Bjarke har lavet en god video om turen over Atlanten. Vi synes den giver et godt indtryk af, hvad det vil sige at sejle langtur. Videoen er nu lagt på YouTube. Hvis du vil se den, kan du finde linket her
Atlanterhavs overfarten 02.12.2022 til 24.12.2022
Nu er turen over Atlanterhavet fra Tenerife til Barbados gennemført – fra 2.12. til 24.12.2022.
Undervejs har Leif, ca. 1 gang i døgnet, skrevet nogle status opdateringer via Satellit-telefonen, som vi har kunnet følge under menupunktet: “Her er LUNA” og så “Satellit – klik her”.
Nu har vi samlet status opdateringerne – og tilføjet lidt billeder til hvert døgn.
Bjarke har lavet en video om Atlanterhavs overfarten. Det er nu (20.08.2023) muligt at se den på YouTube her: ATLANTERHAVSOVERFART DEC 2022
Der er også en opdatering, til hændelsen d. 21.12., hvor vi blev kontaktet af Københavns Politi, fordi der var set nødraketter i vores område: En anden båd, lidt mere nordpå end os, havde set noget, de opfattede som store meteorer, der faldt i vandet tæt på. Det skete ca. 22.50, så det var altså ikke om natten kl. 3, hvor vi blev kontaktet hjemmefra.
Søredningstjenesten i Martinique kontaktede os efter ankomst på Barbados, og kunne fortælle, at det, der var sket var, at der var affyret en Europæisk Vega-raket fra Fransk Guyana, med franske satellitter om bord. Den var kommet så meget ud af den planlagte kurs, at man valgte at destruere den. Så det de andre både havde set var store raketstykker, der ramte vandet – den ene meget tæt på. Vores vagthavende så intet (var måske under dæk efter te, eller lign.) og heldigt at ingen blev ramt. Det ville være det mærkeligste sejladsuheld, at blive ramt af en raket, og svær at forklare overfor forsikringsselskabet…
Her er linket til den officielle ESA hjemmeside vedr raketten:
ESA VV22
Her kommer status opdateringerne – suppleret med nogle billeder:
Så er vi på vej
28º 20.238 N 16º 12.870 W
Fri Dec 02 2022
Så kom vi afsted mod Barbados, Tine, Fred, Bjarke, Jesper og Leif. Vi har sejlet i 3½ time for meget svag vind, men vi har dog bevæget os ca. 13NM (= ca. 20 km) af de 3.000 vi kommer til at sejle i alt. Alt vel om bord, Fred er ved at forberede spilerbommen til at vi kan sejle med forsejl og storsejl til hver sin side, og vinden lige ind bagfra, og forhåbentligt få lidt mere fart på. Vejrudsigten for de kommende uger ser ikke for godt ud, svag vind, så det kan blive efter d. 24.12 før vi ankommer. Men vi får se, mere end 3 dage frem er en vejrudsigt altid usikker, endnu mere jo længere fremme man ser.
Et blandet første døgn på havet
26º 59.352 N 17º 34.086 W
Sat Dec 03 2022
Efter afgangen fra Santa Cruz på Tenerife havde vi længe kun svag vind, hvor det dog hjalp at sætte genakkeren (en slags spiler) op ved middagstid. Sen eftermiddag kom den ned, da vinden friskede op, hvilket holdt sig til kl. 01.30, hvor den døde fuldstændigt, og vi fik større regnvejr, med besværlig bjærgning af sejl og 2 timers motorsejlads. Siden vekslende vind, mest svag. Vi har tilbagelagt 132,7 Nm siden start til kl. 12 d. 3/12, med gennemsnitsfart 4,7 Knob. Hvis det fortsætter når vi ikke frem før engang til nytår.
Så lidt surt med vinden, også fordi vejrudsigternes vindretning slet ikke passer, vi har ikke stabil passatvind fra N-NØ, men ustabil vind fra Ø-SØ. Så meget for moderne meteorologi.
Men ellers går det godt. Humøret er højt, alle er lidt trætte nu hvor man skal finde sine “søben”, men ellers alt ok. Båden går godt, når der er vind. Og i går eftermiddags blev vi fulgt af en hel familie af delfiner, der blev hos os i 1½ time, og legede foran stævnen, eller bare fulgte os på siden. Nu venter vi på fangst af tun, og besøg af hvaler, så er det helt perfekt.
Passatvind, min bare
25º 50.070 N 18º 49.584 W
Sun Dec 04 2022
Passatvind har vi endnu ikke set noget til, kun vind fra skiftende andre retninger. Så her har de pessimistiske vejrprognoser haft ret, selvom de så også siger, at den smule vind vi skulle støde på ville være passat fra N-NØ. Så dagen i går efter middag var med acceptabel vind fra Ø, i løbet af sen aften døde den, og fra 5:30 satte vi motor på, på et helt pandekagefladt hav. Jesper lavede så, meget passende, pandekager til morgenmad, med banan, chokolade osv.
I den forbindelse er der meget stor ros til logistikchefen (= Helle) fra alle. det er nemt at finde hvor vi har tingene ud fra listerne, når man fx skal finde ting til at lave mad.
Ellers er alt godt på Luna. Alle har været lidt trætte det sidste døgn, der er nattevagter og vi skal finde søbenene. Luna er gladest, når der er lidt vind, men knurrer også tilfreds med motoren, når det er nødvendigt, som lige nu. Vi kører kun med 1400 omdrejninger (RPM) for at spare diesel, så vi har til at kunne have motor på i en hel uge, døgnet rundt. Men vi er her for at sejle, så vi bruger kun motoren for at komme forbi vindstille bælter, der ser ud til at ligge i dagevis. Sejlet kommer op nu (kl. 12.30 UCT), vi har 6-8 knob vind. Der er ca. 4 dage til Kap Verde, så svinger vi til højre, og burde få passatvind resten af turen. Så motorsejlads bliver kortvarigt de næste dage, så slet ikke derefter – forhåbentligt.
3. døgn, nu sejler vi
23º 49.824 N 19º 37.644 W
Mon Dec 05 2022
Så har vi været ude i fulde 3 døgn, på vej i det fjerde. Rytmen er ved at være der, og alle opgaver håndteres smidigt og godt. Bjarke er i gang med at lave forskellige filmklip om livet om bord, og omgivelserne. Der eksperimenteres bl.a. med hvordan vi får et godt indtryk af de store havdønninger, udover hvordan vi laver brød og youghurt undervejs. I går var ren gourmetdag, først med Jespers pandekager, frisk brød til frokost og så Tine og Freds Ramen til aftensmad, meget lækkert.
Det er helt mørkt ca. kl. 19, og i løbet af den næste time til to går alle nedenunder, læser osv., bortset fra Jesper, der har vagten fra 19 til 22. Vi nærmer os fuldmåne, så senere, når månen får et kig gennem skyerne, er der faktisk ganske lyst, men ellers meget flot stjernehimmel.
I går fik vi endelig bid med fiskestangen! En stor satan, formentlig Mahi-Mahi (guldmakrel på dansk), der virkelig trak i linen. Til sidst havde den trukket linen helt ud, og knuden knak i fiskehjulet, og væk var den. Siden har Fred forsøgt at reparere fiskehjulet, der blev lidt overbelastet, og vi har ekstra line, så vi kan forsøge igen. Forhåbentlig med fangst af en mere passende størrelse, vi kan hale ind. Vi passerede også en stor skildpadde i overfladen her til eftermiddag. Ellers er VHF-radioen helt død nu, og i lange perioder ingen skibe i nærheden på AIS, dvs. i ca. 50 km omkreds. Vi er helt alene herude!
Vinden var bedre i går, men kom fra lavtrykket som vestenvind. Først her kl. 10.30 døde den, og vi har igen slået motor til, for at komme gennem det sidste bælte af vindstille vejr før vi så skulle ramme passatvinden resten af vejen mod Cap Verde og videre til Barbados.
Forrige døgn sejlede vi kun 111 Nm (fart 4,6 Kn i gennemsnit), men i det sidste døgn, med bedre vind, har vi sejlet 134 Nm (fart 5,6 Kn), og vil senere i dag være halvvejs til Cap Verde. Alt i alt har vi nu sejlet 379 Nm, altså lidt mere end 12% af den samlede distance på ca. 3000 Nm.
Der er liv på det øde ocean 22º 22.656 N 20º 44.004 W
Tue Dec 06 2022
Døgn 4: Vi har sejlet 116 Nm sidste døgn fra 12 til 12, fart 4,8 Knob. Men vi var længe for motor i går pga. ingen vind, ialt 8 timer. Så begyndte vinden at komme, 7-8 Kn, og vi fortsatte for sejl natten over. Desværre blev vi i nattens løb indhentet af den vindstille bælte, der bevæger sig sydpå, samme vej som os, med ca. 4 Kn, og vi sejlede kun ca. 3 Kn. Så om morgenen lå vi igen i komplet vindstille, og satte motoren på i 2 timer, og nu har vi svag, men sejlbar vind. Passatvind har vi endnu til gode at opleve
Til gengæld var det et døgn med flere gode oplevelser. Først fik Tine youghurt-produktionen til at virke, så vi nu selv kan få god youghurt resten af turen fra det medbragte mælk. I går så vi mange sovende skildpadder i overfladen, i nat var der delfiner, og igen delfiner her til morgen. Og så havde vi Peter på besøg i ca. 3 timer, en Petrel (lille albatros, 1/3 størrelse), der tog bolig på vores solpanel. Den var også lige nede og tjekke hvad vi havde af grøntsager i gummmibåden bag på, men der blev den jagtet væk af Jesper. Kom dog hurtigt tilbage, og da den havde fået sit hvil, og skidt på solpanelet, fløj den endelig videre. Vi hentede saltvands-haveslangen foran og spulede det rent, men Tine og Fred gik amok, og vi fik en fuld vask af hele cockpittet med sæbe. Så nu er vi klar til at lande en tun, fiskeriet er genoptaget efter Fred fik hjulet repareret.
Alle er inde i rytmen nu, og tingene går nemt og smidigt, med god mad og højt humør. Eneste minus er vinden, og forhåbentligt er det problem overstået om max 2 dage, det siger vejrudsigten i hvert fald. Så står den på passatvind resten af vejen, med forhåbentlig ankomst på Barbados før juleaften, vi får se…
Passatvinden har vi stadig til gode
20º 35.136 N 22º 01.770 W
Wed Dec 07 2022
Døgn 5: Vi har sejlet 132 Nm i sidste døgn fra kl. 12 til 12 middag i dag, 5,3 Knob i gennemsnit. I dag satte vi urene én time tilbage, så vi nu er 2 timer bagud i fht. Danmark. De sejlede mil er derfor også på 25 timer. Vi har samlet nu sejlet 627 Nm, og nærmer os Kap Verde, som vi snitter om et par dage.
Vinden driller utroligt. Hele tiden tror vi at vi lige skal igennem et vindstille bælte for at komme til vinden. Når vi så sætter sejl på den anden side bliver vi indhentet af det vindstille, der bevæger sig ned mod Kap Verde. I går fik vi nok af den juleleg, og sejlede for motor i 20 af de 25 timer, men vi er stadig i vindstille, da området bevæger sig med os. Alt har en ende, og vejrudsigterne siger samstemmende at vi senest om et døgn er nede i noget vind, så motoren kan få fred. Indtil nu har vi brugt den i ca. 42 timer, sv.t. 1/3 af den sejlede distance. Der er også motor på lige nu, og prognosen siger lidt vind senere, der vil dø igen i nat for så at komme igen i morgen tidlig. Men det kan selvfølgelig være for optimistisk, vejret er ikke ligefrem gået vores vej, og opfører sig højst ejendommeligt. Det højtryk, med vindstille, vi ligger i, ligger normalt oppe ved Azorerne, og de tropiske lavtryk, der passerer fra Amerika til Europa ligger normalt højt over azorerne (og giver blæsevejr i Danmark), men de har nu lav højde mod nordafrika istedet og trykker dermed højtrykket i bund mod ækvator. Vejret er helt i stykker. Heldigvis siger prognoserne, at der er normal passatvind fra Kap Verde og videre over, så forhåbentligt er vi snart på Champagnesejlads med alle sejl oppe.
