto Santo – en lille ø lige ved siden af Madeira. (Der havde vi lige været forbi 2 dage før). Spækhuggerne svømmede tæt op af deres båd, men heldigvis spiste de ikke af roret.

Jeg (Helle) har nu prøvet 4½ døgns ocean-sejlads og glæder mig til at flyve til Barbados 🙂 istedet for at sejle med over Atlanten.

Når det løbende reparationsarbejde på båden er overstået, er det planen at få set lidt af Madeira.
I dagene omkring 5/9 håber vi (Leif og Helle) at kunne sejle mod de Kanariske Øer, hvis motoren og vejret vil det.

Posted on

Klargør sejlads fra Alcaidesa til Madeira

Efter at have været knap 2 mdr i DK ankom vi (Leif og Helle) d. 10/8-2022 igen til Marina Alcaidesa, der ligger i Spanien lige ved siden af Gibraltar.
Turen gik med fly til Malaga og herfra en lejebil. Vi var så heldige at alle vores 4 kufferter også kom med flyet. Og når man flyver med SAS kan man uden problemer have patroner til redningsveste og epirb med i håndbagagen. (Andre flyselskaber kræver, at man spørger om lov først).

Vi har provianteret og fundet plads til alt sammen i båden. Vasket båd og iøvrigt gjort klar til sejlads. Dvs fx klargjort grab-bag, skiftet udløserkapsler i redningsvestene, så de vil puste sig op, hvis man ryger i vandet. Vi har afprøvet vores satellittelefon, så det er muligt at downloade grib filer (vejrudsigter), tracke hvor båden er mv. Og så også tjekket om alt muligt andet virker – motor, ankerspil, søventiler, ferskvandsanlæg, osv.

Vi har også haft tid til en udflugt. Søndag tog vi en cykeltur til Gibraltar og spiste aftensmad dér 🙂 Det krævede bare at vi viftede lidt med et par pas ved grænsen, så kom vi hurtigt igennem, og før den endeløse bilkø, der altid er.

Der samler sig noget skidt på en båd i løbet af 2 mdr

før rengøring

Der samler sig noget skidt på en båd i løbet af 2 mdr

LUNA klargjort

efter rengøring

det gode er, at det er nemt at se, hvor langt man er kommet med rengøringen

Proviantering
Proviantering

Det er nu planen at sejle videre på ben 2: fra Gibraltar over Madeira til Tenerife med ankomst senest 1. oktober 2022.
Fred (svigersøn) og Kim (ex lægekollega fra Region Sjælland) kommer den 16/8 og skal begge to sejle med til Madeira.

Turen gennem Gibraltarstrædet skal nok blive spændende.
Vejrforholdene kan være voldsomme med stærk modvind ud af Gibraltarstrædet (Levanten), op til 3 knobs med- eller modstrøm, så det gælder selvfølgelig om at finde et godt tidspunkt at sejle på. I øjeblikket ser det ud til, at vi kan sejle den 18/8 om eftermiddagen. Vi må se om det holder.
De seneste tre år er der nogle spækhuggere, der har moret sig med at bide sejlbådenes ror i stykker. De sidste år er flere både blevet trukket i land til flere måneders reparationer. Angrebene sker også i år. Ingen ved hvorfor de gør det, måske som træning til at jage tunfisk. De fleste sejlbåde kommer dog igennem uden episoder. Sidste år i august var der en del både på vej igennem Gibraltarstrædet der måtte bugseres ind. I år ser det ud til, at spækhuggerne her i august måned, især huserer længere nordpå, ved Portugals nordlige Atlanterhavskyst. Teorien er, at det er fordi tunene i år er vandret længere mod nord her i august.
Vi håber spækhuggerne bliver deroppe nordpå!
Det er muligt at følge med i spækhugger angrebene på en side fra organisationen: IBERIAN ORCA

Når vi er helskindet gennem strædet, står den på ca. 4 døgns oceansejlads til Madeira. Vejrudsigten ser foreløbig fin ud, så vi her får første kontakt med passatvinden og god, ikke for kraftig, vind agten for tværs. Båden er nu fyldt op med mad og drikke, dieseltank og vandtanke er fulde, så det er kun vejret, der afgør hvornår vi kommer afsted, og forhåbentligt på torsdag!