Ellers går den daglige rytme, som den skal. Bjarke filmer hvad vi laver, og vi forklarer til kamera. De klip, vi foreløbigt har set, ser lovende ud. I dag havde vi også dronen oppe, og fik en fin video af båden med begge sejl oppe. Vi havde nær aldrig fået den hjem igen, da frem/tilbage ikke virkede, men heldigvis kunne vi så få den hjem ved at flyve sidelæns.
På så lang en tur skal man kunne reparere defekt udstyr undervejs, og i går knække ophænget til den fjeder, der holder bommen oppe (kickeren). Det blev repareret i dag af Fred, med brug af boremaskine, metalbor, fil, bolt og møtrik. Vi har et helt værksted med på turen, det er nødvendigt. Så alt vel om bord, vi fortsætter ufortrødent mod Barbados!
Sidste døgn med vindstille – forhåbentligt
19º 19.536 N 23º 15.516 W
Thu Dec 08 2022
Døgn 6: Vi har sejlet 109 Nm med 4,5 Kn i snit. Ca. 12 timer har været for motor, så resten har været langsomt for sejl. Vi har igen i nat fra kl. 2 haft fuldstændig vindstille og haft motoren på indtil i formiddags kl. 9.30, hvor vinden så er begyndt at komme. Lige nu ikke meget, 5-6 Kn, men den vil tiltage i løbet af dagen og natten, ifølge vejrudsigten. Og hvis den holder, vil der så være Passatvind mindst den næste uge, og forhåbentligt hele resten af vejen. Vi har i alt haft motor på i 56 timer, over 2 døgn, men har stadig rigelig med diesel tilbage til resten af turen.
I går eftermiddags var der lidt vind og fart i båden, og en meget stor flok delfiner kom og legede omkring stævnen og siden, udover at jage flyvefisk rundt om den. Flyvefiskene er nu begyndt at blive mere talrige, men vi har endnu ikke set dem ligge på dækket. Det har været fuldmåne, og det er meget spektakulært når man har hele horisonten rundt med månen, der står op samtidig med at solen går ned, og omvendt. Bjarke har skudt nogle gode videoer af det, og vi har alle forsøgt.
I går aftes forsøgte Jesper sig med Lasagne i den særlige gasblus-varmlufts-ovn, som også bruges til at bage brød. Meget vellykket, så ved vi at det også kan lade sig gøre. Og tine lavede en rigtig god salat til frokost. Måltiderne er jo lidt et højdepunkt på dagen, når udsigten og de daglige rutiner efterhånden er velkendte.
I morges, mens havet stadig var spejlblankt, fik Tine TRX-remmene op, og lavede styrketræning på fordækket. Meget imponerende, et eksempel til efterfølgelse, men vi andre fik desværre ikke tid til det
Alt er stadig vel om bord, båden har det godt ligesom vi andre, og nu glæder vi os til noget rigtig sejlads de kommende dage!
Så er der passatvind, langt om længe!
18 01.134n 24 07.878w
Fri Dec 09 2022
Døgn 7: 110 Nm (fart 4,6 Kn), ialt 846 Nm til kl. 12 i dag, af de forventede 3000 Nm til Barbados.
Vi regnede med, og håbede på, passatvind i går eftermiddags, og derfra champagnesejlads. Virkeligheden viste sig mere at svare til en flad sodavand fra i går. Vinden kom i går eftermiddags, men kun 5-7 Knob, og med lange pauser. Vi blev stædige, og ventede uden motor i starten, men da vi oplevede at dreje hele vejen rundt om os selv gav vi op om eftermiddagen og satte motoren på. Om aftenen begyndte vinden så at komme for alvor, stadig springene, men fra i dag har vi haft 12-15 Knob vind og sejler derudaf for sejl. Så nu kan vi bekræfte at Passatvinden ikke er en myte, den findes faktisk!
I går havde vi endeligt held med fiskeriet, Fred landede en Mahi-Mahi (Guldmakrel) på 3-4 kg! Sikke en fest, først fik vi små stykker sushi (sashimi), dernæst gik Tine i sving, og lavede Ceviche til forret, og så en stor fiskesteak, med pasta til, til hovedret. Bjarke har det jo lidt stramt med fisk, men prøvespiste lidt.
Vi har nu spist den sidste banan og kiwi, så udvalget af frugt og grøntsager skrumper. Ganske lidt af den friske forsyning er blevet dårlig og har måttet kasseres. Vi regner med at rødkål især, men måske også nogle løg og kartofler, vil holde hele turen. Og så har vi dåser og hjemmetørrede grøntsager for resten.
De sidste dage har kølen larmet mere og mere, og i nat, hvor den blev taget helt op (det er en svingkøl), var det helt galt og med bekymrende bankelyde, der fik båden til at vibrere. I dag så vi på det, også for at afgøre om vi var nødt til at tage båden ind til Kap Verde for at løse det. Så slemt var det heldigvis ikke. Der sidder nogle nylon spændbolte og skiver, der skal holde kølen midt i kølkassen, og de var blevet slidte eller løse. Vi kunne simpelthen spænde dem ud mod kølkassen, så de igen havde kontakt, og bankeriet stoppede. Der er en luge hvor man indefra båden har adgang til toppen af kølen, og eneste komplikation var, at der af og til stod en mindre bølge op igennem lugen og ind i båden. Men de ca. 50 liter havvand kunne nemt tørres op, og nu er problemet foreløbig løst. Fred er allerede i gang med at tænke på et bedre, og mere stabilt, system, til at lave når vi engang er i land.
Sådan sker der hele tiden noget, så selvom sejladsen er rolig, skal man være parat til at løse problemerne i opløbet. Og uanset at båden er blevet virkelig godt forberedt til turen, så er der altid noget man ikke har opdaget, og hvor den konstante belastning, fra sejlads dag efter dag, udløser fejl. Men Luna går nu godt gennem vandet, vi har det godt, og det er virkelig en lettelse, at vi nu sejler for sejl – forhåbentligt i mange dage, evt. hele resten af vejen.
For flyvende sejl
17 22.704n 25 52.476w
Sat Dec 10 2022
Døgn 8: Vi har tilbagelagt 126,5 Nm seneste døgn fra 12 til 12, en fart på 5,3 Knob. Ialt tilbagelagt 972,1 Nm, nærmer os 1000 i dette døgn, og dermed 1/3 af vejen til Barbados.
Nu er passatvinden endeligt kommet, og giver en rimeligt god vind på 11-13 Knob, der i de kommende dage stiger til ca. 20. Det er helt perfekte vindforhold. Vi bruger en del strøm, især fra autopiloten, så vi kommer nok ikke uden om at starte generatoren i eftermiddag, da solcellerne ikke kan følge med. At vi nu går vestpå hjælper dog på at solcellerne ikke længere ligger i skygge af sejlene.
I går sejlede vi lidt for genakker, et stort poset forsejl, der lige gav lidt ekstra fart. Blev pillet ned til natten. Vi fangede igen fisk, denne gang en Trevally (stor spansk makrel) på ca. 1½ kg. Den fik vi som fileter til frokost, og så Tines fantastiske fiskesuppe om aftenen, kogt på hovedet af fangsten fra i går. Bjarke måtte nøjes med en Cup-Noodle, det blev lidt for fisket til ham.
I nat begyndte vi så at få flyvefisk indenbords. I Tines vagt fra kl. 4 kom der 2 flyvende, hvor den ene ramte hende. De røg udenbords igen, da de lå stille, men kan ellers godt spises. Tine mente at den stramme lugt hen ad stegt sild ville være for voldsom for os når vi stod op, så de røg altså ud.
Det tegner lovende for resten af turen mht. vind, ingen nye lavtryk under dannelse ved Barbados så vidt vi kan se, selvom det har ramt nogle af de både, der ligger langt foran os. Så de har også haft sejlads præget af vindstille og svage skiftende vinde, men på den sidste del mod Caribien.
Lige nu sejler vi med sejlene i butterfly, dvs. storsejlet ud til bagbord og forsejlet med spilerstage ud til styrbord, og går en fornuftig fart på ca. 5,5 Knob over grund. Kursen er sat mod Barbados, så ikke behov for de store ændringer i sejlføringen den kommende tid. Vi drejede lige nord for Kap Verde i morges, og har nu den vestligste ø lige synlig agter i øst. Så psykologisk er målet nu ikke længere Kap Verde, men slutmålet Barbados om ca. 2000 Nm, det føles godt!
Fred fylder 50 i dag!
16 30.726n 28 06.468w
Sun Dec 11 2022
Døgn 9: Tilbagelagt 138 Nm sidste døgn, fart 5,8 Knob. Ialt har vi sejlet 1.110 sømil, så vi har rundet de 1000, en trediedel af vejen. Den sidste del af rejsen forventes at gå noget hurtigere, hvad farten i sidste døgn også antyder, så man kan ikke bare gange de 9 døgn med 3, vi vil ankomme før d. 27.12, måske endda før jul.
I dag fyldte Fred 50 år, rund fødselsdag på Atlanterhavet. Han fik god morgenmad med stempelkandekaffe, Tines hjemmelavede youghurt med nødder og dadler, melon, og så friskt rugbrød lige fra ovnen, med ost. Det er nu ikke den eneste fejring vi har planlagt, i eftermiddag bliver der en overraskelse med lagkage og kaffe, samt gaver. Den tid den glæde. Og så håber vi at fange fisk i løbet af dagen, så han kan få friskfanget fisk til aftensmad, som han elsker.
Sejladsen foregår nu i klassisk passatvind på 10-20 Knob, mest i den lave ende, men det vil ændre sig de kommende dage, hvor vi kan komme over 20. Luna ligger godt i vandet, så nu er det blevet til champagnesejlads, ikke for meget rulleri.
Vi bruger en del strøm, og havde generatoren på i 3 timer i går, i stedet for den forventede enlige time, da den ikke giver helt så meget som forventet. Den kan levere 250 Ampere, vores lader giver op til 80 Amp, men batterierne får kun 45 Amp. Det må vi se på, når vi er i land, men lige nu er eneste konsekvens at vi måske kan blive nødt til at køre generatoren 1-2 timer hver dag, og udholde motorlarmen. Nu er vi dog på mere vestlig kurs, så solpanelerne er også begyndt at give meget mere, nu hvor de ikke ligger i skygge af sejlene, så måske kan det også afhjælpe. Ellers må vi anskaffe en hydrogenerator til de lange sejlstræk…
Alt er ellers roligt og godt ombord, vi sidder her og kan ikke andet. I løbet af dagen søger folk lidt privatliv med en bog, ved at sprede sig ud på fordækket, kockpittet og under dæk. Havet er nu 26 grader varmt, og solen bager direkte ned om dagen. Man søger skygge om dagen, men om natten er der stadig brug for en enkelt trøje, når man sidder under den helt fantastiske stjernehimmel. Vi er igen helt alene på havet, kan ikke se andre både, hverken fysisk eller på VHF-radioen, efter at have lagt Kap Verde bag os. Vi ser frem til endnu en god dag på Atlanterhavet, for fulde sejl!
Natligt drama på fordækket
15 24.936n 30 14.100w
Mon Dec 12 2022
Døgn 10: Sejlet 143 sømil, på 25 timer, da vi nu har sat uret endnu en time tilbage, så vi er 3 timer bagud Danmark. Fart 5,7 Knob.
I går havde vi en god eftermiddag, hvor Fred blev overrasket med lagkage, med kiwi og banan, og gaver. Vi blev stoppet så meget til med kage, så aftensmaden bare blev lidt cup-noodles, og så en meget lille rom til aftenteen. Så han blev behørigt fejret,selvom han brokkede sig lidt over at rommen var så lille at den ikke var mærkbar. Men vi kører et alkoholfrit skib på overfarten, eller næsten, kun alkohol ved helt særlige lejligheder, som i går.
Vi er efterhånden helt inde i en rutine. Sejlene passer sig selv, nu da vinden kommer fra stabil retning. Så vi læser eller laver andre småsysler. Vi blev dog rusket op i nat, kl. 03.45, hvor forsejlet pludselig slap skødet og hang frit og blafrede foran stævnen. Alle mand røg op af larmen, og vi fik hurtigt styr på situationen og bjerget forsejlet. Det viste sig at det var det ekstra skøde vi havde sat på styrbords side (en såkaldt Lazy-boy), for at undgå at skødet hviler på søgelænderet, der var skamfilet af spilerbommen, til det knak. Samtidig var det rigtige skøde ikke fastgjort ordentligt, så sejlet kunne fare afsted helt ud foran skibets bov, kun hængende (heldigvis) i forstagets rulle. Efter at have fået sejlet tilbage på plads, inkl. spilerbommen, kunne vi fortsætte ufortrødent, også med lazyboy, og denne gang et forsvarligt fastsurret rigtigt skøde, som backup, hvis det skulle ske igen.
Vinden er tiltaget i løbet af dagen, og ligger nu op mod 20 Knob, nogle gange højere. Vi skyder også mere end 6 knobs fart, ind imellem over 8. Luna er så også blevet mere livlig, i de tiltagende bølger, så aktiviteten på fordækket er stort set forlagt til kockpittet. Vi ligger nu på styrbord halse, og har heading tæt påå 270 grader, altså stik vest. Det er ideelt. I de kommende dage siger vejrudsigten at vinden vil holde ved, og dreje langsomt fra NØ til Ø, så det kan være vi allerede skal ændre sejlføring om 3-4 dage, puha, vi har rigeligt at se til.
Solpanelet laver mere, nu da vi læner os mod syd og himlen er næsten skyfri, men det kan ikke følge med til vores forbrug. Så vi måtte have generatoren på i 2½ time i går, og skal nok bruge den minimum en time hver dag. Fred fik løst noget af problemet med at vi fik så lave amperer til batteriet (ca. 40), så vi nu får op til 65 Amp, når generatoren kører. Det resterende op til 80 kræver konsultationer på nettet og rolige forhold, så det bliver ikke nu under overfarten.
Alle har det godt ombord, og vi er alle glade for at det endeligt er blevet rigtig sejlads for en god vind. Hvis vi kan holde den nuværende fart resten af vejen kan det ligefrem blive før jul vi ankommer, men det er nok tvivlsomt.
Nu går det stærkt
15 33.870n 32 52.986w
Tue Dec 13 2022
Døgn 11: Sejlet 163 Sømil, fart = 6,8 Knob. Tilbagelagt distance i alt 1.416 Sømil, så vi nærmer os halvvejen ved 1.500 Sømil.
Vinden er nu stabil og frisk, 15-20 Knob mest, men af og til op til 25 Knob. Vi sejler med begge sejl på styrbord halse, og styrer lidt nordligere end direkte vest, helt perfekt lige nu. Det er en rigtig passatvind, der vil blive på dette niveau nok helt frem til Barbados, dog gående fra NØ til mere ren Ø.
Luna har det godt i den friske vind, og vi ligger overraskende stabilt, uden at hugge i bølgerne, der er ved at bygge sig op og indhenter os skråt bagfra. Men vi er hele tiden nødt til at holde øje med skibet, 24 timers belastning i nu 11 døgn sætter sig forskellige steder. I morges så vi at en af slæderne, der holder storsejlet i skinnen foran masten (hulkelen) havde tabt sit tag i sejlet, der altså kun hang fast på masten ovenfor og nedenfor på det sted. Vi tog forsejlet ind, og for 20 min. motor op i vinden fik vi storsejlet tilstrækkeligt ned til at se, at det blot var en skrue i fæstet til sejlet, der var gået helt løs. Den blev skruet helt fast igen, og forseglet med noget skruelim (Loctite), og så kom storsejlet op igen, og vi sejlede videre. På trods den lille 20 min. pause har vi altså sejlet rigtig stærkt det seneste døgn, ikke usædvanligt at se op til 9 knobs fart ind imellem. Og det giver håb for at vi når frem til Barbados inden jul, hvis vinden fortsætter, hvad vejrudsigerne lover.
Ellers har vi det fint på båden. Der fiskes, men i går fik vi kun bid af Sargasso-tang to gange. Der flyder en del i vandet, sikkert flyttet hertil at det kæmpe lavtryk, der lå her for 10-12 dage siden, og langsomt er ved at gå nordover. Ellers læser vi, nyder udsigten, og glæder os til god mad, hvor alle prøver at overgå sig selv i det kulinariske, med de beskedne ressourcer vi har, hvor friske grøntsager efterhånden er en mangelvare.
Hyg jer i det danske, her er luften ved at være 26-28 grader og vandet er 26,5 grader.
Halvvejs
15 34.140n 35 49.956w
Wed Dec 14 2022
Døgn 11: Trip 171 NM, fart 7,1 Kn i snit, ialt 1587 NM
Det er det hurtigste vi har sejlet med Luna på 24 timer nogensinde. Vi har haft storsejl og genoa oppe hele døgnet, med vinden agten for tværs. Det har givet en behagelig sejlads, hvor vi har skåret gennem bølgerne og uden at læne os for meget.
Prioriteringen under sejl er 1. sikkerhed, 2. komfort og 3. hurtighed. Sikkerhed handler mest om at rebe i tide, når vinden bliver for stærk, for ikke at overbelaste sejl og rig. Komfort handler mest om bølger, hvor for lille fart kan gøre at vi ruller meget, mens for høj fart kan gøre at komforten falder, og af og til tager vi en lidt afvigende kurs i fht. det optimale mod Barbados, fordi vi så får bølgerne fra en venligere vinkel og ikke ruller så meget. Og det giver højere komfort. Så vi er ikke på sportssejlads, og døgnets hurtighed er opnået under en meget velkontrolleret og behagelig sejlads.
Vi er nu over halvvejs, da vi har krydset 1500 sejlede mil. Det bliver fejret i aften med én kold øl til maden, for dem, der vil. Vi har nu fokus på Barbados for alvor, selvom der er en del dage til vi ankommer. Vi har taget et væddemål om hvornår vi ankommer til nordspidsen af Barbados, hvor den, hvis gæt er længst fra, giver en runde øl til alle, 2 til vinderen. Gættene er:
Fred 24.12 kl. 14
Jesper 24.12 kl. 12
Tine 24.12 kl. 10
Bjarke 24.12 kl. 7
Leif 23.12 kl. 16
I dag er vi drejet væk fra den vestlige kurs, for at gå lidt længere sydpå. Der er et lavtvindsområde foran os, som vi skal nedenom. Vi skulle lave en bomning, og benyttede lejligheden til at øve os i at ligge underdrejet for storsejl i 2. reb alene. Det gik fint, vi lå og drev baglæns med stævnen op tæt mod vinden, i stabil position.
At ligge underdrejet er godt at øve sig på, da det kan blive nødvendigt hvis man er ude i stormvejr, og vil ride stormen af. Man ligger ganske behageligt, og kan gå nedenunder mens det regner, piber og hyler udenfor, mens stormen raser. Det tager 6-8 timer, før stormen typisk er svækket nok til at sejle videre. Det kræver selvfølgelig at der er plads nok til at drive for stormen uden at ramme land, men det er netop også når man ikke kan nå i havn i tide, at der er brug for teknikken, og der er man som regel på åbent hav.
Ellers alt vel om bord, vi får god mad, og vinden er nu så stabil mht. retning og styrke at båden nærmest sejler sig selv, mens vi laver andre ting.
Grindehvaler og urolig sø
14 20.136n 37 52.302w
Thu Dec 15 2022
Døgn 13: Trip 150 NM, 1737 NM i alt, fart 6,3 Knob
I går svingede vi mere sydpå, for at komme længere uden om et lavtvindsbælte, der ligger omkring det nordlige lavtryk. Det har vi så sejlet hele natten, for i formiddags at dreje mere mod vest, med sejlene i butterfly. Det sidste døgn har været en ret urolig sejlads. Der begynder at være oceanbølger på 2 – 2,5 m fra passaten, men også nogle mere nordlige dønninger oppe fra lavtrykket. Så selvom vi har vinden næsten lige ind bagfra, bliver vi ramt af bølger fra flere sider, der får os til at rulle en del. Men Luna går godt, med rimelig fart, selvom det aldrig er en livret for nogen sejlbåd, når vinden kommer lige bagfra.
I formiddags kom et par grindehvaler forbi båden, hvor Jesper så én af dem springe. De holdt sig lidt på afstand af os, 50-100 m, men fulgte os fra distancen ca. 15 minutter. Bjarke fik god videooptagelse af den ene. De var utvivlsomt på fiskejagt, og vi fangede da også samtidig en lille Trevally, mindre end 1 kg, men stor nok til lidt fiskeforret i aften.
Alt vel ellers, båden og vi har det godt, selvom man nu for alvor mærker varmen. Der kan godt blive lidt varmt og indelukket når vi går til køjs, med kun få vinduer i læsiden åbne, så ventilatorerne er så småt ved at komme i brug.
Vi kan forstå der er dannet regering derhjemme, “good to know”, men intrigerne må vi vente med at høre om til om en god uge.
Fisk og daglig rutine
14 10.794n 40 18.228w
Fri Dec 16 2022
Døgn 14: Trip 144 NM, 1881 NM i alt, fart sidste døgn 6,0 Knob.
Der er nu gået 2 uger, og er ca. 1 uge tilbage. Vi er inde i rutinerne, og selvom vi stadig ruller en del i søen er alle veltilpasse om bord, ingen søsyge. Lige nu er farten gået lidt af, da vi er i kanten af området med lav vind, men det vil ændre sig fra i morgen.
Også skibet Luna har det godt, alt fungerer som det skal, eneste udfordring er vores energiforbrug, ca. 200 Ampere i døgnet, hvor solpanelet kun dækker de ca. 100, resten klares med den højlydte dieselgenerator i et par timer dagligt.
I går blev en succesfuld dag for fiskeriet. Vi fangede en Trevally om formiddagen, der blev spist til frokost. Senere på dagen fik vi, lige i rap, først en Trevally til på ca. 1 kg og dernæst en Mahi-Mahi på 2-3 kg. Så også aftensmaden i går, og i dag, står på fisk.
Vi er omgivet af flyvefisk til alle sider, de springer og flyver omkring os, og hver dag skal der lige smides et par døde ud, der er havnet på dækket. Både Fred og Bjarke har hver reddet en vildfaren, der havnede i kockpittet, og kunne smides hurtigt ud i havet igen.
Så alt roligt om bord, vi holder kursen mod Barbados.
Så har vi sejlet 2/3
13 46.416n 42 11.940w
Sat Dec 17 2022
Døgn 15: Trip 119 NM, 2000 NM i alt, fart 5,0 Knob.
I dag nåede vi milepælen 2000 NM af de ca. 3000 vi skal sejle. Vi ramte det vindsvage bælte i går, så døgnets distance er i den lave ende. Til gengæld fik vi en mere rolig nat, da bølgerne også efterhånden lagde sig. Fra i formiddags er vi tilbage til de ca. 15 Knobs vind, der i løbet af de næste dage vil stige til omkring 20, ifølge vejrudsigterne. Vi håber på god vind resten af turen.
I går holdt vi fiskepause, da vi skulle spise det allerede fangne op. I morges begyndte vi igen, og startede dagen med fangst af en lille Trevally, nok til lidt fisk til frokost i dag. Der er efterhånden rigtig meget tang i vandet, så det fanger vi også, nu hvor vi fisker videre.
Ellers alt roligt om bord, vi fortsætter i god ro og orden mod Barbados.
Rutine
13 30.774n 44 38.046w
Sun Dec 18 2022
Døgn 16: Trip 151 NM, 2151 NM i alt, fart 6,3 Knob.
Vi har nu øget farten igen, da vi igen har den rigtige passatvind på 18-20 Knob, ligger i intervallet 15-24 knob. Vejrudsigten tyder på at det vil holde resten af vejen, dvs. vi kan regne med dagsetaper på ca. 150 NM og dermed være fremme d. 24.12 om morgenen. Vi får se.
Sejladsen er blevet til ren rutine nu, nærmest meditativ. Båden sejler for autopilot, vindstyret med vinkel 165 grader til vinden, og det er sjældent vi er nødt til at ændre kurs. Der er altid én, der holder øje, da alt elektronisk jo kan stoppe med at virke og man hurtigt må overtage med håndstyring, men det er ikke sket endnu. Nogle gange overtager én styringen, bare for sjov, og giver autopiloten en pause.
Natten er fordelt på 3-timers vagter, og om dagen tager vi ture som styrmand efter lyst. Når alle er oppe om morgenen, serveres der morgenmad, det går på skift at lave det. Frokost er ca. kl. 14 og aftensmad kl. ca. 19, hvor det er bulderravende mørkt. Det går også på skift at stå i kabyssen, og opfindsomheden er stor til alle måltider, ud fra det vi nu har. Leif downloader vejrudsigt, tjekker batteri, vand og diesel og går sikkerhedsrunder på skibet.
Imellem måltider læser vi, ser ud over havet, snakker, fisker (også fangst i dag), drikker te osv. Bjarke redigerer videoer løbende.
Det er her det meditative kommer ind. Nogle går nedenunder, andre på fordækket og nogle i kockpittet. Bølgerne (udsigten) er nu store atlanterhavsdønninger, 3 m høje, der ligner en kælkebakke, der kommer imod skibet. På toppen kan man se horisonten rundt, i dalen ser man vand på alle sider. Af og til er der dyr, delfiner, hvaler, springende tun, en stor sværdfisk med rejst nakkefinne mv. Flyvefisk ser man hele tiden blive skræmt op af båden. Hver morgen fjerner vi også nogle stykker fra dækket, hvor de har forvildet sig hen, og forleden lå én nede foran komfuret og i forgårs fik Fred én lige i hovedet i kockpittet.
Vi er i en rytme, hvor man bare kan blive ved og ved, men glæder os alligevel så småt til at være fremme på Barbados om mindre end en uge. Så alt vel om bord!
Bølger
13º 24.360 N 47º 36.864 W
Mon Dec 19 2022
Døgn 17: Trip 172 NM, ialt 2323 NM. Da vi nu igen har sat uret en time tilbage, og er 4 timer bagefter Danmark, bliver den gennemsnitlige fart på 25 timer = 6,9 Kn.
I går fangede vi 2 fisk i alt, den sidste en ca. 2 kg Trevally, så vi fik igen frisk fisk til aftensmad.
Det er blæst mere op nu, passaten kommer fra Øst og var i nat oppe på ca. 25 Knob i gennemsnitsvind, her i dag er den faldet lidt igen til lidt under 20 Knob. Den friske vind har desværre medført at der er kommet rigeligt med bølger, fra flere retninger, så hele natten er vi blevet kastet en del rundt, der har gjort det svært at sove. Bølgerne er nu, under de mere rolige vindforhold, ved at samle sig, så vi forhåbentligt når tilbage til de mere behagelige oceandønninger i løbet af dagen. Vi sejler med rebet forsejl, og planlægger til slut på dagen også at rebe storsejlet, så vi har lidt mindre sejl, når vinden i aften forventes at friske op igen.
Vi er nu også så langt sydpå og vestpå, at der er begyndt at være isolerede sorte skyer. I nat fik vi et enkelt regnvejr, men uden særlig meget andet, vinden var som den plejede. Og i dag har vi klar himmel.
Alt er som det skal være, vi bevæger os tættere og tættere på Barbados. Og tillykke til Argentina, vi hørte de vandt VM i går!
Lige ved og næsten
13º 12.978 N 50º 21.594 W
Tue Dec 20 2022
Døgn 18: Trip 165 NM, 2488 NM i alt, fart 6,9 Knob.
Efter at være løjet lidt af i går eftermiddags vendte den gode vind tilbage hen under aften og er fortsat siden, med vind mestendels 20-23 Knob. Vi rebede storsejlet i går til 1. reb, og selv med det reducerede sejl har vi sejlet stærkt. Fra midnat til kl. 6 havde vi en fart på 7,7 Knob. Bølgerne er bedre nu, og trods farten i nat havde vi gode forhold under dæk, alle sov, på nær vagthavende. Så vi stryger afsted!
Den høje fart gør så fiskeriet lidt udfordrende. Det er de store fisk, der jager i høj fart, og to gange, her til formiddags, har vi haft en ordentlig kleppert på krogen, der begge gange fik vristet sig fri efter hård kamp. Det viser på den anden side, at krogen har den rigtige størrelse, hvis fisken er for stor til os, hopper den af. Så endnu ingen fisk i dag, kun lige ved og næsten…
Siden Kap Verde har vi været alene på havet, ingen at se på AIS eller VHF. Men i nat kom en katamaran til syne bag os, ca. 11 Sømil væk. Den er stille og roligt faldet mere bagud, så vi sejler hurtigere end den. Lidt usædvanligt, en katamaran burde indhente os nemt. Så vi er ikke længere alene (i en radius af 25-50 km), men har følgeskab på distancen.
Ellers alt vel om bord, vi beskæftiger os med de sysler, vi synes der er passende om bord på en båd, der gradvist bringer os nærmere til Barbados, forhåbentligt inden jul.
Nødraketter og squalls
13º 01.824 N 53º 10.020 W
Wed Dec 21 2022
Døgn 19: Trip 161 NM, 2649 i alt, fart 6,7 Knob.
Vi har virkelig forberedt turen over Atlanten godt, og prøvet at tage forskud på alle mulige ting, der kan ske. Men alligevel bliver man nogle gange overrasket af noget, man ikke havde forestillet sig. Som fx i nat, hvor vi lidt i kl. 3 om natten fik et opkald på satellittelefonen fra Københavns Politi, der ville høre om alt var ok på båden, lidt senere fulgt op af et opkald fra den danske søredningstjeneste med samme spørgsmål, med ønske om lidt flere detaljer.
Der var sket det, at en Katamaran (MAXIM), vi havde haft synlig på AIS bag os et par dage, var faldet så langt tilbage, at vi ikke længere kunne se hinanden (eller ringe på VHF-radioen) fra i går eftermiddags. I nat så de så 2 nødraketter på himlen i vores retning, og alarmerede myndighederne. Og af kringlede omveje blev vi altså kontaktet fra Danmark. Vi kunne forsikre at vi havde det fint, og vagthavende, Bjarke, havde ikke set noget på himlen, selvom det jo burde være tættere på os at raketterne var afskudt. Vi fik at vide at vi skulle være forberedt på at blive kontaktet af søredningstjenesten fra Martinique, hvis der blev brug for en SAR (Search and Rescue), eller de havde uddybende spørgsmål. Siden har vi ikke hørt noget, hverken fra dem eller fra Danmark, så vi går ud fra at situationen er håndteret, hvad det end var.
Sådan kan man vågne meget hurtigt på en båd, inkl. Helle på land i Barbados, der også blev kontaktet af politiet!
I morges stod vi så op til en tung himmel, med et par meget store lokale regnskyer, der begge kom ind over os med kraftig regn og vindstød op til 35 Knob. Det er såkaldte squalls, et helt lokalt vejrfænomen på disse kanter. Vandet er så varmt (28 grader) at fordampningen kan sætte gang i en lokal ustabil skydannelse, nogle gange endda med torden og lyn – det havde vi ikke. Vi afprøvede på nr. 2, da den nærmede sig, om vi kunne se den på radar, og det kunne vi. Rart at vide til om natten, da de ellers i mørket kan fange én helt uforberedt. Det er fornuftigt at hale forsejlet ind i tide før den kommer, hvis vindstødene er meget kraftige, så ikke båden pludseligt bliver kastet for meget rundt. Vindstødene tager kun få minutter, så er de ovre igen. Og nu er himlen igen blå og fin.
Ellers alt fint. Fiskelykken har ikke været for god i går, 3 fisk hoppede af krogen. Bølgerne er store, og ikke helt velorganiserede, så både i nat, og her i dag, oplever vi en noget urolig sø. Men vinden holder sig på 18-20 Knob, og vi kommer fint fremad, så der klages ikke.
Vi nærmer os
12º 55.236 N 55º 48.522 W
Thu Dec 22 2022
Døgn 20: Trip 170 NM, 2819 ialt, fart 7,1 Knob.
Vi begynder at nærme os Barbados, i god fart og med god vind. Der er mindre end 300 NM tilbage, så i morgen aften er realistisk, hvis ikke vinden lægger sig helt. Helle og Jaqy er allerede ankommet med fly, og har været ude og besigtige det gode ankersted, det går vi efter! Før vi når så langt skal alle formalia overstås, enten i morgen aften, eller i overmorgen tidlig.
Men vi sejler jo fortsat, og fisker fortsat, i går fik vi en 2 kg Trevally på krogen, der røg til aftensmaden. Vi mangler endnu at fange tun, kunne være godt. Vi forsøger i dag, men med den høje fart vi skyder er der øget risiko for at fiskene ryger af krogen, når de springer i overfladen efter at have bidt på.
Vi har fortsat intet hørt til nødraketterne for et døgn siden, så den sag er vel afsluttet.
Alt vel om bord ellers, det går sin vante gang som ellers.
Tæt på Barbados
13º 26.682 N 58º 24.132 W
Fri Dec 23 2022
Døgn 21: Trip 178 NM på 25 timer, da vi har sat tiden tilbage til Barbadostid nu. Ialt 2997 NM, fart 7,1 Knob det sidste døgn. Vi har ca. 45 NM tilbage til nordspidsen af Barbados, derfra er der ca. 6 NM til indklareringshavnen. Så vi forventer at være i havn ca. kl. 20, efter 21½ døgn undervejs.
Nu har vi flaget fra Barbados oppe under styrbord sallinghorn, samt det gule Q-flag, der betyder at vi gerne vil i land og anser os selv for smittefrie.
I går havde vi lige den sidste episode undervejs, da vi opdagede at den nederste sejlpind i storsejlet var på vej ud. Hvordan den har løsnet sig er en gåde, alt så ellers normalt ud, men 20 døgn på havet med sejlet oppe udsætter det selvfølgelig for en del belastning. Vi fik genoa og storsejl ned, gik op i vinden for motor, og fik genplaceret sejlpinden korrekt. Derefter er vi fortsat for sejl, lige nu med sejlene i butterfly, storsejlet til bagbord og genoaen til styrbord, og vinden 170 grader bagfra, og skyder en god fart.
Igen i morges fik vi en større squall, med vind op til 35 knob, hvor vi ræsede afsted for rebet storsejl og genoa, over 14 Knob nedad bølgerne. Fint med lidt regnvejr, båden trænger gevaldigt til at blive skyllet.
I formiddags fiskede vi for sidste gang på denne tur, og fik en stor Mahi-Mahi på krogen, så nu står den på fisk både til frokost og let aftensmad.
Vi har en aftale med Helle og Jaqy om at møde os i indklareringshavnen Port St Charles, og når formaliteterne er overstået med mulig inspektion af skibet, og kaptajnens besøg hos immigration, told og sundhed, 3 myndigheder, så har vi lov til at gå i land. Vi bliver formentlig ved havnen i nat, og tager videre til Carlisle Bay længere sydpå i morgen tidlig, hvor vi skal ankre i de kommende dage.
Det er for tidligt at sige “det var det”, men vi er edderman’me tæt på, og håber ikke på nogle sidste øjebliks uheld med båden!
Så er vi fremme
13º 06.054 N 59º 38.238 W
Sun Dec 25 2022
Den sidste del af turen blev tilbagelagt d. 23.12, vi var fremme ved Port St Charles på Barbados efter en tur på ialt 3055 NM, 21 døgn og 14 timer, ca. Alt var lukket, så vi smed anker uden for havnen kl. 21.45, åbnede champagnen sammen med noget snack, og fejrede en succesfuld overfart. Helle og Jaqy havde været der om eftermiddagen i håb om at vi havde fart på, det havde vi så ikke helt til at nå frem så tidligt. Men næste morgen, d. 24.12 mødtes vi ved immigrationen, told og sundhed. De skulle være åbne fra 6, vi var der ca. 8, men mødte en mere afslappet Caribisk holdning til åbningstider, så først kl. 10 var alle samlet på kontoret. Derefter gik det nemt og smidigt, og kvinden i immigrationen deklarerede til slut, at nu var vi officielt “barbadians for the next 3 month”. Så længe bliver vi nok ikke!
D. 24.12 sejlede vi så videre til slutdestinationen Carlisle Bay, med Jaqy og Helle med om bord. Frisk vind 17-20 Knob på tværs, og undervejs fik vi en stor squall, med især heftig regn, og vindstød til 33 Knob. Vi rebede, og tog farten af båden, det var jo ikke sportssejlads vi var på.
Da vi efter 12,5 NM ankom til Carlisle Bay skinnede solen igen, og vi gik senere ind på en fremragende strandrestaurant “Lobster Alive” og fik julemiddag – hummer naturligvis.
Nu ligger vi her, og er i gang med udskiftning af besætning. D. 25.12 tager Jesper hjem til Danmark, d. 28.12 følger Tine og Fred efter, og til slut Bjarke og Jaqy d. 1.1.2023. Og Helle går om bord i dag d. 25.12.
Det har været en fantastisk Atlanterhavstur, godt mandskab, passende udfordrende, men altid sikkert, og LUNA har virkelig vist hvad hun er lavet af, hun er stabil, sikker og rigtig god. Alt opbrud og farvel er selvfølgelig med en mærkelig følelse, men Helle og Leif fortsætter herfra, og fra begyndelsen af det nye år engang, tager vi videre til en af de andre Caribiske Øer, måske Saint Vincent.
God jul og godt nytår derhjemme!
Afgang fra Tenerife mod Caribien
Nu er LUNA sejlet afsted fra Marina Santa Cruz med kurs mod Barbados i Caribien.
Besætningen er Leif, Bjarke (søn), Tine (datter), Fred (svigersøn) og Jesper (ex-kollega).
På grund af et kæmpe lavtryk der ligger og “trykker” ned mod de Kanariske øer og helt ned mod Kap Verde, vil ruten nok komme til at gå helt ned til Kap Verde inden de forhåbentlig kan ramme noget passatvind og komme mod vest til Caribien.
Når LUNA snart vil være udenfor mobildækning, vil det være muligt løbende at følge hvor LUNA er via menupunktet:
“Her er LUNA” og så “Satellit – klik her“.
Leif håber at han her vil kunne opdatere, een gang i døgnet, med en kort tekst om, hvordan sejladsen går.
Nedenfor er lidt fra den sidste uges forberedelser
Bjarke og JaQy ankom d. 27/11. De havde noget udstyr med som er velkomment på LUNA – en manuel watermaker, som kan bruges i nødstilfælde, et ankersejl, nogle pilotguides osv.
Bjarke fik en update på sikkerhed ombord, navigationsanlægget mv.
Der blev tid til at få lidt julestemning i Santa Cruz, som er meget fint julepyntet med lys allevegne.
Der er blevet omorganiseret på LUNA, så der nu er plads til 5 personer ombord.
Jesper ankom d. 29/11. Så var det Jespers tur til en intro til sikkerhed ombord mv. Leif tjekkede vejrudsigter mange gange.
Derefter stod det på indkøb af det sidste proviant – frugt, grønt, ost, kød, æg mv.
Leif, Jesper og Helle gik til markedet i Santa Cruz. Her fik vi i en frugt- og grøntbod en vældig god betjening – af en kvinde, som vi undervejs og efterfølgende har betegnet som vores “personlige shopper”. Hun fandt alt det vi ønskede, fik Helles accept af at varerne var OK og pakkede det altsammen.
Bagefter var der jobbene med at slæbe varerne til LUNA, skylle og tørre frugt og grønt samt finde plads til det altsammen.
Køleskabet blev fyldt op. Ligeledes de sidste skabe. Meget frugt og grønt fik plads i et net i salonen, et net i cockpitet under solpanelet samt i gummibåden.
Den 1/12 sejlede Leif, Bjarke, JaQy og Jesper til en nærliggende havn på Tenerife for at få fyldt diesel på.
Om aftenen ankom Tine og Fred til LUNA og så afsted på Atlanterhavskrydset d. 2/12 om morgenen.
(Tine og Fred kender LUNA meget godt i forvejen).
14 dage gået af Atlanterhavskryds forberedelser – Santa Cruz, Tenerife
14 dage går hurtigt, når man har nok at lave.
Vi er nået igennem meget af vores plan for at klargøre LUNA til sejladsen over Atlanten til Caribien.
Vi har sat 4 uger af til de sidste forberedelser – og mange spørger hvordan vi dog kan bruge så lang tid på det.
Der er meget, der skal tjekkes, testes og tænkes igennem når en sejlbåd skal transportere 5 personer over Atlanterhavet, hvor der ikke lige er mulighed for at skaffe en reservedel eller købe noget man lige har glemt på de 3-4 uger den tur kan tage.
Noget af det meget vigtige er, at motoren har fået ny varmeveksler og har gennemgået et stort service af nogle professionelle båd-dieselmotor folk. Efter at have set resten af den gamle varmeveksler, der var totalt kalket til, så er der gode forklaringer på, hvorfor motoren før blev for varm ved høje omdrejninger. Den kører meget bedre nu.
Døren ind til motoren har fået ny lyd- og brandisolering på.
Leif har været en tur i masten for at gennemgå hvordan rig, tovværk, bolte, nitter mv har det.
Han fandt et problem på det nederste sallinghorn på styrbord side, som bliver fixet.
Alle lænsepumper er testet, generator tjekket, strøm fra solpanel og vindmølle kører fint. Ferskvandsanlægget kører godt og får nogle friske forfiltre, så det kan klare at producere ferskvand til hele turen.
Vi har pletmalet LUNA udvendig (over vandlinien) efter diverse “parkerings”-skader mv, der har trængt til lidt maling. Så nu er den maling, vi købte i foråret i Barcelona kommet i anvendelse. Rense, slibe, primer, slibe, maling blandet til hhv grå og hvid.
Leif har været i vandet og tjekke skruen, renset den for begroninger. Anoder på skrue og bovpropel er tjekket. De havde det fint.
Derudover har der været ca. 100 andre småopgaver.
En meget stor opgave er at proviantere til 5 personer i 3-4 uger. Vi har foreløbig brugt 2 dage på indkøb af alle de varer, der kan holde sig i lang tid. Ud over at varerne skal købes, så har vi fjernet alt overflødigt pap og plastik for at det skal fylde mindre samt for at mindske risikoen for at få kakerlak-æg med ombord. Derudover har vi vasket og tørret alt der kunne tåle det. Mange madvarer har vi vakuumpakket – fx de ca 20 kg mel, vi har indkøbt.
Det har været en stor “tetris” opgave at få plads til det hele i skabe og under gulve. Samtidig har vi dokumenteret, hvor alting er placeret, så besætningen har en chance for at finde de ønskede madvarer mv, når de har behov for dem.
Nu udestår alene indkøb af frugt og grønt samt andet, der ikke kan holde sig så længe. Det vil blive indkøbt et par dage før afgang.
Vi har haft besøg af lidt familie (Helles søster og svoger samt Leifs bror og svigerinde). Det var mægtig hyggeligt med en frokost på LUNA og en dagstur i bil bl.a. til vulkanen Teide. Vi tog kabelbanen op og gik det sidste stykke. Derefter gik turen til Pyramiderne i Gûimar inkl en botanisk have, der også har en udstilling om Tor Heiredals sejladser med Kon Tiki og RA.
Børnene på nabobåden fangede et par fisk i havnen forleden dag. De var store nok til at kunne spises, vi ved så ikke lige om de gjorde det.
Vi har istedet fanget denne mindre fisk, der kom ind i toilettet, da havvand blev trukket ind for at skylle. Med lidt mere pump og skyl forsvandt den ud igen.
Planen er nu at Leif forsætter klargøringen i uge 47 (mens Helle er taget til Lanzarote, Club La Santa). Helle er tilbage ugen efter til den sidste klargøring. Besætningen ankommer hhv den 27/11, 29/11 og 1/12.
Herefter er der afgang hurtigst muligt.
Fra Gran Canaria til Tenerife 28.9.-5.10.2022
Lavtrykket/cyclonen Hermine gav en del regn og blæst på Gran Canaria og Tenerife. Det betød at vi blev et par dage længere i Puerto Mogan på Gran Canaria end først forventet .
Onsdag d. 28/9-2022 ca. 8:30 sejlede vi afsted fra Puerto Mogan mod Santa Cruz på Tenerife.
Vi havde forberedt os på den typiske vejrsituation, der er ved De Kanariske Øer. Der er stærk vind og bølger i accellerationszoner mellem øerne. Det vil sige, at der ofte er svag vind inde ved kysten, som hurtigt skifter til meget stærk vind og bølger mellem øerne. Den stærke vind kommer som oftest fra N eller NØ.
På en båd holder man øje med 2 vindhastigheder. TWS er True Wind Speed (TWS, den sande vindhastighed) mens Apparent Wind Speed er den vind, der rammer båden (AWS, kombinationen af modvind fra bådens fart og den sande vind). Ved halvvind er AWS typisk er et par knob mere end TWS, så det oplevede vi også under overfarten.
Vi havde storsejlet i andet reb (dvs vi sejlede med så lidt sejlareal, som båden kan) før vi kom ind i accellerations zonen med vind på tværs. I løbet af kort tid – ca 20 min. – gik vindstyrken fra 5,5kn (kl 11:39 UTC) til 25,3kn (kl 12:01 UTC), med vindstød til 30Kn, som det fremgår af grafen her:
Så da den stærke vind og bølgerne meget pludseligt ramte os, skulle vi blot rulle forsejlet ind til ca 1/3 størrelse. Den stærke vind aftog undervejs, men holdt sig hele vejen på 15-20kn til Santa Cruz og desværre også inde i selve marinaen, der ligger ubeskyttet for vind fra nord. Så det var en svær “landing” mellem 2 andre både i stærk sidevind. Men med god hjælp fra andre sejlere kom vi på plads i Marina Santa Cruz efter ca. 8 timers sejlads.
Santa Cruz er en meget hyggelig by, hvor marinaen ligger lige ved centrum. Det betyder at vi har fået set en del af byen, fordi vi selvfølgelig skulle på shopping i Marine butikker. Og de lå spredt over en stor del af byen.
Vi havde nogle vedligeholdelsesopgaver på programmet. Der skulle bl.a. skiftes et par stolper (septorer) på søgelænderet. Et problem med køleskabet viste sig at skyldes en defekt ventilator og et problem med bovpropel batteriet kræver udskiftning af en sikring. Den nye varmeveksler til motoren blev malet, osv. Så der gik lynhurtig 6 dage i Santa Cruz, ingen tid til at se øen denne gang.
Vi har nu gennemført de 2 første strækninger af de planlagte 3 stk for 2022. Det har været en stejl indlæringskurve. Vi er glade for at konstatere at LUNA er solid og sejler godt. Vi har haft stor glæde af vores solceller og vindmølle. Det har ikke været nødvendigt at få strøm fra land eller ved brug af motor eller generator. Vores ferskvandsanlæg har også fungeret upåklageligt. Det laver godt vand, der er lige til at drikke fra hanen.
Den 5/10 rejste vi hjem til DK. Til november vender vi tilbage til LUNA for at forberede det sidste inden LUNA skal være helt klar til at krydse Atlanten med 5 personer ombord. Forventet afgang fra Santa Cruz ca. 2/12 og forventet ankomst til Barbados inden jul.
Gran Canaria – Hvad går tiden med? 12.9.-23.9.2022
Vi blev ialt 10 dage i Las Palmas. Vi lejede bil nogle dage og fik set en del af den nordlige og midterste del af Gran Canaria. Den 20.9. sejlede vi ned langs østsiden af Gran Canaria, rundede sydspidsen. Undervejs har vi ledt efter nogle gode ankersteder, hvor man kan ligge beskyttet for bølger. Nu er vi i Puerto Mogan på vestsiden.
GRAN CANARIA
På vores bilture til det nordlige og midterste af øen har vi oplevet mange hyggelige byer, flotte bjerge og utrolig gode veje – asfalteringen her slår asfalteringen i DK med mange længder.
Her kommer lidt indtryk fra turen til “midten” af Gran Canaria:
HVAD GÅR TIDEN MED PÅ EN BÅD?
En meget væsentlig daglig aktivitet er at tjekke vejrudsigter (især via PredictWind), lede efter ankerpladser, der passer til vejrudsigterne (især via en app = Navily). Alternativt at finde havne, der kan bruges, når ankerpladserne “svigter” (via Navily, noonsite + de officielle pilot guides over havne). Hjemmefra har vi fundet nogle muligheder på de forskellige øer, og printet det ud. Dem tager vi udgangspunkt i og supplerer med online søgninger. Men det er godt at have noget på papir, for vi har jo ikke altid internet adgang.
Og så må vi bare konstatere at det er rigtigt, at al ting tager sin tid – dvs længere tid – når man er på en båd. Ved ankomst til en ny havn, skal vi sætte ca. 1 time af til at besøge havnekontor og få orden på papirer. Efter en sejlads trænger båden kraftigt til at blive vasket/skyllet i ferskvand – væk med alt det fedtede salt og skidt fra diverse mooring lines, der normalt ligger på bunden af en havn og så bliver hevet op og brugt til at fastgøre båden ved kaj. I en havn bruger vi selvfølgelig havnens toilet og badefaciliteter. Det er lige som på en campingplads – der går lidt tid med at gå frem og tilbage. Når vi kommer til et nyt sted, skal vi ofte orientere os om hvor det er muligt at købe ind. Der er ofte et stykke vej enten på gåben eller cykel. Hvis vi ligger for anker, skal gummibåden gøres klar og sejles ind til kysten – derefter gåben. Så er der selvfølgelig almindelig rengøring og madlavning – lige som derhjemme. Der er bare lidt længere til stedet, hvor man kommer af med sit affald. Vi har ikke vaskemaskine. Så når det er tid til tøjvask gælder det om at finde et vaskeri. Desuden er der almindelig vedligehold af båden. Der er hele tiden noget der enten går i stykker eller trænger til at blive forbedret. Der er nok noget mere vedligehold på en båd end ved et gammelt hus. Det er meget almindeligt at snakke med andre sejlere over en kop kaffe eller en øl.
Vi har lagt mærke til, at vi nu opfatter vores tid på båden som det “normale” og at vi “skal hjem på ferie”, når vi tager tilbage til DK.
Samtidig omtaler vi nogle af bådens “faciliteter” med ord “derhjemmefra” – fx “Amagerhylden” i salonen, cockpitet omtaler vi som “altanen” og lign.
VI BRUGTE 1 HEL DAG PÅ AT HENTE EN PAKKE
Nogle gange har vi fornemmelsen af, at vi passer ind i omtalen af de pensionister, der kun kan have 1 aftale om dagen… Vi brugte fx en hel dag på at hente en pakke…
Det kræver nok lidt forklaring. Det udspringer selvfølgelig fra motoren… På Madeira besluttede vi, at vi ville købe en ny varmeveksler. Vi bestilte den hos et italiensk firma, der lovede 10-12 dages leveringstid. Da det er meget normalt i disse tider, at leveringstiderne er en del længere end det lovede, så arrangerede vi at få pakken leveret på Tenerife i Marina Santa Cruz, hvor LUNA skal ligge i ca 2 mdr fra 1.okt-1.dec. Det var OK med Marina Santa Cruz, de ville godt tage imod pakken, hvis blot alle udgifter var betalt. Helt fint. Inden afgang fra Madeira fik vi betalt det italienske firma for varmeveksleren + EU-moms. Så vi troede at alt var OK inden vi sejlede afsted (hvor vi forventede at være 5-6 dage uden internet). Pakken skulle leveres med DHL. Mens vi var i Las Palmas kom der en besked fra DHL, at pakken blev toldbehandlet i Las Palmas. Vi forsøgte at få lov til at hente pakken i Las Palmas, når nu både pakken og vi var der. Intet svar fra DHL. Et par dage senere fik vi en opringning fra et DHL bud på en meget dårlig telefon forbindelse. Vi forstod på ham, at han ikke kunne aflevere pakken, fordi der ikke var betalt tax. Efter en del forsøg på at kommunikere lagde DHL buddet røret på. Over 2 dage ringede vi 3 gange til DHL for at forsøge at finde ud af, hvordan vi kunne få vores pakke. De to første DHL personer sagde begge at pakken var på Tenerife og der skulle betales en skat mere. De kunne ikke lige sige, HVOR på Tenerife pakken var, men lovede at finde ud af det og ringe eller maile tilbage til os. Det gjorde de så ikke. Når vi googlede DHL på Tenerife kunne vi finde mindst 3 steder… Ved tredie opringning fik vi fat i en person, der lød rimelig overbevist om at pakken var på DHLs Express kontor i Santa Cruz på Tenerife. Hvor længe pakken ville være der, var hun ikke sikker på, men vi nåede frem til, at hun ville skrive på “sagen” at pakken skulle blive liggende i en uge.
Da vind og vejr kan drille, og vi ikke var 100% sikre på hvilken adresse på Tenerife pakken befandt sig, besluttede vi at det ville være mest sikkert at tage en færge fra Las Palmas til Santa Cruz. Det ville gå hurtigst og vi ville evt kunne tage en taxi eller leje en bil, hvis vi skulle rundt til andre steder på Tenerife for at finde vores pakke.
Så det var baggrunden for at vi brugte 1 dag på at hente en pakke:
Op kl. 6, gåtur til bus der kørte kl. 7:30. Færge 8:30-10:20. Taxi til DHL Express i Santa Cruz – ca 7km. Der var vores pakke heldigvis og vi kunne få lov at betale “De Kanariske Øer”s ekstra moms samt administrations gebyr. Så skulle vi transportere pakken, der på papirerne vejede 4 kg – men viste sig i virkeligheden at veje 15,5 kg – tilbage til båden. Det betød at vi var hjemme på LUNA igen ca. kl. 20.
SEJLADS RUNDT OM GRAN CANARIA
Vejrudsigterne omkring d. 20.9. viste at det ville være fint at sejle fra Las Palmas, ned langs østsiden, rundt om sydspidsen og et lille stykke op af vestsiden. Herfra tydede vinden på, at den ville være gunstig for at krydse over til Tenerife.
Når man sejler ved De Kanariske Øer skal man være særlig opmærksom på, at der er stærk vind i accellerations zoner mellem øerne. Det vil sige, at der ofte er svag vind inde ved kysten, som hurtigt skifter til meget stærk vind mellem øerne. Den stærke vind kommer som oftest fra N eller NØ. Vi vil gerne ligge for anker. Her er udfordringen at finde en bugt, hvor man kan ligge i ro for bølger. Vi har læst flere sejlere, der skriver at der ikke er så mange muligheder her i området. Og vi må give dem ret – det er svært at finde en beskyttet bugt, ihvertfald med de vinde og især bølger, vi har oplevet på nuværende tidspunkt.
Første stop ved en ankerplads på østsiden var d. 20.9. ved Bahia De Formas – midt i en kæmpe vindmøllepark. Der var masser af vind og vindsurfere havde en fest inde fra en lille strand. Der var ingen bølger, fordi vi lå beskyttet af en stor mole. Så vi havde en dejlig rolig nat. Vi er ikke enige med dem der siger, at det larmer at bo ved siden af vindmøller. Vi overnattede tæt på flere hundrede vindmøller og det gav ikke støj. Næste dag sejlede vi videre til ankerpladsen La Cementera. På vejen kom vi forbi andre muligheder, men bølgerne gjorde at de ikke var gode. Undervejs blev vi underholdt af 2-3 delfiner, der legede ved forenden af båden. Vi satsede på La Cementera der ligger lige rundt om sydspidsen på vestsiden af øen. Der var en del bølger da vi ankom. Men vi valgte at stole på vejrudsigten, der sagde at bølgerne ville blive mindre om natten. Så vi tog gummibåden ind til land om eftermiddagen og gik en tur i byen. Vi besluttede også at spise aftensmad på en restaurant på stranden – dejlig blæksprutte. Så slap vi for bølgerne imens. Vejrudsigten holdt – det blev mere roligt om natten – men bølgerne startede som lovet igen om morgenen. Så efter en nat sejlede vi videre op ad vestkysten til Puerto de Mogan, hvor vi er nu.
Som vejrudsigten ser ud nu, tyder det på, at det vil være godt at sejle over til Tenerife mandag d. 26.9. Så det er plan A på nuværende tidspunkt.
Fra Madeira via Selvagem Grande til Gran Canaria 5.9.-10.9.2022
Vi (Leif og Helle) sejlede ud af Marina Funchal på Madeira mandag d. 5/9, kastede anker for en nat i bugten SIO TIAGO lige ved siden af. Om morgenen tirsdag d. 6/9 sejlede vi afsted i retning mod De Kanariske Øer. Vi tog afsted, da det var blevet lidt lyst kl ca 7:30. Undervejs, efter ca 1½ døgns sejlads (160 Nm), stoppede vi i 2 nætter ved The Savage Islands / ILHAS SELVAGENS. Vi havde fået tilladelse til at ligge ved en bøje og havde også fået lovning på en naturguidet tur på land på den ene af øerne SELVAGEM GRANDE. Det er nogle portugisiske naturbeskyttede øde øer, der også fungerer som Portugals sydligste grænse. Derefter sejlede vi godt 1 døgn videre til Las Palmas på Gran Canaria, hvor vi er nu.
VEJRUDSIGTER
Det er selvfølgelig vejrudsigten, der afgør hvornår vi tager afsted. Denne sejlads er hvad vi kalder en transport-sejlads, og den foregår på et ocean (Atlanterhavet). Vi abonnererer på Predict-Wind, hvor vi via vores satellit telefon (IridiumGo) kan downloade nogle filer (grib-filer) med vejrudsigten op til 10 dage frem efter ca 5 forskellige vejrmodeller. Det er især vindretning, vindstyrke, bølgestørrelse og bølgeinterval der afgør om vi synes, vejret ser OK ud til sejladsen.
Vores ønsker til vejret:
Vindstyrke: at den hverken er for svag eller for stærk. Hvis vinden er for svag betyder det, at vi bliver nødt til at sætte motor på for at komme frem – det vil vi helst ikke. Hvis vinden er for stærk er det udfordrende og hårdt at sejle.
Vindretning: Vi vil ikke sejle i modvind. Vinden skal helst komme bagfra fra siden (agten for tværs). Det er også OK med vinden lige bagfra, eller direkte fra siden – men ikke lige så godt som agten for tværs.
Bølger: Bølgerne kan give større udfordringer end vindstyrken. Da især Helle ikke har lyst til at bruge sit liv på at vugge rundt i uforudsigelige retninger i meget uroligt vand er det meget væsentligt hvordan bølgerne ter sig.
I vejrmodellerne findes oplysninger med bud på både bølgestørrelse og bølgeinterval. Desuden giver modellerne et bud på fra hvilken retning bølgerne kommer. Der er selvfølgelig andre, der har samme interesse i kun at sejle når bølgerne giver en “tålelig” sejlads. Og heldigvis er der en “nørd”, der har udarbejdet en formel til hvornår en “tålelig” bølge-sejlads opnås. Han har afprøvet den på utallige sejladser.
Formlen er:
(bølgehøjde i meter divideret med bølgeinterval i sekunder) x 2.
Resultatet heraf giver en vurdering.
Hvis resultatet er:
< 0,5: bølgerne er tålelige
mellem 0,5 og 1: bølgegangen er ubehagelig og udfordrende når man bevæger sig på dækket
> 1: bølgegangen er meget ubehagelig og farlig
Eksempel:
Bølgehøjde er 2m. Bølgeinterval er 10sek.
Dvs: 2m / 10sek = 0,2. 0,2 * 2 = 0,4.
Her er resultatet 0,4. Da det er < 0,5, så er bølgegangen tålelig, men selvfølgelig også afhængig af retningen. Værst er direkte fra siden, så ruller man meget – og det havde vi en del af på turen.
Vi går efter at tallet for bølgerne er < 0,5. Men formlen forudsætter jo, at vi kan stole på vejrudsigternes gæt.
Der er derfor mange forbehold at tage, når man skal vurdere hvornår det er godt at sejle. Hvis de 5 vejrmodeller er enige, så kan vi være rimeligt sikre. Hvis vejrmodellerne er meget uenige, så skal vi tage stilling til, hvilken/hvilke vi stoler mest på. Og så er der det med bølgeretningen. I de vejrmodeller vi får, så står der blot at bølgerne fx kommer fra Nord – altså at bølgerne kommer fra een retning. Oplysningerne dækker typisk over både vind-bølger (fra nuværende vind) samt dønninger (fra gammel vind et sted fra). I virkelighedens verden, vil det typisk være sådan at vind-bølger kommer fra een retning og dønninger kommer fra en lidt anden retning. Og det kan gøre det ret ubehageligt at sejle når der er store bølger fra flere retninger! Desuden tager formlen for hvornår bølgegangen er tålelig ikke højde for fra hvilken/hvilke retning(er) bølgerne kommer.
Så usikkerheden med vejrudsigter er stor for bølger, og mindre usikker for vindstyrken.
SEJLADS TIL SELVAGEM GRANDE
Ved vores 1½ døgns sejlads fra Madeira til Selvagem Grande var vinden det første døgn en del svagere end vejrudsigten havde gættet på. Bølgerne var så store som lovet 1½-2m, men bølgerne kom desværre fra 2 forskellige retninger: fra nord (bagfra) og fra øst (fra siden). Det krævede noget mere vind end den vindstyrke vi havde, hvis vi skulle undgå blot at vugge rundt med meget lidt fremdrift – så vi satte lidt hjælpemotor på det første døgn – og levede med motorstøjen. Den sidste dag steg vinden heldigvis, så der kunne vi slukke for motoren.
Undervejs var vi meget alene på Atlanterhavet – vi så kun 1 andet skib fysisk og kun 2 cargo-skibe på navigationsanlægget, men så langt væk at vi aldrig fysisk kunne se dem.
Efter ca 2 timers sejlads spottede vi 3 finner – sorte og meget høje. Vi ved ikke, hvad det var for nogle dyr… måske spækhuggere… men den næste halve time holdt vi godt øje med om de havde interesse for os, og kiggede mere bagud end fremad. Det havde de heldigvis ikke.
Efter ca. 12 timers sejlads spottede vi blås fra en flok hvaler. Der var mere end 6 stk. Vi så hovedet af den ene hval, da den gik lodret ud af vandet. Vi ved ikke, hvad det var for nogen, men sjovt at se.
På lange sejladser skal vi jo have meget mad med (fx til 5 personer i 3-4 uger ved sejladsen over Atlanten til Caribien). Det fylder meget. Desuden er det ikke sikkert det er muligt med den store kogekunst i bølgegang og blæst. Et forslag fra nogle FTLF (Foreningen Til Langturssejladsens Fremme) sejlere er at forberede nogle færdigretter og/eller grøntsager hjemmefra – tørre dem i varmluftsovn samt vakuumpakke dem. Fordelene er, at det fylder meget mindre, at maden kan holde sig i årevis og at det er nemt at tilberede under sejlads. Maden skal blot tilsættes lidt vand og så varmes. Leif har forberedt nogle retter og grøntsager hjemmefra, så vi kan afprøve det.
På sejladsen prøvede vi risotto med svampe til 2 personer. Vi tilsatte den 2½ gang vand. Risottoen opsugede alt vandet og der var nok til to personer. Det smagte fint og det var nemt.
SELVAGEM GRANDE, CAGARNAS BAY
Det så meget dramatisk ud, da vi nærmede os øen og den bugt, vi havde fået lov til at ligge i. Det blæste en del, da vi kom “rundt om hjørnet” ved øen og der var masser af bølger, der brækkede på klipperne langs øen. Det var svært at se, at vi skulle kunne komme ind i en bugt mellem alt det bølgebrus. Men da vi kom tættere på kunne vi se en rød bøje ud for det sted vores bugt skulle være. Og ved at sejle direkte ind til øen fra bøjen kom vi sikkert ind i bugten og kunne hægte os fast til den anden bøje, der lå længere inde. På vej ind til bøje 2, kontaktede vi The Nature Warden Team på VHF radioen. De svarede at vi blot kunne lægge os ved bøje 2. De spurgte hvornår vi ville på tur på øen – vi aftalte næste formiddag (dvs 8/9) kl. 11. Vi skulle blot selv transportere os ind til land.
Næste dag tog vi gummibåden ind til The Nature Warden Team kl. 11 og mødte Manuel, der er biolog og naturbeskytter. Vi skulle også vise pas og bådpapirer til politiet.
Normalt er der 5 personer på øen: 2 biologer, 2 fra politiet og 1 mekaniker. De er der 3 uger af gangen. Der er to hold der skiftes til at være på øen. I øjeblikket er der også 3 bygningsarbejdere, fordi bygningerne til naturbeskyttere og især politiet udvides.
Der er 2 øer. Den anden ø hedder Selvagem Pequena. Den må der slet ikke komme besøgende til. Vi fik en 1½ timers guided tur med Manuel.
I tidernes morgen kom englænderne til de portugisiske øer og importerede tobaksplanter, majs, geder og kaniner. Og der kom selvfølgelig også rotter. I 1970’erne gik et arbejde igang med at udrydde tobaksplanterne, majsen, kaninerne, gederne og rotterne, så øerne kunne komme tilbage til deres oprindelige udseende.
Af dyreliv er der især Cagarra fugle. Vi oplevede dem også, da vi lå for anker ved Madeira og det vrimler med dem her. De har en meget speciel fuglelyd, når de “snakker” sammen. Vi forsøgte at optage lyden af dem, fra vores plads ved bøjen, men lyden drukner i larmen fra bølgebrus.
Vi så adskillige fuglereder med Cagarra unger, en speciel gekko art der findes på øen, landskabet, hvordan man tidligere opsamlede vand og hvordan det gøres idag (udover et ferskvandsanlæg) mv. Det var et meget interessant besøg.
SEJLADS FRA SELVAGEM GRANDE TIL GRAN CANARIA
Efter 2 nætter ved bøjen skulle vi videre mod De Kanariske Øer. Vi tog selvfølgelig en ny vejrudsigt og valgte at ville sejle til den ø på De Kanariske Øer, som så ud til at ville give den bedste sejlads mht vind og bølger. Målet blev derfor at sejle til Las Palmas på Gran Canaria.
Om morgenen d. 9/9 skulle vi lige fri af bøjen og derefter afsted mod syd. Det startede med god vind mest bagfra, der betød at vi kunne sejle for forsejl med spilerbom oppe. Bølgerne var ca 1,8 m høje og kom især fra nordøst. Næste morgen omkring kl 5 gik vinden meget ned, hvilket betød at vi vuggede rundt i bølgerne uden nogen særlig fremdrift. Så vi satte motoren på det sidste stykke. Inden man kommer til marinaen i Las Palmas, skal man lige forbi en kæmpe industrihavn og en del tankbåde og færger. Der var det også meget godt at navigere for motor. Der blev ikke svaret på VHF radioen, da vi nærmede os marinaen. Så vi sejlede ind til molen foran receptionen og lagde til. Efter det sædvanlige papir arbejde (med pas og bådpapirer) fik vi en plads og kunne slukke for motoren ca. kl. 12 – dvs efter ca. 27 timers sejlads.
Vi bliver i Las Palmas nogle dage for at se noget af Gran Canaria. Afhængig af hvordan vinden blæser finder vi ud af, hvor vi vil sejle hen inden vi skal være på Tenerife, marina Santa Cruz d. 1/10.
Turister på Madeira og forberedelse af næste sejlads 24.8.-4.9.2022
For lige at starte med motoren – så har vi nu testet den 2 x ½ time for fulde omdrejninger, og yderligere 2 gange, hvor vi har skullet skifte plads i marinaen i Funchal – og den kører fint UDEN at dryppe saltvand. Så vi tror problemet er løst, men vi er ved at købe en ny varmeveksler, fordi den vi har er noget slidt og gammel!
Efter vores sidste flytning ligger vi nu helt inde i inderhavnen. Man kan godt tro, at vi efter vores enorme succes med at fiske på vejen hertil, har slået os op som udbydere af fisketure for at tjene lidt på det – men vi kan afkræfte den teori – det er vores nabobåd, der står for det. Men vi har da fået forespørgsler på private fisketure, som vi pænt har takket nej til.
Vi har nu været turister på Madeira et stykke tid. Vi synes det er en rigtig dejlig ø – meget frodig, grøn og med masser af blomster overalt. Desuden en meget venlig befolkning. Hovedbyen Funchal er også fyldt med grønne parker, flotte torve og masser af gågader. Fortove og gågader har flotte, mønstrede flisebelægninger.
En meget sjov gade i Funchal er Rua de Santa Maria. Der er malet på næsten alle døre i gaden. Her kommer nogle eksemper:
Madeira er kendt for deres Levadaer, der oprindelig er navnet på deres vandingskanaler, der har sikret vand fra bjergene til alle markerne. Idag er en Levada en samlebetegnelse for en sti ved en vandingskanal og en almindelig vandresti.
En dag tog vi kabelbanen i Funchal, der går op til området Monte, hvor der er grønt og med flot udsigt. Derfra gik vi af en Levada/gåsti tilbage til byen, meget stejl og med mange trapper.
Vi prøvede også levadaen PR5 Vereda Das Funduras, hvor vi tog en offentlig bus frem til start og hjem fra slut. Den var på 8,7 km, men vi lagde lige 2½ km til ved at køre for langt med bussen…
En biltur rundt på øen er meget anbefalelsesværdig, så det gjorde vi sammen med Kim. Vi så bl.a. fiskebyen Camara de Lobos, hvor Churchill kom og malede. Efter flere små flotte byer drejede vi vi ind mod midten af øen igen, hvor bjergene er vilde og meget flotte.
En dag besøgte vi markedet i Funchal, sjov oplevelse. På fiskemarkedet så vi hvordan en Espada ser ud. Det er Madeiras nationalfisk, der er på menuen i flere udformninger, fx med banan og Mango til.
Vi har selvfølgelig også gjort lidt ved båden.
Først fik vi afprøvet at sætte vores stormfok, som vi ikke har haft oppe før. Samtidig fik vi den opmålt til 8 kvadratmeter. Vi håber ikke nogensinde at få brug for den, men god at have, hvis man en dag skal ligge underdrejet i hårdt vejr.
Af småreparationer, der hele tiden løber på, fik vi ordnet en knækket line i forliget af storsejlet (lidt mere besværligt end troet, sådan er det ofte). Men med sejlet halvvejs afmonteret og lidt snilde fik vi en ny line op igennem løbegangen, der går fra top til bund. Da vi så nåede til toppen af sejlet, viste det sig, at linen i virkeligheden fortsatte hele vejen ned af agterliget også, i een lang løbegang. Det var umuligt for os, at gøre noget ved lige nu, men det har ikke store konsekvenser for sejlets funktion, højst lidt blafren af bagliget.
En anden lille vedligeholdelsesopgave var at opdatere B&G navigationsanlægget med nye softwareopdateringer, og selvfølgelig var det nødvendigt at skille hele kortplotteren ad for at kunne gøre det.
Vores plan er nu at forlade Marina Funchal mandag d. 5/9, og lægge os for anker en nat i bugten lige ved siden af. Tirsdag d. 6/9 vil vi (Leif og Helle) så tage tidligt af sted for at sejle mod De Kanariske Øer (Kim har vi vinket farvel til). Undervejs dertil har vi fået tilladelse til at ankre, og oven i købet komme på en naturguidet tur på land, på The Savage Islands/ ILHAS SELVAGENS. Det er nogle portugisiske naturbeskyttede øde øer, der ligger ca 1½ døgns sejlads fra Madeira (160 Nm). Vejrudsigten tegner til at det bliver muligt.
Fra Gibraltar til Madeira 18.8.-22.8.2022
Vejrudsigten så god ud, så vi sejlede ud fra Marina Alcaidesa d. 18/8-2022 ca kl. 11 og nåede frem til en ankerplads på Madeira, nær ved Quinta Do Lorde, efter næsten 4½ døgns sejlads dvs d. 22/8 ca kl 18:30.
Ombord var Leif, Helle, Fred (svigersøn) og Kim (ex lægekollega fra Region Sjælland).
Vi kom ud af Gibraltar strædet på et godt tidspunkt med medvind og medstrøm (som planlagt 🙂 ). På turen var der for det meste en passsende vind agten for tværs (skråt bagfra) – indimellem lidt kraftigere vind (op til 25-30 knob). Bølgerne kom lidt rigeligt fra siden især de to sidste nætter, så det betød at det var en lidt urolig sejlads. Det bedste sted at opholde sig i den situation er i cockpittet eller på sovepladsen i salonen. Det værste sted er forkahytten, hvor Helle og Leif var.
Vi havde organiseret 3 timers vagter mellem kl. 21 og kl. 9 om morgenen. Om dagen skiftedes vi mere løst.
På forhånd var vi meget spændte på om vi ville møde nogle spækhuggere på vejen. Heldigvis slap vi for at møde dem, det virker til at de er trukket op nordpå mod Biscayen, og ikke, som sidste år, i Gibraltarstrædet! Til gengæld blev vi fulgt kortvarigt af nogle delfiner i starten af Gibraltarstrædet. Undervejs fik vi besøg af et par små blæksprutter, der blev skyllet op af bølgerne. Lige pludselig lå der én i cockpittet og én på dæk. En nat, hvor Helle sov i cockpittet, blev Helle ramt af en flyvefisk, der så røg videre ned i cockpittet og sprællede sig ned i afløbshullet og næsten ud gennem afløbet fra cockpittet, men der sad den fast, trods forsøg på at skylle den ud. Sådan en fisk sviner en del med skæl, og den stinker. Det lykkedes os først at få den hevet ud, da vi nåede frem til ankerpladsen ved Madeira. Endelig så vi flere hvalblås, på afstand, da vi sejlede forbi lufthavnen på Madeira. Måske var det en pukkelhval.
Næsten hele vejen forsøgte vi at fiske. Fred satte noget madding på og håbet var selvfølgelig at fange en tun eller lignende. Det lykkedes dog ikke at få noget på krogen. Det viste sig, at det især var havfuglene, der viste stor interesse for maddingen. Så vi måtte mange gange hive linen ind, så vi ikke fik fanget fugle.
Undervejs fik vi afprøvet spilerbommen på forsejlet. Det forventer vi skal bruges meget på atlanterhavs-sejladsen, når vinden kommer mere bagfra. Desuden fik vi sat genakkeren op på et tidspunkt, hvor der ikke var så meget vind, flot at se hvordan den kæmpe dug pludselig øger farten i svag vind.
Vi oplevede nogle motor problemer undervejs (igen, suk). Efter et par timers sejlads for motor ud af Gibraltarstrædet kom der en alarm fordi motoren var for varm. Det kunne i første omgang afhjælpes ved at hælde lidt kølervand på motoren.
Herefter foregik det meste af sejladsen for sejl.
Lige før ankomst til Madeira blev motoren igen for varm, men nu kunne problemet ikke løses med at hælde vand på. Så mistanken faldt på varmeveksleren, hvor motorens ferskvandskøling udveksler varme med strømmende havvand, der suges ind og spyttes ud igen med udstødningen. Så planen blev at rense varmeveksleren, når vi nåede frem.
Efter en nat for anker ved Enseada da Abra nær Quinta Do Lorde tog vi om morgenen d. 23/8 videre mod Funchal, hvor vi håbede på at kunne få plads i marinaen. Dels skulle Fred flyve hjem til UK d. 24/8 og dels skulle Fred og Leif undersøge motoren – så det ville være bedst at ligge i marina.
Der var dog ikke plads, så vi smed istedet anker d. 23/8 ca kl 12 lige uden for marinaen i Funchal (ankerplads Sao Tiago).
Fred mente vi ret nemt kunne rense varmeveksleren, så det gik vi igang med allerede da vi lå for anker udenfor marinaen i Funchal.
Fred gik igang med at skille varmeveksleren ad. Diagnosen var rigtig, varmevekslerens mange rør, hvor saltvandet udveksler varme med ferskvandet, var i høj grad sandet til med urenheder, kalk osv.
Det krævede at vi fik indkøbt diverse “ting-og-sager” for at Fred og Leif kunne gå igang med arbejdet. Derfor tog Fred og Helle gummibåden ind til land og besøgte en fantastisk marinebutik i havnen. En meget lille butik, der havde alt muligt og hvor ejeren gav Fred lov til at gå rundt og lede efter reservedele allevegne i alle mulige kasser på hylderne. Efter indkøbene snakkede vi med den vagthavende i marinaen. Vi fik snakket os frem til, at vi godt kunne komme i havn alligevel, vi skulle blot ligge udenpå en anden båd. Så aftalen blev at vi samme aften kunne kontakte ham på VHF radioen, så ville han hjælpe os med at komme på plads. Men vi skulle jo lige have motoren til at virke først.
Vi fik købt det nødvendige og glade var vi, da Fred havde renset varmevekslerens rør grundigt.
Men vi blev klogere… det var ikke så nemt endda. Da endepladerne, hvor saltvandet kommer ind og ud igen blev lukket, var de pivende utætte, så saltvand endte nede i motorbrønden fremfor at ryge udenfor gennem slangerne.
Vi blev altså ikke blev klar til at sejle i marina om aftenen. Så vi lavede en ny aftale om at komme næste morgen d. 24/8 i stedet for.
På det tidspunkt kunne motoren godt køre, den lækkede kun en smule saltvand fra endepladerne.
Vi kom i havn i Funchal marina ca kl. 9. Fred og Leif arbejdede videre med at tætne endepladerne.
Imens besøgte Helle først Politiet i marinaen, der skulle se bådpapirer samt pas. Derefter Receptionen i marinaen, hvor vi fik lov til at blive frem til d. 5/9.
Vi prøvede at tætne pladerne 3 gange mens Fred var her, uden held, og lagde en plan for 4. gang.
Fred tog afsted til lufthavnen midt på dagen d. 24/8.
Leif har så prøvet en 4. gang. Og her er det endelig lykkedes :-). De er tætte nu, og der resterer kun lidt kosmetisk dryppen fra en enkelt skrue, der bare skal forsegles – det arbejde er igang nu.
Senere idag fredag d. 26/8 skal Leif så teste endnu engang.
Vi har tidligere aftalt at få et stort service på motoren af en reparatør, når vi kommer til Tenerife. (I den forbindelse skulle varmevekslerens rør også renses). Nu er det planen, at forsøge at få en aftale om at få en ny varmeveksler monteret samtidig med den store motor service på Tenerife, den gamle ser lidt for slidt ud.
Marinaen her i Funchal er ikke så stor, men meget travl. Der bliver løbende flyttet rundt på bådene, fordi nogen skal ind og andre ud. Vi ligger nu i anden række, men har haft et par forskellige både liggende udenpå os – altså i tredie række.
Den 25/8 kom en engelsk båd, der nu ligger udenpå os. De har sejlet fra UK og mod Madeira. De ville forsøge at undgå spækhuggerne ved at lade være med at sejle langs Portugals Atlanterhavskyst. Men de mødte en gruppe spækhuggere ved Porto Santo – en lille ø lige ved siden af Madeira. (Der havde vi lige været forbi 2 dage før). Spækhuggerne svømmede tæt op af deres båd, men heldigvis spiste de ikke af roret.
Jeg (Helle) har nu prøvet 4½ døgns ocean-sejlads og glæder mig til at flyve til Barbados 🙂 istedet for at sejle med over Atlanten.
Når det løbende reparationsarbejde på båden er overstået, er det planen at få set lidt af Madeira.
I dagene omkring 5/9 håber vi (Leif og Helle) at kunne sejle mod de Kanariske Øer, hvis motoren og vejret vil det.
Klargør sejlads fra Alcaidesa til Madeira
Efter at have været knap 2 mdr i DK ankom vi (Leif og Helle) d. 10/8-2022 igen til Marina Alcaidesa, der ligger i Spanien lige ved siden af Gibraltar.
Turen gik med fly til Malaga og herfra en lejebil. Vi var så heldige at alle vores 4 kufferter også kom med flyet. Og når man flyver med SAS kan man uden problemer have patroner til redningsveste og epirb med i håndbagagen. (Andre flyselskaber kræver, at man spørger om lov først).
Vi har provianteret og fundet plads til alt sammen i båden. Vasket båd og iøvrigt gjort klar til sejlads. Dvs fx klargjort grab-bag, skiftet udløserkapsler i redningsvestene, så de vil puste sig op, hvis man ryger i vandet. Vi har afprøvet vores satellittelefon, så det er muligt at downloade grib filer (vejrudsigter), tracke hvor båden er mv. Og så også tjekket om alt muligt andet virker – motor, ankerspil, søventiler, ferskvandsanlæg, osv.
Vi har også haft tid til en udflugt. Søndag tog vi en cykeltur til Gibraltar og spiste aftensmad dér 🙂 Det krævede bare at vi viftede lidt med et par pas ved grænsen, så kom vi hurtigt igennem, og før den endeløse bilkø, der altid er.
før rengøring
Der samler sig noget skidt på en båd i løbet af 2 mdr
efter rengøring
det gode er, at det er nemt at se, hvor langt man er kommet med rengøringen
Det er nu planen at sejle videre på ben 2: fra Gibraltar over Madeira til Tenerife med ankomst senest 1. oktober 2022.
Fred (svigersøn) og Kim (ex lægekollega fra Region Sjælland) kommer den 16/8 og skal begge to sejle med til Madeira.
Turen gennem Gibraltarstrædet skal nok blive spændende.
Vejrforholdene kan være voldsomme med stærk modvind ud af Gibraltarstrædet (Levanten), op til 3 knobs med- eller modstrøm, så det gælder selvfølgelig om at finde et godt tidspunkt at sejle på. I øjeblikket ser det ud til, at vi kan sejle den 18/8 om eftermiddagen. Vi må se om det holder.
De seneste tre år er der nogle spækhuggere, der har moret sig med at bide sejlbådenes ror i stykker. De sidste år er flere både blevet trukket i land til flere måneders reparationer. Angrebene sker også i år. Ingen ved hvorfor de gør det, måske som træning til at jage tunfisk. De fleste sejlbåde kommer dog igennem uden episoder. Sidste år i august var der en del både på vej igennem Gibraltarstrædet der måtte bugseres ind. I år ser det ud til, at spækhuggerne her i august måned, især huserer længere nordpå, ved Portugals nordlige Atlanterhavskyst. Teorien er, at det er fordi tunene i år er vandret længere mod nord her i august.
Vi håber spækhuggerne bliver deroppe nordpå!
Det er muligt at følge med i spækhugger angrebene på en side fra organisationen: IBERIAN ORCA
Når vi er helskindet gennem strædet, står den på ca. 4 døgns oceansejlads til Madeira. Vejrudsigten ser foreløbig fin ud, så vi her får første kontakt med passatvinden og god, ikke for kraftig, vind agten for tværs. Båden er nu fyldt op med mad og drikke, dieseltank og vandtanke er fulde, så det er kun vejret, der afgør hvornår vi kommer afsted, og forhåbentligt på torsdag!